1915 – Da kvinder og tyende blev borgere

Af Ida Munk

Denne bogtitel yder faktisk ikke bogen retfærdighed. Man kunne ud fra den formode, at det var endnu en jubilæumsbog i anledningen af indførelsen af kvindernes valgret i 1915: Den er langt mere. 

Bogen begynder godt og slutter elegant med optogene i anledningen af vedtagelsen af grundlovsændringen d. 5. juni 1915. Første kapitel: ’To grundlovstog – et husket og et glemt’, ansporer til nysgerrig læsning. Således gennemgås udmærket, hvorledes det kendte kvindeoptog med de hvidklædte kvinder i front med Dannebrog er sammensat og dets forløb. Derefter gennemgås velskrevet det ’glemte’ optog, Socialdemokraternes, der var langt større og som markerede flere af de andre væsentlige elementer i grundlovsændringen. Socialdemokratiet samlede 25.-30.000 mennesker – mænd og kvinder - i en stjernedemonstration, der mødtes i Søndermarken, hvor man fejrede sejren som køn & klasse i respekt for de mere end 40 års kamp herfor.

Bogen fremlægger nye vinkler, glemte fakta, gode historier, som sættes ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Det giver perspektiv på perioden fra omkring 1849 til og med vedtagelsen af den grundlov, som gav ikke blot kvinderne valgret, men også tyendet samtidig med afskaffelsen af de velhavendes privilegier på tinge. Dette har man kun i mindre grad har beskæftiget sig med i forbindelse med fejringen af 100-året i skrift og tale, som forfatteren helt ajourført også bemærker det. 

Forfatteren bringer med tydelighed frem, at det ikke blot var uviljen mod at give kvinderne valgret, der var årsag til den lange kamp, men også at kampen for denne valgret blev koblet sammen med spørgsmålet om valgretten for samfundets andre grupperinger samt spørgsmålet om forfatningen, herunder valgmetoder (flertalsvalg i enkeltmandskredse, forholdstalsvalg kontra kredsvalg med tillægsmandater). Hun peger på, at kvindernes valgretskrav bliver løftestang i forfatningsstriden og gennemgår i kapitel 4 dette levende og grundigt. Her går hun ind i problematikken om de 5 ’F’ere: Fruetimmere, Forbrydere, Folkehold, Fattiglem og Fjolser og disse befolkningsgruppers vilkår.

Som forfatteren påpeger (s. 429), var grundlovsændringerne en enorm sejr for kvinderne som køn, for tyendet som stand og for bønder, husmænd og arbejdere, som havde kæmpet for at afskaffe godsejernes og de andre velhavendes privilegerede valgret.

Bogens styrke er, at den så velredigeret og velformuleret gennemgår vanskelige historisk - politiske spørgsmål som f.eks. treårskrigen og krigen i 1864 med følgerne heraf for riget, partiernes opståen og de indre brydninger her. Forfatteren indpasser datidens historier, myter, sladder, avisartikler, debatindlæg, nedskrevne erindringer og senere vurderinger heraf på forbilledlig vis i gennemgangen af den internationale og nationale udvikling.

Bogen er disponeret godt emnemæssigt. Dette betyder, at kronologien brydes, hvilket her er en fordel for læsevenligheden, men det rejser et problem i forhold til den læser, der gerne vil tilbage til en tidligere omtale af en person eller institution: Der er ikke noget register. Det er en mangel i denne bog, også selv om den har et bredere publikum som målgruppe. Ligeledes er det en klar mangel for den fagligt interesserede læser, at der ikke er nogen dokumentation for bogens tal (f.eks. s. 202 og 408) eller de mange direkte citater. Det er en skam, da et fornuftigt noteapparat ville være til glæde for den læser, der ønsker at gå videre med emnet. Ikke mindst, da forfatteren har taget sig den frihed at omskrive de direkte citater ”-til nutidigt og mere mundret dansk.”, som det fremgår øverst i litteraturlisten s. 432. Det fremmer selvfølgelig læseligheden, men burde ikke afskære fra, at man kan finde originalen. Forfatteren er politolog og journalist – hvilket burde gøre et noteapparat til en selvfølgelighed.

Denne bog er resultatet af et stort og godt stykke arbejde - absolut læseværdig for en større kreds end fagpersoner. Den kan således fint placeres under juletræet til ikke blot den kvindehistorisk interesserede, men også til dem, der ønsker et godt billede af den fascinerende og begivenhedsrige periode i Danmark 1849-1915.