Da herregårdene var porten til Europa
Nyt formidlingsprojekt om herregårdene som ’porten til Europa’ fokuserer på herregårdenes rolle som kulturelle centre på landet.
Godsejerne var internationalt orienterede, og herregårdene var derfor ofte de første til at modtage de nyeste europæiske strømninger. Fra herregårdene bredte disse strømninger sig herefter ud i lokalsamfundene. Projektet er en del af Gammel Estrup – Herregårdsmuseets deltagelse frem mod Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017
Formidlingsprojektet, der gennemføres af projektmedarbejder ph.d. Mikael Frausing, vil frem mod 2017 formidle den internationale vinkel på herregårdenes historie. Med udgangspunkt i kulturarven fremhæves det, hvordan regionen i fortid og nutid har været åbnet mod fælleseuropæiske kulturelle tendenser.
”Herregårdene hører til blandt de vigtigste repræsentanter for den nationale kulturarv og er mange steder fortsat en stolthed og et fyrtårn i lokalområdet. Den internationale udveksling, som fandt sted på herregårdene, er dog gledet lidt i baggrunden. Vi ønsker med dette projekt at bringe herregårdenes europæiske historie frem til et nutidigt publikum på en nyskabende måde”, siger Mikael Frausing og forklarer, at projektet vil bringe museets historiske formidling tættere på publikum ved at etablere aktiviteter og events på flere herregårde i regionen. ”Vi ønsker at skabe et nyskabende koncept for museumsformidling, hvor historien bliver fortalt på de lokaliteter, hvor den faktisk udpsandt sig – på herregårdene. Historien bliver levende i et nyt samarbejde mellem museum, private herregårdsejere og publikum. Vi bringer historien ud i landskabet, og for publikum bliver det en enestående mulighed for at komme indenfor i nogle regionens herregårde, som normalt er lukket for offentligheden”, fortæller Mikael Frausing.
”Herregårdene – porten til Europa” er blandt de 44 projekter, som er udvalgt til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Projektet udgår fra Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, hvor også projektets første aktivitet vil løbe af stablen i begyndelsen af 2015. Den vilde greves dannelsesrejse sætter fokus på greve Jørgen Scheel på Gammel Estrup, som i 1790’erne drog på en fem år lang rejse, der bragte ham rundt i hele Europa.
”Det har længe været et stort ønske her på museet at dykke dybere ned i historien om Jørgen Scheels rejse”, siger Britta Andersen, direktør ved Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. ”Det er en dramatisk historie i sig selv, men samtidig siger den også meget om adelens europæiske netværk og dens idealer. En sådan ’Grand Tour’, hvor man kunne gøre sig bekendt med alt fra operaen i Wien til Italiens oldtid og livet ved det franske hof var et must for enhver europæisk adelsmand”, fortæller Britta Andersen og uddyber: ”Endnu var det kun mændene der rejste ud i Europa, men det begyndte så småt at ændre sig, og i løbet af 1800-tallet ser vi flere og flere adelskvinder blandt de rejsende”.
Efter at have sat fokus på adelens dannelse og rejser vil projektet sætte fokus på andre aspekter af herregårdenes europæiske forbindelser: lærdom og uddannelse; arkitektur og kunst; saloner og selskabsliv; tro og religiøsitet. Frem mod kulturbyåret 2017 vil museet arbejde sammen med udvalgte herregårde om at gennemføre formidlingsevents, der præsenterer regionens herregårde som ’porten til Europa’.
Den såkaldt ’vilde greve’ Jørgen Scheel til Gammel Estrup var på sin dannelsesrejse blandt andet i Napoli, som ses her i et maleri af Claude-Joseph Vernet (1740). Foto fra Wikimedia Commons.
(2014)
