Agatflis føjer nyt til Grønlands historie
En lille flis af mineralet agat rykker Tunit-folkets tilstedeværelse i Grønland 200 kilometer længere mod syd.
Små opdagelser viser sig nogle gange at være store. Det gælder også for en enkelt lille, undselig flis af mineralet agat. Den dukkede op ved en arkæologisk undersøgelse på Bushnan Ø i Melville Bugten i det nordlige Grønland.
Fundet beviser, at de folk, som beboede Grønland i i perioden 650-1250 e.Kr., i den sene Dorset-kultur, og bedre kendt som ”Tunit,” nåede 200 kilometer længere ned ad Melville Bugtens kyst end hidtil antaget.
Det er forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow og lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Mikkel Sørensen, som gjorde opdagelsen. De besøgte Bushnan Ø den 6. august i år i forbindelse med NOW-projektet, der undersøger forholdet mellem mennesker, levende føderessourcer, bosættelsesmønstre og klimaforandringer i Melville Bugten, lige syd for Thule.
De to forskere havde begge på fornemmelsen, at der burde være spor efter Tunit på Bushnan Ø, og derfor gik de i land for at lede efter teltringe, som er kredse af sten, der har holdt kanten af teltskindet til jorden.
- Vi fandt en rektangulær, stenbygget teltring med en midtergang, der deler gulvet i to. Det er typisk arkitektur for sen Dorset-kultur, men først da vi fandt det lille agat-afslag under en sten i midtergangen, blev vi overbevist om, at der vitterlig er tale om sporene efter Tunit-folkets ophold på Bushnan Ø, siger Bjarne Grønnow, som nøgternt noterede opdagelsen i sin lommebog med ordene: ”Sen Dorset, finally”!
Det er også tydeligt, at det lille afslag er forarbejdet af mennesker. Tunit-folket foretrak agat til deres redskaber, men agat forekommer ikke naturligt i området, og derfor må det være bragt dertil af mennesker.
Og da først øjnene havde indstillet sig, fandt Bjarne Grønnow og Mikkels Sørensen yderligere et par teltringe og resterne af et stenbygget depot.
Teltringene ligger mere end 50 meter oppe i terrænnet, og det peger ifølge Bjarne Grønnow på, at man bosatte sig på øen om foråret på et snefrit sted oppe i højden. Dér havde jægerne godt udsyn og kunne spejde efter flokke af de narhvaler, som de var kommet dertil for at jage.
- Det er en udkigspost, hvor flere Tunit-familier har slået sig ned for at jage. Det er formodentlig en jæger, der efterlod det lille agat-afslag, da han skærpede sit fangstredskab, mens han og de andre jægere ventede på, at narhvalerne dukkede op ved iskanten, hvor de kunne jage dem, siger Bjarne Grønnow.
(2014)
