Tjenestefolkene får plads i historien
Med en gennemgribende opdatering af det digitale opslagsværk www.danskeherregaarde.dk får tjenestefolkene nu en fremtrædende plads i historien. Opdateringen er båret af en stor folkelig interesse og nysgerrighed efter historien om ens egne forfædre.
”Tjenestefolkene er en helt central del af de danske herregårdes historie – ja helt op mod 80-90% af herregårdens mennesker blev udgjort af de ansatte. Alligevel har historien om de ansatte ofte stået i skyggen af fortællingerne om de imponerende hovedbygninger og fine stuer, adelsfolk og herskabsliv. Det vil vi gerne være med til at rette op på, og vi vil gøre vores til, at historien om herregårdenes hushold får den plads i historien, som den fortjener på linje med den traditionelle ejerhistorie”, siger Britta Andersen, der er bestyrelsesformand i Dansk Center for Herregårdsforskning
Som noget helt nyt kan man på den nye danskeherregaarde.dk derfor finde nye formidlingsartikler om tjenestefolkenes liv og vilkår gennem tiden, og alle de 730 danske herregårde er opdateret med viden om 1700-tallets ansatte i de store hovedbygninger og på avlsgårdene.
Herregårdens arbejdende folk
Tanken er, at danskeherregaarde.dk skal være indgangsvinkel til alle facetter af den danske herregårdshistorie, og her udgør tjenestefolkene en helt afgørende del:
”www.danskeherregaarde.dk rummer både generel viden om de danske herregårde og detaljeret viden om hver enkelt af de 730 danske herregårde og deres udvikling over tid. Men der har simpelthen manglet en vigtig brik i historien - nemlig historien om herregårdenes ansatte, der udgjorde langt de fleste af herregårdens mennesker og var forudsætningen for, at de store godser fungerede. Det råder vi bod på nu med en række temaartikler om tjenestefolkenes historie, funktion og vilkår. Samtidig lancerer vi oplysninger fra første trin af en omfattende tyendedatabase - som i første omgang leverer en landsdækkende oversigt over hver enkelt herregårds ansatte i 1787. Det er oplysninger, der kan findes på danskeherregaarde.dk under hver enkelt af de 730 herregårde på linje med information om bygninger, landskab og ejerhistorie”, forklarer Britta Andersen og understreger, at det store arbejde med tjenestefolkenes historie fortsættes over de kommende år.
Gammel Estrup omkring 1920. Til højre i billedet ses Anna Hoppe, der var stuepige på herregården. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
Blandt andet vil tyendedatabasen blive udviklet med trin 2 og 3, hvor de nuværende data fra 1787-folketællingen bliver suppleret med yderligere folketællinger fra 1800- og 1900-tallet, så man kan følge udviklingen i herregårdenes hushold over tid. Man vil også på sigt kunne finde kilde- og billedmateriale med tilknytning til tjenestefolk, ligesom Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum vil påbegynde en indsamling af viden og beretninger, der knytter sig til de danske herregårdes ansatte. Det betyder, at den almindelig dansker på sigt vil kunne finde historien om sine egne forfædre eller måske oven i købet bidrage med viden om forfædre, der var ansat rundt omkring på herregårdene.
Gå med herregårdshistorien
Udover temaet om tjenestefolk og oplysninger fra tyendedatabasen er den nye danskeherregaarde.dk blevet udvidet med et tema om herregårdenes landskab. Temaet består af en række artikler samt podcasts, som man kan lytte til i forbindelse med gåture i herregårdslandskaber. Ligesom historien om de ansatte arbejder Dansk Center for Herregårdsforskning videre med formidlingen af herregårdslandskabet:
”Danskeherregaarde.dk udvikles nemlig løbende, så den hele tiden er opdateret og til enhver tid fungerer som den centrale platform for viden om de danske herregårdes historie i fortid og nutid”, understreger Britta Andersen.
En malkepige malet af Otto Bache 1876. Maleri fra Nivaagaards malerisamling. Foto: Wikimedia Commons
[Historie-online.dk, den 8. marts 2022]
