Fire Jens Juel-malerier er kommet til Reventlow-museet
Fire smukke portrætter af grevefamilien Holck, malet af 1700-tallets store portrætmaler Jens Juel, er blevet testamenteret til museet af efterkommere til de portrætterede.
Portrætterne har således aldrig været i handlen og har kun ganske få gange været udstillet.
De fire portrætter, hvoraf de to største forestiller Frederik Vilhelm Conrad greve Holck (1745-1800), en af den sindsforvirrede Christian VII’s svirebrødre i kongens unge år, og hans anden hustru Juliane Sophie født komtesse Danneskiold-Laurvig (1757-1790), vil give museet mulighed for at belyse nye sider af historien om politik og herregårdskultur. I fremtiden vil det således være muligt ikke blot at formidle historien om det politiske og sociale spil omkring magten ved Christian VII’s hof i årene forud for C.D.F. Reventlows ankomst. Portrætterne fortæller også om, hvordan herskabskulturen på Sydhavsøerne i 1700-tallet indgik i en større national og nordtysk sammenhæng med rødder i både hovedstaden og Holsten.
Conrad greve Holck blev i 1745 født på Orebygård som yngste overlevende søn i en børneflok på 11. Mens de ældste børn arvede den lollandske besiddelse, fik Conrad Holck en række holstenske godser, bl.a. Gut Eckhof nord for Kiel. Her trak han sig tilbage som amtmand, efter at han i 1770 blev afskediget fra det danske hof, da livlægen J.F. Struensee fortrængte ham fra pladsen som kongens favorit. Conrad greve Holcks tilværelse i København var skandaleombrust. Med talrige drukture med kongen, smedning af politiske rænker og flere ægteskaber bag sig var han en kilde til megen sladder og snak. Som en af hovedstadens store sladderdronninger, Charlotta Dorothea Biehl, bl.a. kunne fortælle, så skulle Conrad greve Holcks første ægteskab alene være kommet i stand pga. hustruens formue på ’… 80.000 rigsdaler’. Heldigt for Holck viste hustruen ’… sig så høflig at dø meget kort efter, og hans derved erholdte frihed satte ham i stand til at begære den yngste komtesse Laurvig, et barn der nylig havde fyldt sit tolvte år, og som blev ham bevilget.’ Trods skandalen og aldersforskellen blev Holck og komtesse Laurvigs ægteskab lykkeligt, og i deres hjem i Holsten blev bl.a. C.D.F. Reventlows senere svigerdatter Benedicte von Qualen opdraget.
De to andre Jens Juel portrætter, der er udført i pastel, forestiller Conrad greve Holcks søn, Christopher Conrad greve Holck (1775-1810), og dennes hustru, Henriette Charlotte født baronesse Krag-Juel-Vind-Frijs (1784-1841) fra Juellinge, vore dages Halsted Kloster. Brylluppet stod i Halsted Kirke i 1802 og beroede, som Frederikke Reventlow beskrev det i et af sine breve, alene ’… paa Inklination og vil altsaa rimeligvis bringe dem Lykke’.
De fire portrætter giver således museet mulighed for at fremstille flere sider af såvel familien Reventlows slægtshistorie og periodens herskabskultur som sammenhængen og forbindelserne mellem herregårdene på Lolland-Falster og det øvrige Danmark. Portrætterne understøtter dermed Reventlow-Museets dobbelte virke som museum for C.D.F. Reventlow og hans samtid og for herregårdenes og herskabskulturens udvikling på Sydhavsøerne.
Billedet: Grev Holck - var en skandalemager. Nu er bl.a. hans portræt kommet til Reventlow-museet.
