I venstrefløjens øje
Af Preben Etwil
Dette er bogen om en ung mands opgør med det borgerlige og traditionsbundne Danmark i 1960’erne. Der er tale om en personlig beretning om, hvordan en ung mand, der kom ud af en lidt fattigfin arbejderfamilie, udviklede sin egen politiske og kulturelle bevidsthed fra slutningen af 1950’erne til begyndelsen af 1970’erne. Han blev samfundskritisk fuldtidsaktivist på den såkaldte nye venstrefløj.
Bogen giver en god og personlig skildring af aktivistmiljøet bag Kampagnen mod Atomvåben og opbygningen og redaktionen af tidsskriftet Politisk Revy. Begge steder spillede forfatteren en væsentlig og aktivistisk rolle, og giver dermed et indsigtsfuldt historisk billede af tressernes venstresnoede bevidsthed og kampformer – langt fra hippiernes udflydende flowerpower flipperi, som man ellers plejer at skildre årtiet med.
Her er der tale om udogmatiske politiske aktivistformer, der var møntet på at bevidstgøre en ellers sløv befolkning om atomfarer, overvågning, Vietnam-krig, EF og USA-imperialisme.
Bogen giver et ganske godt stemningsbillede af, hvordan det var at være en opvakt ung mand af arbejderklassen i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Hvor man for en ufattelig lav lærlingeløn både skulle more sig, gå i jazzklubber, og deltage aktivt i atommarcherne. Han boede naturligvis, som tiden tilskrev, hjemme hos forældrene. Det selvom han boede et godt stykke uden for København, hvor det hele efter hans mening foregik.
Kampen mod atomoprustning spillede en central rolle for den unge mand, og det var vanskeligt – både politisk og praktisk – at holde sig fri af de to supermagters forskellige dagsordner på området. Han ønskede som atomvåbenmodstander at stille de samme krav til både USA og Sovjet, men det var alligevel svært ikke i offentligheden at blive betragtet som en nyttig idiot af Sovjetregimet.
Bogen giver et ganske godt stemningsbillede af den Kolde Krig i begyndelsen af tresserne i det lille og lidt sovende Danmark. Fra officiel side gjorde man alt for at dæmpe kritikken af USA’s atomoprustning og farerne ved en altødelæggende atomkrig – alle dårligdomme kom fra Sovjet.
Da regeringen i begyndelsen af 60’erne endelig kom frem til, at der ikke måtte være atomvåben på dansk område ebbede den aktivistiske atomvåbenmodstand ud, og Kampagnen mod Atomvåben blev decimeret og rettede fokus på situationen uden for Danmark.
Det betød, at forfatteren, efter en lille misforstået flirt med DKU, begyndte at lægge sine aktivistiske kræfter i tidsskriftet Politisk Revy. Det skete til at begynde med som fuldtidsansat administrativ og skrivende medarbejder. Faggrænserne på bladet var imidlertid flydende, og han blev efter en tid hentet ind som redaktionssekretær, men endte før han definitivt forlod bladet i 1973 som forretningsfører.
Beskrivelsen af arbejdet og menneskerne på Politisk Revy er en indsigtsfuld kilde til at få en fornemmelse af, hvordan det var at være politisk orienteret aktivist i 60’erne.
Tidskriftet blev aldrig den publikumssucces, som idemændene bag bladet havde håbet på. På intet tidspunkt kom oplaget op på mere end en fjerdedel af målsætningen. Økonomien var derfor altid dårlig og distributionen vanskelig. Man havde dog, som man selv udtrykte det, helt styr på underskuddet, som for øvrigt blev dækket ind gennem indsamlinger og fester.
Mange af de meget skrivende medarbejdere og redaktører på Politisk Revy er levende og varmt beskrevet i denne bog. Det var både flittige og intelligente unge mennesker, der for manges vedkommende efterfølgende blev ret kendte personer i den brede offentlighed.
Så vil man vide mere om, hvad der skete i 60’ernes ny-radikale venstrefløjsmiljø, kommer man ikke uden om denne personlige beretning. Tiden er levende og godt beskrevet af en observant forfatter.
Så må man leve med, at der er en del slå- og tastefejl bogen igennem, men det tager nu ikke glæden fra anmelderen, der selv havde en god tid dengang.
[Historie-online.dk, den 22. januar 2019]
