Menu
Forrige artikel

Hvem er Sankt Hans?

Kategori: Årstidens skikke
Visninger: 20856

 

Den helgen, som har lagt navn til Sankt Hans er Johannes Døberen. 

Den 24 juni er Johannes Døberens helgendag. På dansk er hans navn, Johannes, blevet til Hans - og dagen før hans dag er derfor Sankt Hans´ aften. 

På fosterhilsen med Jesus
I bibelen er hans historie som bekendt nært forbundet med Jesus´. På mange tidlige fremstillinger mv. ser man, hvordan Jesus og Johannes Døberen hilser på hinanden som fostre, inden i deres mødres maver. Senere døbte Johannes Jesus, og fik også selv et trist endeligt. Herodes Antipas´steddatter Salome forlangte hans hoved på et fad efter en bemærkelsesværdig danseopvisning - og fik det.
Johannes har strengt tage to helgendagen - nemlig foruden 24. juni også 29. august, der er hans dødsdag. I Johannes-evangeliet sammenligner Johannes Døberen sig med Jesus og siger at "han (dvs. Jesus) bør det at vokse, mig at forringes". Dette svarer fint til årets gang, hvor dagene jo bliver kortere efter Sankt Hans og længere efter jul.

Sankt Hans bene og helligkilde
I Ørslev på Sjælland opbevarede man langt frem i tiden en lille samling "Sankt Hans bene" - 3 menneskeknogler, der sammen med et træhoved blev båret i procession på et særligt træfad fra kirken til en nærliggende helligkilde. Skikken fortsatte måske efter reformationen, for fadet som ben og hoved ligger på et fra 1625. Både hovede, fad og ben findes nu på Nationalmuseet.

Charlotte S.H. Jensen

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Sankt Hans-koen
Heksetroen fortsatte
Den eneste adelige heks