Ballonhangar fredes
Luftballoner spillede en vigtig militær rolle fra den sidste del af 1800-tallet frem til 2. verdenskrig. Danmarks eneste ballonhangar bliver nu indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn.
Inden flyvemaskinerne for alvor tog over, var luftballoner helt uundværlige for hæren, der fra de gyngende kurve kunne få et ellers umuligt overblik over, hvor artilleriet ville ramme.
I Danmark hærens ballonvæsen til ude på Islands Brygge, hvor man i 1917 opførte en stor hangar i træ til at huse observationsballonerne. Hangaren er den eneste af sin slags i landet, og det er netop en af grundene til, at Det Særlige Bygningssyn nu har valgt at indstille den til fredning.
”Det er fantastisk, at noget så sjældent som en ballonhangar fra luftskibenes storhedstid er bevaret her i landet”, siger Mogens A. Morgen, kontorchef for arkitektur, design og kunsthåndværk i Kulturstyrelsen, og tilføjer, at hangaren også rent arkitektonisk er helt særlig med en konstruktion, der spænder over store rum uden bærende søjler.
Ballonparken blev under 2. verdenskrig ligesom andre militæranlæg besat af tyskerne. Efter krigen blev hangaren et par år brugt til at huse tyske flygtninge, inden militæret i 1947 helt rømmede området. Barakkerne omkring hangaren blev derefter kollegie for unge mandlige provinsstuderende, og senere rykkede hippierne og andre anderledes tænkende ind og forvandlede stedet til det fristed, det er i dag.
Selve hangaren har siden 1961 fungeret som ridehal, og det er måske det, der har gjort, at den ikke er blevet revet ned for længst.
”Ballonhangaren er også et eksempel på vellykket genanvendelse. Hvis ikke hallen havde været så velegnet som ridehal, havde bygningen næppe overlevet til i dag”, siger Mogens A. Morgen.
