Grønlændere opfandt den mobile spæklampe

I Arktis var det Saqqaq-folket i Grønland, som for 4000 år siden opfandt den transportable spæklampe, der gjorde livet i de lange vinternætter lidt lettere.

- Det svarer til at have opfundet stearinlyset, siger forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow om spæklampen, som grønlandske stenalder-eskimoer introducerede i det arktiske område for 4000 år siden.

Sammen med to forskerkollegaer fra Nationalmuseet, Ulla Odgaard og Martin Appelt, slår han fast, at det var Saqqaq-folket, som i det arktiske område opfandt spæklampen. Det skete mere præcist 1900 år f.Kr. i Vestgrønland, og i de følgende århundreder spredte opfindelsen sig fra Grønland til resten af Arktis.

Mennesker kan ikke gå i hi, og de kan ikke klare en arktisk vinter i total mørke. Det var derfor en afgørende forudsætning for at overleve, at mennesker i Arktis kunne skaffe sig lys og varme. Allerede de første mennesker i Arktis kendte til kunsten at fyre med spæk, men de kendte ikke til transportable spæklamper. De havde åbne ildsteder inde i deres boliger, hvor de brugte drivtræ og spæk som brændsel, eller satte en stor sten med en hulning i overfladen som en faststående spæklampe midt i boligen.

En lille revolution
Udover at opvarme boligen i de lange vinternætter gav det brændende spæk også lys til livsvigtige arbejdsopgaver som at reparere dragter og vedligeholde fangstredskaber. Og så har spæk endnu en fordel: Hvis man har styr på forbrændingsprocessen, oser det ikke nær så meget som brænde.

Det var Saqqaq-folket, som efter næsten 500 år i Grønland fandt på at gøre lyset transportabelt, og det var derfor en lille revolution inden for pyro-teknologien i Arktis.

- De små, runde spæklamper af fedtsten, som man opfandt i Vestgrønland, gjorde det muligt at flytte lyset rundt i boligen og tage det med udenfor, ligesom spæklampen nemt kunne medbringes på lange rejser, siger Bjarne Grønnow.

Selve spæklampen fungerer på samme måde som en olielampe eller et stearinlys. Lampen består af en lille rund, flad skål, som indeholder flydende spæk. Det er banket ud af små klumper sælspæk, som løbende lægges i lampen og dernæst smelter videre på grund af varmen. Vægen i lampen er fremstillet af snoet mos, og det er lidt en kunst at holde liv i en spæklampe. I Saqqaq-tidens runde spæklamper lå vægen omkring en lille kegle af fedtsten midt i lampen, således at vægen ikke ”druknede” i olien.

50 gram sælspæk
Arkæolog Ulla Odgaard har lavet forsøg med spæk som brændsel i åbne ildsteder, som dem man brugte i Arktis, og hendes forsøgsresultater gælder også for spæklamper.

- Alle former for spæk kan anvendes, og sælspæk er meget velegnet. Faktisk kan blot 50 gram sælspæk brænde i 25 minutter. Varmen fra vægens flamme er tilstrækkelig til at smelte fedtet ud af de spækstykker, man lægger i lampen, og det er vigtigt, at fedtet ikke bliver for varmt, for så begynder det at ose voldsomt, siger Ulla Odgaard.

Spæklamperne blev fremstillet af enten sandsten eller fedtsten. Det er bløde stenarter, som er lette at forarbejde. I Nuuk-området brugte lampemagerne fedtsten, og her findes naturlige aflejringer af fedtsten, hvor Saqqaq-folket hentede råmaterialer til deres spæklamper.

Del af boligudstyret
Arkæologen Martin Appelt har sammen med en kollega rekonstrueret spæklamper af fedtsten og anvendt kopier af de redskaber, som Saqqaq-folket havde til rådighed.

- Vi benyttede små økser til at hugge lampens indvendige og udvendige form, og med stikler, som er en slags hobbykniv af sten, formede vi lampen færdig. Derefter sleb vi lampen med skrabere af rensdyrtak, og til sidst polerede vi den med fint sand og læder, der virker som sandpapir, siger Martin Appelt og fortsætter:

- Fedtsten er et meget blødt materiale at skære i, og det er derfor ingen tidskrævende eller kompliceret opgave at fremstille en spæklampe. Det kan gøres på et par timer, hvis man er en øvet lampemager.

Fra Grønland spredte ideen om transportable spæklamper sig i løbet af de efterfølgende århundreder vest over ”tilbage” til de eskimoiske grupper i Canada, hvor andre design blev udviklet. Spæklampen har lige siden været en del af de arktiske folks boligudstyr. Den har medvirket til, at mennesker kunne leve og trives selv i de nordligste dele af Arktis i de følgende årtusinder.

De tre forskere fremlægger deres resultater i artiklen: ”In the Light of Blubber: the Earliest Stone Lamps in Greenland and Beyond.” Den udkom fornylig i “Northern Worlds – landscapes, interactions and dynamics. Research at the National Museum of Denmark. Proceedings of the Northern Worlds Conference Copenhagen 28-30 November 2012”.

Foto: Martin Appelt

(januar 2015)