[sitemap]

< Husdyrenes Danmarkshistorie

 

Dansk-svensk gårdhund (Foto: Grindsted-Vorbasse museum)

   

Hunden

Hunden er det vilde dyr, der først blev tæmmet af mennesket. Begyndelsen antages at være sket for 12-15.000 år siden ved, at ulve knyttede sig til mennesket

Når hunden knyttede sig til mennesket er sagen nok, at de var tiltrukket af menneskets jagtbytte. Mennesket kunne på sin side se fordelen ved at have et årvågent dyr til at advare mod andre rovdyr. Da mennesket begyndte at dyrke jorden for 6.000 år siden hos os, blev hunden anvendt til at beskytte jord og andre husdyr.

Dansk-svensk gårdhund
Den dansk-svenske gårdhund er en lille rottehund. Den menes at have været tilknyttet dansk landbrug i umindelige tider. Der er blandt andet gjort knoglefund fra en sådan fra vikingetiden.
Dansk-svensk gårdhund har stærke gener. Avlsmæssigt har den været så dominerende, at den slår igennem ved opblanding med andre racer. Avlen er imidlertid først for alvor sat i system inden for de senere år, blandt andet fordi Dansk Kennelklub har anerkendt den dansk-svenske gårdhund som en selvstændig race. Da samme hundetype også findes i Sverige, er der indledt et samarbejde landende imellem. Derfor benævnes racen i dag dansk-svensk gårdhund.

Broholmer-hunden
Kammerherre Sehested på Broholm påbegyndte i 1850 et avlsarbejde med det formål at genskabe og udbrede, hvad han betegnede som den danske hund. Hermed mente han den store vagthund, som kendes så langt tilbage som i tidlig middelalder. I 1886 samlede og offentliggjorde Sehested standarden for Broholmeren. Hunden blev opkaldt efter navnet på Sehesteds gods, og den blev hurtigt meget populær, ikke mindst fordi Frederik den 7. holdt den og gerne lod sig afbilde sammen med den.
For en snes år siden var Broholmeren så godt som forsvundet, men endnu en gang blev der gjort en aktiv indsats. Derfor kan vi i dag fortsat se Broholmeren.

Gammel dansk hønsehund
Den gamle danske hønsehund kan føres tilbage til begyndelse af 1700-tallet, og den er en af Europas ældste hunderacer. Kendt er den blandt andet som St. St. Blichers tro følgesvend. Den blev oprindeligt skabt af en hundeopkøber på Grenåegnen, Morten Bak. Han parrede jyske gårdhunde med udenlandske racer, formentlig spanske pointere og spansk-portugisiske kærrehunde, som han havde købt af sigøjnere. Efter et større avlsarbejde kom seks hønsehunde til Orebygård på Lolland. Herfra spredtes avlen til landets øvrige godser.
Da jagtmetoderne ændredes, dalede interessen for gammel dansk hønsehund. I stedet for den danske hønsehund vandt hurtigere engelske hunderacer indpas.
Under besættelsen, hvor det danske fik en opblomstring, igangsattes et omfattende opsporingsarbejde, som endte med at dest lykkedes at finde et par ægte danske hønsehunde på Ærø. Nu påbegyndtes et storstilet ophjælpningsprojekt. Det er imidlertid først indenfor de senere år, at den danske hønsehund atter har fundet sin store udbredelse.

Dansk spids-hund
Den danske spidshund er kendt fra malerier og fotografier fra de seneste to hundrede år. Den er oprindeligt i familie med den tyske bondespidshund og den hollandske keeshond. Dens udseende er derfor også markant forskelligt fra den arktiske type. Spidshundene har været almindelig anvendt som selskabshund på landet - især i Jylland. Desværre har den aldrig været stambogsført. Alligevel har tilhængerne været trofaste overfor racen og holdt den ren i mindst 200 år.