Rågeleje - før og nu

Af Preben Etwil

Oppe på Sjællands nordkyst ligger Rågeleje.

Et utroligt smukt beliggende sted, med klitter og hav, der siden begyndelsen af 1900-tallet har udviklet sig fra et lille forblæst fiskerleje til i dag at være et mondænt og meget indelukket sommerhusparadis.

Der er netop udkommet en lille bog ”Rågeleje – før og nu”, der i tekst og billeder på journalistisk vis beskriver byens rivende udvikling. Fra et fattigt fiskersamfund, til en moderne sommerhus-by.

På godt hundrede år blev landskabet forandret fra golde klitbevoksede overdrev til plankeværkindelukkede sommervillaer i millionklassen. Dog fortsat med små landskabsmæssige åndehuller og kig til vandet. Men den private ejendomsret har sat sit tydelige præg på det tidligere så åbne landskab. Der er ikke meget tilbage af det oprindelige fiskerleje. Måske et fundament eller sokkel hist og her. Det er og bliver standen, der er den store attraktion. Selve fiskerlejet er forsvundet for længst.

Den del af historien, der fysisk er tilbage, og som kan ses, er den såkaldte Rågeleje Villaby, der blev til i et samarbejde ved århundredes begyndelse mellem en spekulativ bonde fra egnen og et par lige så spekulative grosserer fra København, der opkøbte ubrugelig landbrugsjord i stor stil. Arealer, der tidligere var fællesejet overdrevsjord, blev til privatkapitalistisk spekulationsjord, ved at bondemanden, den snu rad, havde sat sig på sognets politiske magt.

Baggrunden var, at i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde mange fra det Københavnske borgerskab en fornemmelse af, at Hornbæk, der var tidens foretrukne, ferieresidens, efterhånden var blevet overrendt af for mange simple mennesker, der dermed også var ved at miste sin eksklusivitet. Middelklassen var også begyndt at søge mod sol og strand, og slog sig i stor stil ned i Hornbæk.

Derfor søgte det mere velbeslåede bedre københavnske borgerskab sig længere ud på Sjællands Nordkyst, og faldt for det smukke, men også rå, landskab omkring fiskerlejet i Rågeleje.

Som regel først som sommerlejere i de små fiskerhuse, senere i de opdukkede badehoteller og sommerpensionater, for siden at slå sig til ro ved at bygge egne sommerhuse – i begyndelsen nogle kæmpe nogle af slagsen. Det var store eksklusive sommerhuse langt fra alfa vej, og hvor nysgerrige blikke fra helt almindelige, men nysgerrige sommergæster, ikke var mulig.

Siden følger bogen udviklingen op til i dag, hvor det faktisk er ret svært at se, at egnen oprindelig bestod af flere små selvstændige byer, og åbne og forblæste vidder ud mod Kattegat. I dag er det hele stort set indrammet af tusindevis af sommerhusparceller, hvor småbyerne er totalt udvisket, og hvor det kan være svært at se over til naboen.

Nogle enkelte steder omkring Rågeleje er det dog stadig muligt at se noget af det oprindelige landskab, da især en rigmand omkring 1910 havde opkøbt flere gårde og efterhånden havde samlet sig en kæmpestort sammenhængende jordlod. Her lod han bygge en kæmpevilla til sig og sin familie – fjernt fra nysgerrige blikke, men som efter Anden Verdenskrig forfaldt totalt. Kommunen opkøbte grunden i 1950’erne, og nedrev resterne af kæmpevillaen og udlagde arealet til offentlig park. Stedet bærer stadig det navn, som den engelskfødte villaejer oprindeligt kaldte stedet: Heather Hill.

Historien om Heather Hill er et af bogens bedste kapitler.

Bogen beskriver på udmærket vis den hurtige forvandling, der er sket med Rågeleje fra fiskeleje til en helt almindelige sommerhusbebyggelse, der ligger et utroligt flot sted, men som i dag stort set ikke kan skelnes fra andre sommerhusbebyggelser i det danske land.

Rågeleje Villaby undtaget – benævnt Nordkystens Perle. Det er også her, læserne af bogen i sidste kapitel kommer ”på besøg hos”.

Der er tale om en bog, der er meget hyggelig, men som ikke bringer meget stof til en historieinteresseret. Bogens kvalitet ligger i, at der her er tale om en lokal historie med mange små historier og billeder, som man med fornøjelse kan fordybe sig i.

[Historie-online.dk, den 9. juni 2021]