Hvordan laver man fastelavnsboller og fastelavnsmad?

Fastelavnsbollerne stammer sandsynligvis fra Tyskland, hvor man i 1600-tallet kaldte dem "heisswecken" dvs. varmt, rundt bagværk.

I 1700- og 1800-årene var fastelavnsboller ikke nødvendigvis noget man bagte selv. Både i by og på land kunne hvedebollerne - som var et særligt lækkeri - købes af omvandrende kagekoner. I 1700-årene kunne man fx spise dem ved at blande krummen med smør, og udbløde dem i varm mælk. På denne måde kom de i endnu højere grad til at leve op til kravet om de fede, hvide fastelavnsspiser. I de seneste år er fastelavnsboller blevet til  wienerbrødsboller ofte fyldt med creme eller flødeskum.

Alternativt bagværk
Tidligere forband man også de såkaldte "strutter" og "firknopper" med fastelavn. Disse var også bagt af hvedemel, men havde "alternative" former. Strutten er klippet eller skåret op, således at den får fire spidser. Firknoppen er derimod sat sammen af fire selvstændige boller. Endeligt hører også fastekringlerne til det særlige sortiment. Behandlet på den rigtige måde kunne de holde i umådeligt lang tid - angiveligt op til et år!

Fastelavnskringler blev lavet af mel, vand, 
salt og kommen.
Fordi dejen blev kogt før bagningen, kunne kringlerne holde længe,
- helt op til et år!

Tekst: Charlotte S.H. Jensen