Fællesgrav fra 1500-tallets Aalborg?
15 skeletter af voksne mænd, der kan være dræbt i krig, er fundet i Aalborg. Måske var de med i Grevens Fejde.
Det er endnu kun gætterier, men flere faktorer peger på, at arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum kan have fundet fysiske spor af et af de mere dramatiske kapitler i Danmarks historie – feltherre Johan Rantzaus troppers storm på Aalborg under Grevens Fejde i 1534.
Skeletternes indbyrdes placering viser, at de døde er blevet smidt i graven, og foreløbige undersøgelser viser desuden, at det udelukkende er mænd. Havde der været tale om dødsfald som følge af en epidemi, ville der med stor sandsynlighed også have været kvinder og børn blandt de døde. I stedet kan der altså være tale om mænd, der er dræbt i slag.
Det er i forbindelse med Himmerlands Boligforenings indretning af ungdomsboliger, at Aalborg Historiske Museum i november har overvåget nyanlæggelse af en kloak på grunden Algade 61 – Tiendeladen 7 i Aalborgs historiske bymidte.
Arkæologerne har i de yngre opfyldningslag fundet dele af granitkvadre og dele af et søjleskaft ligeledes i granit fra den i 1542 nedbrudte Skt. Peders Kirke. Kirken med tilhørende kirkegård lå i den karré, der i vore dage nogenlunde afgrænses af gaderne Tiendeladen mod øst, Algade mod nord, Vesterbro mod vest og Vingårdsgade mod syd. Skt. Peder Kirke menes opført i 1100-tallet som en granit-kvaderstenskirke, og med fundet af søjleskaftet kan man helt sikkert konkludere, at kirken havde en søjleportal.
I kloaktracéet er der udgravet ca. 30 begravelser foruden optaget en mængde løsfundne humane knogler fra sløjfede begravelser på Skt. Peders kirkegård. Mest spektakulært i den forbindelse er fundet af de to fællesgrave, som indeholdt ca. 15 skeletter. Skeletterne lå for så vidt anatomisk korrekt, men viklet ind i hinanden og lagt direkte oven på hinanden. I udgravningen er de skeletter, der kunne kønsbestemmes, foreløbigt vurderet til at være mænd.
”Dette fund giver unægtelig anledning til at overveje, om vi her står over for fællesgrave fra kamphandlinger i eller uden for Aalborg, eller om de gravlagte er ofre for en epidemi. I sidstnævnte tilfælde burde man dog forvente, at der også lå kvinder og børn i gravene. Den kamphandling, der umiddelbart kan peges på, er feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg tidligt om morgen den 18. december 1534”, siger museumsinspektør Stig Bergmann Møller fra Nordjyllands Historiske Museum.
Stormen på Aalborg var en af mange krigshandlinger, der fandt sted under Grevens Fejde (1534-36). I denne borgerkrig kæmpede Johan Rantzau som feltherre for den kommende konge Christian 3., mens Skipper Clement kæmpede til fordel for den tidligere konge Christian 2.
Forhistorien til Johan Rantzaus angreb var den, at Skipper Clement i september 1534 havde indtaget Aalborg fra søsiden og havde holdt byen frem til december, hvor hans krigskarle og byens borgere tabte den til Johan Rantzaus lejetropper. En del af angrebet på Aalborgs befæstning den 18. december fandt netop sted ved Skt. Peders kirkegård, og kirken selv blev så beskadiget under kampene, at den som nævnt i 1542 blev revet ned. Det er absolut muligt, at de fundne fællesgrave stammer fra denne begivenhed.
”Kommende antropologiske undersøgelser og kulstof-14-dateringer kan forhåbentlig gøre os klogere på hvilken begivenhed, der er tale om”, siger Stig Bergmann Møller.
(2014)
