Københavns forunderlige historie
Af Ulla Weishaupt
Hvis man er interesseret i Københavns historie, fra oldtiden og frem til vores tid, er dette en bog man ikke kan komme uden om. Hanne Fabricius har gennem 10 fængende kapitler og dertilhørende fokusområder, taget læseren i hånden og vist København frem på en let og forståelig måde.
Det er en meget bredt favnende historiebog, idet den dels spænder over en lang tidsperiode, men samtidig også formår at skildre samfundets forskellige lag. Fra de mugne mørke baggårde, bolignød og til de kongelige gemakker, fra Havns grundlæggelse til en blomstrende købstad, der udsættes for belejringer, brande, bombardementer og besættelse. Besættelse af fremmed magter men også mere lokalt af BZ’bevægelsen.
Noget af det, der er med til at gøre bogen så levende, er at Hanne Fabricius også skriver om menneskene, deres dagligdag og om overleveringer.
“Fanden som medspiller
Et gammelt sagn fortæller, at Fanden ofte spillede kort i landets værtshuse med bandende og berusede kortspillere. Det gik gerne godt, indtil hans hestehov røbede ham, hvorefter præsten blev tilkaldt og tvang Satan til at forsvinde ud gennem en rude. Sagnet kendes også fra Christianshavn. I en gammel bog, som findes i Rådstuen, står der, at Satan deltog i et ugudeligt kroselskab i april 1670, hvor han spillede kort med krogæsterne Man var helt sikker på, at det var Satan, for da han blev afsløret, skyndte sig straks væk og vendte aldrig tilbage igen.”
Selvfølgelig er det ikke muligt at gå i dybden, men dermed ikke sagt at bogen er overfladisk, for det er den på ingen måde. Hanne Fabricius fortæller i de enkelte afsnit med et levende og malerisk sprog, og ud over de farverige illustrationer er der faktabokse, som går lidt mere i dybden om et begreb, en hændelse eller en historie. Dette giver læseren en følelse af at komme lidt længere ned i Københavns historie, end bare en kronologisk gennemgang. Især det sproglige gør, at jeg blev fanget meget af bogen, den bliver levende i stedet for tør og støvet, som nogle historie bøger godt kan blive, selv om det er et emne man holder nok så meget af.
Skulle bogen mod forventning kede læseren, er det muligt at gå på jagt efter Plovhesten Åse, som gemmer sig 10 steder i teksten og på syv af tegningerne. Forklaringen er, at under skrivningen af bogen blev Hanne Fabricius midt i en skriftlig kilde hacket af en plovhest, som påstår, at hun hedder Åse og levede på Østergård i 1328. Det er ganske rigtigt, at der findes en skriftlig kilde fra 1328 fra Roskildebispens Østergård, hvori der blandt andet er nævnt tre plovheste. Men om en af dem hed Åse, det ved hun simpelthen ikke. Men summa summarum er, at Plovhesten Åse var så insisterende og stædig, så hun blev i bogen, og endte med at optræde flere steder end på Østergård.
Hvis man derimod bliver inspireret til at gå mere i dybden med specifikke perioder / hændelser, så er der en ret lang litteratur henvisning samt en pæn liste over links. Sluttelig vil jeg lige bringe en oversigt over bogens indhold af afsnit og fokus områder, da det giver et indblik i spændvidden.
Bogen indeholder følgende afsnit : Historien i og omkring København ; En lille by ved Øresund ; Fra bispeborg til regeringsbygning ; En blomstrende købstad ; Handel på Strøget ; Rådhuse og bytinget på byens torv ; Valdemar Atterdags København ; Lokummer og latriner på naturvidenskabens bord ; Kongens by ; En middelaldergård i Vingårdsstræde ; København under reformationen og belejringer ; Flådens by ; Krudt og kanoner ; Christian 4.s København og enevældens by ; Christianhavns historie ; Christian 4.s Ny-København ; Katastrofernes århundrede ; Nyhavns historier ; København åbner sig mod omverdenen ; Fra drikkeboder til dansesaloner ; Horehuse, jomfruhuse og bordeller ; Gyder og baggårde ; København bliver moderne ; De fremmede har altid været her.
[Historie-online.dk, den 5. januar 2022]