Menu

Historien bag Mors Dag

Kategori: Årstidens skikke
Visninger: 24874

 

Mors Dag er en mærkedag stiftet af kvinder - og oprindeligt helt ukommerciel. 

Den første, som fik ideen til en særlig dag for mødre, var den amerikanske forfatterinde og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe fra Boston (1819-1910), kendt som teksttforfatter til "Battle Hymn Of The Republic". 

Mors Dag for Fred
En del af hendes idé var, at oprette en "Mors Dag", der også skulle være en dag, hvor ønsket om fred blev markeret. Dette blev udtrykt i en proklamation, som hun udsendte i 1870. To år efter fremsatte hun tanken om en årligt tilbagevendende Mors Dag. Julia Howes ide kan have været påvirket af den unge Anna Marie Reeves Jarvis kamp for at forene mødre i kamp for bedre sanitære forhold m.m. Men hendes "Mors Dag for Fred", som skulle ligge den 2. juni blev imidlertid ikke den dag, vi i dag kender som Mors Dag. 

Anna Jarvis´ Mors Dag
Det blev imidlertid Anna Maries datter, frk. Anna Jarvis, som startede dagen til ære for sin egen - og alle andre - mødre.  Efter moderens død begyndte Anna arbejdet for at få "Mors Dag" anerkendt, - en dag til ære for det arbejde som hendes egen - og alle andre mødre - udførte. Den 12 maj 1907 blev der gennemført et mindre mindearrangement for Anna Marie i St. Andrews-metodistkirken i Grafton, en kirke som Anna Jarvis´ far selv havde været aktiv omkring opbygningen af. Året efter afholdtes den første officielle Mors dag-gudstjeneste.
Med opbakning fra lokalsamfundet spredte ideen sig hurtigt. I 1909 blev der oprettet en Mors Dags-komité. Ideen spredte sig hurtigt og i 1909 blev dagen markeret i 45 stater samt Puerto Rico, Hawaii, Canada og Mexico. I 1913 vedtog Repræsentanternes Hus en resolution, der opfordrede præsidenten, regeringen og dens embedsmænd, m.m. til at bære den hvis nellike på Mors Dag. Året efter, den 8. maj 1914 vedtog Kongressen dagen som helligdag og officiel flagdag, hvilket proklameredes af daværende præsident Woodrow Wilson.

 Julia Ward Howes proklamation fra 1870 >

Mere om Mors Dag og fam. Jarvis på Rootsweb > (virker ikke)

Mothers Day Shrine St. Andrews >

Charlotte S.H. Jensen

Se relaterede artikler
Mors Dag i Danmark
Mors Dag og blomsterne
"Mors Dag"-moderen