Find 120.000 historier om Aarhus på Sejrs Sedler

”Sejrs Sedler” rummer 120.000 kortere og længere fortællinger om personer, begivenheder, huse, foreninger og meget andet fra Aarhus´ historie fra slutningen af 1700-tallet til tiden omkring 1930

Det, der indtil i dag har været skrevet på kartotekskort og lagt ned i trækasser, stiller Aarhus Stadsarkiv nu til rådighed i digital form. Der ligger tusindvis af frivillige arbejdstimer bag projektet om at digitalisere ”Sejrs Sedler”, der vil blive en af de vigtigste kilder til både Aarhus’ og hele Danmarks byhistorie. 
På længere sigt skal det være med til at lægge grunden til Stadsarkivets digitale fortælling om Aarhus. 

Det var overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus Emanuel Jensen Sejr (1891-1980), der foruden overbibliotekar også var en passioneret lokalhistoriker, som har skabt sedlerne. Han skrev referater af Stiftstidende og en masse andre aviser, bøger og kilder. Det blev kendt som Sejrs Sedler og har været en skattet kilde til lokalhistorien.

Nu har Aarhus Stadsarkiv ved hjælp af en hærskare af frivillige lagt Sejrs Sedler på nettet, og derved er anvendeligheden af sedlerne steget mange gange.

Sejrs Sedler fortæller ikke kun om Kong Hans, som Hans Broge blev kaldt. De fortæller om byens liv i stort og småt gennem små 140 år fra 1794-1930. Der er dødsannoncer, bekendtgørelser om butikker der åbner, fabrikker der opstår, huse der opføres, og foreninger der dannes. Der er tragiske fortællinger om børn, der falder i åen, men også et kig ind til fortidens anderledes tankegang.

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen glæder sig selvfølgelig over, at det nu efter to års forberedelse er kommet så vidt, at sedlerne kan lægges frem:

”Sedlerne er aarhusianernes billet til deres egen historie. De har været kendt af forskere og lokalhistorikere, men nu vil vi gøre dem kendt af alle, der har lyst til at åbne dette vindue ind til historien. Der er en kæmpeinteresse for lokalhistorien. Facebooksider om ”Gamle Aarhus” har mere end 5000 følgere, og Stadsarkivets Facebookside følges af 1300 mennesker.

Det digitale format betyder, at folk kan sammensætte deres egen historie og bruge den på Facebook og hjemmesider. Det kan fx være en ejerforening, der vil følge ejendommens historie tilbage i tiden, en ejendomsmægler, der vil gøre en bolig mere attraktiv ved at grave historien frem, eller en forening, der søger sin oprindelse. Slægtshistorikere vil kaste sig over de mange tusinde aarhusianere, hvis historie nu lever videre gennem små, triste dødsannoncer, vrede læserbreve eller oplysende artikler.”

Sedlerne er digitaliseret af frivillige, og frivillige er også kernen i to andre projekter, som stadsarkivaren vil lægge sammen med Sejrs Sedler:

”I dag tager vi et stort skridt mod den digitale Aarhushistorie. De frivillige har ydet en kæmpeindsats, og heldigvis er mange stadig aktive hos os. Vi har nu gang i at digitalisere og emneopdele byrådets forhandlinger fra 1867 og næsten frem til i dag. Aarhus Stiftstidendes store fotoarkiv er mange andre frivillige ved at registrere og delvis skanne ind. Samtidig lægger vi dagligt artikler ud på AarhusWiki.dk.”

Sejrs Sedler, byrådsforhandlingerne, AarhusWiki og avisens billeder vil ifølge stadsarkivaren udgøre stammen i det digitale univers, som arkivet har en vision om at opbygge: ”Vi bygger de digitale samlinger op, så de hænger sammen, så man med tiden kan søge på emneord og adresser på tværs af samlingerne – og for øvrigt også placere sin egen historie ved at sende kopier af billeder og dokumenter.”

Her og nu kan planen ikke realiseres fuldt ud: ”Vi tager et skridt ad gangen med de ressourcer, vi har, og sørger for, at fundamentet for noget større bliver lagt rigtigt. Jeg tror realistisk, at vi kunne have flere hundrede frivillige til vores digitaliseringsarbejde, men vi har ikke kræfter til at samarbejde med så mange. Det er en skam, for interessen er overvældende, og dermed får byen ikke helt den historie, den fortjener.” .