Danefæ: Mønt fra kejser Galbas tid
Kejser Galba var en af tre romerske kejsere, der alle døde i år 68-69 e.Kr. på mere eller mindre naturlig vis... Nu er en Galba-denar dukket op i Ribe og er blevet erklæret for danefæ.
År 68-69 e.Kr. er kendt som ”firekejseråret” i Romerrigets historie. Der var nemlig så stor udskiftning på posten som kejser, at hele fire forskellige var forbi tronen. Den første var Galba, og selvom han blot nåede at regere i et halvt års tid, før han blev vippet af pinden, fik han slået en række mønter. Sådan en er blevet fundet ved Skanet Bro i nærheden af Ribe, og efter en tur forbi Sydvestjyske Museer er mønten nu blevet erklæret for danefæ på Nationalmuseet.
Mønten er en denar, måler cirka 1,5 cm i diameter og er kun det tiende eksemplar, der er registreret i Danmark, og derfor et ganske sjældent fund, fortæller Helle Horsnæs, seniorforsker ved Middelalder, Renæssance og Numismatik på Nationalmuseet.
- På trods af kejser Galbas korte regeringsperiode ved vi, at han fik slået flere hundrede mønttyper. Dét vidner om, at Romerriget havde en stærk, statslig infrastruktur, men det fortæller også om romernes helt særlige sans for propaganda. Det var utroligt vigtigt at få sit portræt på en hel masse mønter og få dem ud i sit rige hurtigst muligt, så folk kunne se, at man var den nye kejser, siger Helle Horsnæs.
Fik man denaren i hånden dengang, svarede dens værdi cirka til en soldats dagsløn. Mens mønter præget under Galba er relativt sjældne fund i Danmark, så hører de til en velkendt gruppe af romerske sølvmønter fra perioden mellem 64 og 196 e.Kr., der efterhånden er fundet på jernalderbopladser over det meste af landet – ofte pladser der skiller sig lidt ud fra de almindelige landbebyggelser.
Galba-mønten blev fundet af detektorfører Jens Christian Lau. Hans interesse for fortiden begyndte helt tilbage i 1970, hvor han fik et par stenøkser af sin far. Dét fik ham ud på markerne, først med øjnene som redskab og senere med en metaldetektor i hånden. Han er ude og gå cirka hver 10. dag, for det meste sammen med en kammerat fra Kolding, der deler hans interesse.
- Det er vildt interessant og så dejligt, at man kan gå med detektor og på den måde være med til at finde nye oplysninger om vores fortid, siger Jens Christian Lau.
Morten Søvsø fortæller, at Sydvestjyske Museer har et rigtig godt samarbejde med de lokale amatørarkæologer. Og ikke mindst Jens Christian Lau fortjener al den ros, han kan få, mener Morten Søvsø. Museet har arbejdet sammen med ham siden 1980.
- Jens Christian Lau er en legendarisk detektorfører. Han har fundet enormt meget, blandt andet Høgsbrogårdskatten med brudsølv, guld og mønter fra jernalderen. Han har en god intuition, går sine egne veje - og er simpelthen en rigtig amatørarkæolog.
