Dansk Medicin - Historien om de danske medicinfabrikker

Af Poul Ulrich Jensen

I 1920’erne begyndte det, der skulle ende med at blive danske medicinfabrikkers største succes – Novo Nordisk insulinpræparater – som en indædt konkurrence mellem to mindre foretagender.  Nordisk Insulinlaboratorium, der blev etableret i 1923 med læge og Nobelpristager August Krogh som en af grundlæggerne, kom først på markedet med præparatet Insulin Leo, men to af de centrale medarbejdere, brødrene Harald og Thorvald Pedersen, forlod året efter virksomheden og arbejdede videre på egen hånd. De begyndte en fremstilling af Insulin Novo i Novo Terapeutisk Laboratorium, og hermed var grunden lagt til en bitter kamp om insulinmarkedet mange årtier fremover.

Det lange og spændende forløb, der endte med fusionen til Novo Nordisk A/S i 1989 og den absolutte førerposition på verdensplan indenfor insulinbehandling, indgår i Hans-Otto Loldrups bog om danske medicinfabrikker - et stykke erhvervs- og medicinhistorie, der i høj grad fortjener at blive fortalt. Og det er på høje tid, for en stor del af virksomhederne er i dag enten blevet nedlagt eller gennem fusioner endt på udenlandske hænder. Det har således krævet en omfattende research i arkiver og faglitteratur samt hjælp fra tidligere medarbejdere at samle det materiale, der ligger til grund for Hans-Otto Loldrups beskrivelse af denne specielle branche.

Kampen mellem apoteker og fabrikker om fremstillingen af lægemidler begyndte for alvor i slutningen af 1800-tallet og kom til at strække sig over mere end hundrede år, indtil apotekerne gav endeligt op omkring 1990. Farmaceuten Alfred Benzon, der i 1848 havde erhvervet Svane Apoteket på Østergade i København, var den første til at se de hidtil uopdyrkede forretningsmuligheder, der lå i at levere fabriksfremstillede lægemidler til landets apoteker. Fra forarbejdede råvarer og halvfabrikata bevægede Alfred Benzons Fabriker sig frem til et omfattende sortiment, der i 1879 omfattede over 50 forskellige produkter, lige fra det nye bedøvelsesmiddel æter til medicinske cigarer, cigaretter og chokolade med islandsk mos som en af ingredienserne. Virksomheden fortsatte sin ekspansion gennem flere generationer men måtte i 1970’erne erkende, at udviklingen af nye lægemidler var for tids- og ressourcekrævende. Efter opsplitninger og frasalg, blev den danske pionervirksomhed til sidst opslugt af et finsk selskab.

I begyndelsen af 1900-tallet satte de to farmaceuter Anton Antons og August Kongsted for alvor gang i kampen mellem apoteks- og fabriksfremstillet medicin. De grundlagde Løvens kemiske Fabrik og kunne i 1912 præsentere et nyt præparat, der skulle vise sig at blive en salgssucces, der holdt sig på markedet til 1999 – Albyl. Hermed havde man ikke kun udfordret apotekerverdenen men taget konkurrencen op med de helt store udenlandske medicinfabrikker som Bayer, der ellers dominerede markedet med det smertestillende Aspirin. Man kom også til at markere sig internationalt på antibiotikaområdet, hvor bl.a. penicillintabletten Calcipen blev en stor eksportartikel. Fra en lille fabrik med tre ansatte udviklede virksomheden, der i dag hedder LEO Pharma, sig til et globalt foretagende, der sælger sine produkter i mere end 100 lande.

Jagten på nye præparater var i det hele taget en nødvendighed, når en medicinfabrik skulle tage konkurrencen op med andre danske og ikke mindst udenlandske firmaer. Læger, farmaceuter og forskere arbejdede hårdt og målrettet i forsøgslaboratorierne, men af og til var det tilfældigheder, der skabte et lægemiddel. Således var laboratoriechefen hos Medicinalco i 1948 godt i gang med udviklingen af et ormemiddel, og som det ikke var ualmindeligt, agerede han selv forsøgsperson ved at indtage en større dosis. Det forløb uden ubehag, indtil han drak en pilsner til frokosten. Alkoholen gav svedeture og opkastninger, og hermed var Antabustabletten en realitet – et virksomt middel mod alkoholisme.

Der var også andre muligheder for at skabe lægemidler uden det slidsomme arbejde i forskningslaboratorierne. For GEA, der blev etableret i 1927 som et beskedent foretagende med fem ansatte, skyldtes lanceringen af populære præparater og dermed økonomisk vækst og løbende udvidelser ikke egne opfindelser. Man specialiserede sig derimod i at knække patenter på eksisterende lægemidler, gerne fra de større internationale aktører. Det gav vokseværk til synteseafdelingen og efterhånden mange besøg i fogedretten, hvor nogle sager blev tabt, men et tilstrækkeligt antal vundet. I det lange løb blev denne specielle strategi dog stoppet af en lovgivning med bedre patentbeskyttelse, og da udgifterne til udvikling og markedsføring af et nyt lægemiddel efterhånden steg til omkring 1 mia. kr., havde virksomheden ikke længere mulighed for at overleve.

Lægemiddelforskningens natur kunne i det hele taget minde en del om hasardspil, som Oluf Hübner udtalte, da han fejrede 25 års jubilæum som direktør hos Lundbeck. Og netop denne virksomhed fik den store gevinst i dette spil, da man indtog markedet for antidepressiva med præparaterne Cipramil og Cipralex. Lundbeck blev en vigtig global aktør indenfor psykofarmaka, og da omsætningen i 1999 nåede op på godt 4 mia. kr., stod Cipramil, der var blevet registreret i 70 lande, for 78 pct.

Så godt gik det dog langt fra altid, og fejlslagne satsninger kunne bringe en medicinfabrik på randen af fallit. For Ferrosan, der blev grundlagt i 1920, udviklede drømmen om en guldrandet succes sig således til noget af et økonomisk mareridt. Tuberkulose var tidens udbredte og ofte dødelige sygdom, og virksomheden havde store forventninger til, at deres nye præparat Sanocrysin ville kurere patienterne og nærmest gøre sanatorierne overflødige. En af medicinfabrikkens ejere, direktør Herman Weitzmann, forudså ligefrem en milliongevinst, men virkeligheden blev en anden. Sanocrysin fik kun en marginal betydning for tuberkulosebehandlingen, og virksomhedens ejere måtte bruge adskillige år på at slikke sårene efter store økonomiske tab.     

Det er en fascinerende verden, Hans-Otto Loldrup beskriver. Beretningerne om den lange vej fra en møjsommelig udvinding af lægemidler fra dyreorganer til den syntetiske fremstilling i stadig mere avancerede laboratorier, og den knivskarpe kamp for patenter og benhårde konkurrence om nye præparater på markedet er spændende læsning. Historien om de danske medicinfabrikker er desuden levendegjort med et væld af fine illustrationer.