Sixten & Elvira
Af Ulla Weishaupt
Elvira Madigan og Sixten Sparre, har gennem årene været omgivet af mange historier og myter. Kærligheden, der var så stor, at den endte med døden, er et godt tema, det være sig i bøger, film og musik. Startende med en skillingsvise af Julius Strandberg, og selv om folk ikke er til klassisk musik kender de fleste Mozart klaverkoncert nr 21 i C-dur K467, hvorfra andensatsen , andanten, i dag er kendt som Elvira Madigan efter filmen af samme navn, instrueret af Bo Widerberg i 1967. I 2004 kom der et album Elvira: Sange om Elvira Madigan og Sixten Sparre, som bl.a. Erik Grib og Inge-Marie Nielsen fra Dræsinebanden indspillede, den følger i sangene parret fra de mødtes til døden i Nørreskoven. Selv i dag fylder myten meget, og der er tradition for at brude, efter deres vielse i Landet kirke går ud og lægger deres brudebuket på Elvira Madigans grav. Hende der aldrig selv fik lov at stå brud.
Men et er myterne, der bygger på fortællinger og overleveringer, noget andet er den sandhed og tragedie der ligger bag, og som er knap så romantisk. Sixten & Elvira - Historien om et mord, er nok det nærmeste, vi kommer sandheden bag det, der skete dengang.
Katinka Lindhe (f. 1950) er fil.dr., radiojournalist, bibliotekar og slægtsforsker, og så er hun oldebarn til Sixten Sparre. Hvilket vil sige, at hun er den, der har bedst adgang til de informationer, der måtte være fra den gang. Faktisk var det Bo Widerbergs film, der blev startskuddet, for først i forbindelse med den film fik hun og hendes søster beretningen om det, der var sket dengang af deres far. Det var et familietabu, og han pålagde dem ikke at tale med nogle om det. Katinka Lindhe har efterfølgende brugt tid på at grave i familie-fotos og -breve, ligesom hun har søgt i arkiver og gamle aviser, for at gøre op med tabuet og fortælle det, hun er kommet frem til. Katinka Lindhe har gravet i slægtsforskning, i kirkebøger, bofortegnelser og konkursbegæringer, og hun har fundet en guldgruppe af efterladte breve, og har således haft mulighed for “lytte med” til Sixten Sparres hustru, da hun i sommeren 1889 betroede sig til sin nærmeste familie.
Men hvad var det så, der udløste de to skud en kølig aften i krattet i Nørreskov på Tåsinge d. 20. juli 1889. Var det ulykkelig kærlighed? Næppe hvis man ser på den dokumentation, som Katinka Lindhe har gravet frem var det overlagte mord. Sixten Sparre var en falleret adelsmand, der ikke magtede at leve op til de forventninger, hans omgivelser havde til ham. Samtidig var han påvirket af tidens romantiserende ideer om døden, Werthereffekten opkaldt efter Goethes Den unge Werthers lidelser, og endelig hentede han inspiration fra Østrig, hvor kronprins Rudolf den 30. januar 1889 skød sig selv og sin elskerinde. Han efterlod et afskedsbrev til sin hustru, hvori han bl.a. skrev “Du er nu befriet fra mit plagsomme nærvær, bliv så lykkelig som du kan” en sekvens som indgik næsten ordret i det brev Sixten Sparre efterlod til sin kone. Hvilket indikerer at Sixten planlagde mordet og sit eget selvmord, medens Elvira intet vidste, men var en rekvisit i hans iscenesættelse, af Nordens Mayerlingdrama.
Det er en velskrevet og gennemillustreret bog, der giver et helt andet billede af det, der skete, og samtidig sætter tingene i kontekst. Under læsningen får man et levende indtryk af tiden og de tanker, den var skabt af, og en flig af forståelse af hvorfor tingene endte som de gjorder.
Det er et tilfælde at jeg kom i kontakt med denne bog, men det har været en god oplevelse jeg ikke ville have været foruden.
[Historie-online.dk, den 11. januar 2022]
