Danske krigsfanger under Englandskrigen
Forskere fra Danmark, Holland og England har nærstuderet de britiske fangeoptegnelser fra starten af 1800-tallet. Undersøgelsen viser, at danske søfolk hverken blev dræbt, pålagt slavearbejde eller udsultet.
Nyt internationalt studie med deltagelse af Aalborg Universitet, Huygens Institute i Amsterdam og London School of Economics viser, at briterne havde egne regler for, hvordan krigsfangerne skulle behandles under Englandskrigen. De blev hverken dræbt, pålagt slavearbejde eller udsultet, hvilket andre store sømagter gjorde i starten af 1800-tallet.
Få søfolk døde i fangeskab
Ifølge lektor Bo Poulsen fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet optrådte briterne langt hen af vejen som gentlemen over for de tilfangetagne søfolk fra den anden side af Nordsøen.
- De minutiøse optegnelser over 7000 fanger, som i dag opbevares på det britiske National Archives i London, indeholder data om ankomsttidspunkt, dato for løsladelse, flugt og død. Vi kan se, hvor gamle fangerne var på indførselsdatoen, hvor de kom fra, hvilket skib de have haft hyre på, og hvorvidt der var tale om en officer, en håndværker eller en menig sømand. Vores undersøgelse viser, at under 5 procent af de danske og norske fanger døde under Englandskrigen, hvilket svarer til, at der næsten ingen overdødelighed var i forhold til ikke at have siddet i fængsel. Til sammenligning døde 50-70 procent af Napoleons mænd i fangenskab efter nederlaget til den spanske hær i 1808. Englænderne var med andre ord ikke så grusomme mod de skandinaviske søfolk, som de ellers er blevet fremstillet i specielt norsk populærkultur, fortæller lektor Bo Poulsen, der sammen med Tim Leunig fra London School of Economics og Jelle van Lottum fra Huygens Institue står bag undersøgelsen, som netop er publiceret i Scandinavian Economic History Review.
Den 22. marts 1808: Den danske flådes eneste linjeskib, Prins Christian Frederik blev omringet af den engelske flåde under Slaget ved Sjællands Odde. ”De leged alt over den åbne grav, og bølgerne gjordes så røde,” skrev Grundtvig efter danskerne havde tabt en ulige kamp. De overlevende danske søfolk blev taget til fange og ført til prisonen i Chatham uden for London. (Akvarel af A G. Gross / Museet for Søfart, Helsingør)
Plimsoller var ikke flydende ligkister
De britiske fængsler gav ellers næring til den norske fortælling om briternes behandling af fangerne under Englandskrigen, da søfolkene blev sat i ”Prisonen”, som typisk var udtjente gamle krigsskibe, opankrede langs Themsen øst for London. Selvom nogle fanger sad indespærret på disse plimsollere under hele krigen, var der ikke tale om flydende kister.
- Briterne havde egne regler for krigsfanger, når det kom til mad og personlige forhold. Hver fange havde fx ret til 1 kg kød, ½ kg fisk, 5 kg brød, 1 kg kartofler, 1 kg kål og 7 liter øl om ugen. En sådan mængde var ikke langt fra, hvad søfolkene kunne forvente at få i flåden på daværende tidspunkt. Vi kan selvfølgelig ikke vide, om krigsfangerne faktisk fik så megen mad og drikke hver uge, men den stabile overlevelsesrate indikerer, at det fik de. Fraværet af større epidemier viser også, at hygiejnen i fængslerne har været nogenlunde for datidens standard. Ligeledes kan vi se af optegnelserne, at mange søfolk lærte at skrive og læse engelsk og fik mulighed for at tilegne sig andre nyttige praktiske og teoretiske kundskaber, mens de sad i fængsel, siger lektor Bo Poulsen.
Historie-online.dk, den 25. september 2018
