Fredrik og Matilde
Af Line Jandoria Jørgensen, formidlingsinspektør, Andelslandsbyen Nyvang
”Fredrik og Matilde – Kvindebevægelsens og fredsbevægelsens pionerer”, er skrevet af Ole Mortensøn og udgivet på Gads Forlag. Den er på 347 velskrevne sider og behandler årene fra 1837 til 1934 set gennem ægteparret Bajers øjne. Fredrik og Matilde Bajer var forkæmpere for fred og for kvinders ligestilling i en tid, før kvinder fik valgret i Danmark. De grundlagde Dansk Kvindesamfund og Dansk Fredsforening. Bogen er en biografi af parret, og er skrevet ”for at huske et ægtepar, som sammen banede vejen for det folkestyre, vi har i dag. Folkestyret er ingen selvfølge. Det er bygget på ideer, som det tog længe at udvikle og gennemføre”. Bogen konkluderer: ”Lighed, frihed, fred og fællesskab var og er ingen selvfølge, det skal der kæmpes for … også her i det 21. århundrede”. Og det er netop det, der gør Mortensøns fortælling om et 1800-tals ægtepar yderst aktuel og interessant. Bogen viser både, hvor langt vi er kommet siden og hvorfor diskussioner om fred og om kønnenes ligestilling stadig er vigtige i dag.
Bogen er letlæselig og inddelt i korte og overskuelige kapitler, som giver en god læseoplevelse. Den er i høj grad bygget op omkring personlige breve og andre spændende kilder, som flittigt citeres og giver læseren en levende beskrivelse af ægteparrets arbejds- og privatliv. Kapitlerne er desuden rundhåndet krydret med billeder af de steder, dokumenter og personer, der fortælles om, hvilket bidrager yderligere til at give bogen dens meget levende og nærværende stil.
Bogen giver et spændende tidsbillede af 1800-tallet og især af de debatter og kampe, der foregik på det kønspolitiske område. Som (kvindelig?) læser kan man dog ikke lade være med at undre sig over, at en bog, der pointerer vigtigheden af ægteparrets fælles indsats, i overvejende grad ender med at være en bog om Fredrik. Det er særlig markant i bogens første tredjedel, der behandler barndoms- og ungdomsårene – og som glimrer ved sit fravær af Matilde. Mortensøn bemærker selv i indledningen: ”Hvis Matilde, især i bogens første del, ikke fremstår nær så tydeligt som Fredrik, skyldes det ikke biografens uvilje eller forsømmelse. Der mangler blot oplysninger om hendes liv og færden. Dette er i sig selv en følge af tidens kvindesyn. Kvinderne skulle holde sig i baggrunden”. Det er synd, at han i sit valg af temaer for de første 100 sider, utilsigtet reproducerer kvindens usynlighed i en bog om kvindesagen. Hun forsvinder endnu engang ud i baggrunden. Da hun kort dukker op er det med den lidt spøjse formulering: ”På Frederikseg sad Mathilde og ventede på sin smukke løjtnant, ventede på det bryllup, som skulle gøre hende til kvinde, husmor og mor.” (s. 64). Selv ikke Matilde Bajer var kvinde, før hun ægtede en mand... Og på side 117 er det Fredrik, der ” kunne glæde sig over krinolinens afskaffelse”. Man fristes til at spørge, om mon ikke kvinderne, der var besværede og begrænsede af krinolinerne var mindst lige så glade som den kære bukseklædte Fredrik? ;-)
Med sådanne små protester i bogens ånd om at forsætte Fredrik og Matildes kamp i det 21. århundrede, skal der ikke herske nogen tvivl om, at bogen er spændende og tankevækkende læsning.
historie-online.dk, den 3. april 2018
