Bornholmsk sølvskat afslører endnu et relikviekors
Nationalmuseets Bevaringsafdeling har under udgravningen af den nye sølvskat fra Østermarie på Bornholm afdækket et smukt relikviekors fra 1000-årene.
Det er det tredje relikviekors fra området – alle fundet af samme amatørarkæolog.
For mindre end en måned siden fandt medarbejdere fra Bornholms Museum endnu en sølvskat i Østermarie på Bornholm, da de undersøgte det sted, hvor fritidsarkæolog Kim Lund-Hansen i september 2012 fandt en stor sølvskat med blandt andet to unikke relikviekors fra omkring år 1100.
Det nye skattefund blev bragt til Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede, hvor museets konservatorer siden har udgravet sølvskatten, som blev afleveret i den klump jord, den blev fundet i:
- Røntgenbilleder viste, at skattefundet bestod af nogle fingerringe, en halsring, et stort skiveformet spænde og en del sølvbarrer. Men sølvbarrerne lå så tæt, at det var umuligt at se, hvad der var under dem. Derfor har afsløringen af, hvad de skjulte, været ventet med stor spænding, siger Eva Salomonsen, som er konservator på Nationalmuseet Bevaringsafdeling.
Nu viser det sig, at de mange sølvbarrer virkelig gemte på noget helt særligt: Nemlig endnu et smukt relikviekors af sølv. Det betyder, at der nu er fundet hele tre unikke relikviekors i Østermarie på Bornholm, alle fundet inden for få kvadratmeter og af den samme finder.
Dét kalder museumsinspektør på Bornholms Museum Finn Ole Sonne Nielsen for intet mindre end en sensation:
- Det overgår alt, hvad vi tidligere har fundet fra Bornholm af skattefund, og så tilmed fra en periode, anden halvdel af 1100-tallet, hvor vi ikke tidligere har kendskab til skattenedlæggelser, siger han.
Relikviekorset og de andre genstande i sølvskatten er sandsynligvis lagt i jorden samtidig med skatten fra september 2012, fortæller Anne Pedersen, museumsinspektør på Nationalmuseet:
- Umiddelbart er både spændet og relikviekorset fra 1000-tallet, måske omkring 1100. Korset er støbt ligesom det store relikviekors fra den første skat, men mindre i størrelse. Motiverne på den synlige side af korset – sikkert den side, der blev båret ind mod tøjet - er meget slidte, så jeg er spændt på at se nærmere på korsets anden side, siger hun og tilføjer, at korset og det store spænde minder om fund fra Sverige, som måske kan være med til at fortælle mere om det bornholmske fund.
Bornholms Museums efterundersøgelse af fundstedet viste, at skattene var nedgravet op til en skelgrøft i udkanten af en bebyggelse.
Udgravningerne er afsluttet for i år, men Nationalmuseet har tilbudt hjælp til at søge efter den samtidige bebyggelse – og den vil forhåbentlig kunne give en forklaring på, om det mon har været en lokal stormand, der har været i besiddelse af en sådan formue, som de overdådige skattefund viser.
