Livtag med fortiden
Af Preben Etwil
Antropologen Stine Grønbæk Jensen har skrevet en fremragende bog om, hvordan tidligere anbragte børnehjemsbørn har bearbejdet deres fortid.
For rigtig mange af dem har det været en yderst smertelig proces. De har følt, at de har åbnet en skuffe til en fortid, som de i mange år har forsøgt at holde lukket ved at fortrænge indholdet, men hvor Godhavnsdrengenes lange kamp for en officiel undskyldning har vækket deres egen nysgerrighed til og interesse for deres egen fortid som anbragt på børnehjem eller i familiepleje.
Kilderne til disse børnehjemshistorier kommer fra tidligere anbragte børn og unge, der selv har henvendt sig til Danmarks Forsorgsmuseum, hvor Stine Grønbæk Jensen er tilknyttet som forsker, og som har foretaget bogens mange interviews. Der er en stærk overvægt, af voldsomt negative historier, hvor de tidligere børnehjemsbørn med rette har været udsat for voksensvigt og overgreb. Disse interviews er en indsigtsfuld beskrivelse af børnehjemmenes barske hverdag.
Udvælgelsen af interviewpersonerne, giver nok en vis bias i repræsentationen af børnehjemshistorier. Kun en enkelt af interviewpersonerne giver udtryk for, at hans børnehjemsophold var en lykkelig tid.
Men hvorom alting er, så giver bogen en fremragende indsigt i samspillet mellem den enkeltes børnehjemserindring, og de kvaler og traumer som de tidligere anbragte har efterladt sig i deres voksentilværelse.
Stine Grønbæk Jensen beskriver overbevisende, hvordan mange tidligere børnehjemsbørn gennem deres arbejde med egne erindringer på mangfoldige måder forsøger at opnå en vis kontrol over både deres egen og vores fælles historie: ”Undervejs er mange af de tidligere børnehjemsbørn blevet i stand til at vriste sig fri af stilhed og skam. De er blevet politiske aktører, som er trådt frem i offentligheden”.
Samlet set bygger bogen på et omfattende og sammensat materiale, hvor forfatteren har fulgt en gruppe tidligere børnehjemsbørn hen over flere år, og hvor hun har nærstuderet, hvordan de tidligere anbragte har erfaret, og dannet mening med at håndtere fortiden i forskellige situationer og sociale sammenhænge.
Bogen indeholder mange smertelige, og for samfundet skamfulde historier, der sætter en grim mindesten over den danske velfærdsstat, der øjensynligt ikke har omfattet alle.
Med disse ord, og især med erfaring som tidligere børnehjemsbarn, skal bogen varmt anbefales.
[Historie-online.dk, den 5. april 2022]