Er der europæisk mode i gamle, grønlandske dragter?

Forsker skal undersøge europæisk indflydelse i Inuits klædedragt i Grønland og Canada fra 1700 – 1930

Hvordan påvirkede europæisk tilstedeværelse Inuits klædedragt i Grønland og Canada? Det spørgsmål får ph.d. Peter Andreas Toft fra Nationalmuseet mulighed for at undersøge takket være et toårigt forskningsstipendiat.

Det er en glad Peter Andreas Toft, som nu ser frem til at studere europæisk indflydelse på arktiske klædedragter fra Grønland og Canada samt inuits påvirkning af europæisk klædedragt i perioden 1700 - 1730.

Da han for nogle år siden udførte sit ph.d.-projekt, indgik et par grønlandske 1800-tals skinddragter med europæiske tekstiler, glasperler og knapper. Dragterne satte mange tanker i gang hos Peter Andreas Toft. Hvad betød de europæiske elementer for bærerens identitet og gruppetilhørsforhold? Hvilke traditionelle elementer erstattede de? Ændrede dragtens snit sig under kolonitidens kulturmøder? Hvilke fremmede dragtdele blev båret af danske kolonister og af den nye gruppe af koloni- og missionsansatte inuit?

- Kort sagt fik jeg lyst til at undersøge, hvordan dragten blev brugt lokalt til at signalere status og social identitet i Grønland, og hvordan vareudbud og europæiske modestrømninger påvirkede dragtens udformning i kolonisamfundene, siger Peter Andreas Toft.

Netop identitet er et nøgleord i hans projekt. - Klæder skaber så at sige folk, og derfor kan man aflæse folks identitet og kulturelle tilhørsforhold i dragter og dragtdetaljer, siger Peter Andreas Toft.

Det er et globalt fænomen, som gælder såvel i dag som i fortiden, mener han og henviser til et nutidigt eksempel, der viser, hvor komplekse tingene kan være.

- En dansk designer transformerede i 2009 en del af den grønlandske nationaldragt, kamikken, som led i en modekollektion. Kamikstøvlen, der var forsynet med en høj hæl og fremstillet i trykt stof, blev udgangspunkt for en ophedet ophavsretslig debat. Rettighedsspørgsmålet blev yderligere kompliceret af, at kamikkens form er grønlandsk, mens dens udsmykning er inspireret af europæiske broderier fra 1800-tallet. Debatten viste både den grønlandske dragts komplekse oprindelse og dens relevans for nutidens identitetsdannelse i et globaliseret samfund, forklarer Peter Andreas Toft.

Derfor mener han, at det er meget relevant at undersøge, hvordan dragterne i Arktis blev brugt funktionelt og til identitetsmarkering af inuit og europæere i kolonitiden som led i en kulturel sammensmeltningsproces, hvor lokale og europæiske materialer blev blandet.

I projektet indgår historiske dragter fra seks arktiske regioner, herunder Upernivik, Disko Bugt, Nuuk Fjorden, Sydøstgrønland samt regionerne Kivalliq og Igloolik i Canada. Stipendiet giver også muligheder for studiebesøg på Rijksmuseum Volkenkunde i Leiden. Museet huser en af de ældste og mest omfattende dragtsamlinger fra de regioner, som indgår i projektet. Det er også planen at besøge Kulturhistorisk Museum i Oslo, som har vigtige dragt- og fotosamlinger.

Billedet: Sælskindsbukser til en dreng. Bukserne er indsamlet i 1918 i Aasiaat og har europæisk klaplukning foran i modsætning til den traditionelle lukning, der bestod af en løbegang med skinsnor. Fotograf Roberto Fortuna, Nationalmuseet