Hvordan lyder det, når udvandrernes efterkommere taler dansk?

Sprogforskerne ved stadig kun lidt om, hvordan det danske sprog har udviklet sig hos danske udvandrerne og deres efterkommere. Men nu skal der forskes i emnet

Projektet Danske stemmer i USA og Argentina, som netop har modtaget godt 10 millioner kroner af Carlsbergfondet og A.P. Møller-fonden.

- I Sverige og Norge har der været en lang tradition for at forske i de varianter af svensk og norsk, som udvandrerne udviklede i udlandet. Sådan en forskningstradition har vi ikke i Danmark, men med de nye bevillinger får vi nu mulighed for at rejse ud og lave optagelser med danske udvandrere og deres efterkommere i Argentina. Og vi får mulighed for at digitalisere og analysere en lang række optagelser af danskere i USA, som vi har liggende på gamle spolebånd i kælderen, men som vi ikke har haft resurser til at gøre noget ved før nu, fortæller sprogforsker Karoline Kühl.

Karoline Kühl, der bliver daglig leder af Danske stemmer i USA og Argentina, er ansat ved Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, hvor projektet er forankret.

Karoline Kühl har de seneste år blandt andet forsket i det dansk, der taltes af danske udvandrere i USA i 1970’erne, fordi hun har haft adgang til udskrifter af optagelser med 58 danske udvandrere, som tog til USA i begyndelsen af 1900-tallet. Det materiale kan ikke stå alene, men der er alligevel solidt nok til, at hun kan konkludere, at danske udvandrere i USA tydeligvis har haft svært ved at holde fast i dansk som et aktivt sprog.

- I modsætning til de norske og svenske udvandrere bosatte danskerne sig ikke i større kolonier, og mange flyttede rundt efter jord og arbejde, så de har været meget mobile. Samtidig var mange af dem enlige unge mænd, som giftede sig med kvinder med anden baggrund end dansk. Det betyder, at der har været meget dårlige betingelser for at holde fast i dansk. Men selv om de ikke længere har brugt sproget aktivt, har de stadig kunnet reaktivere det i interviewsituationen. Deres dansk er altså ikke forsvundet – faktisk har det udviklet sig på en ret systematisk måde, så man kan tale om et decideret amerikadansk – og derfor er det interessant for os at forske videre i, forklarer Karoline Kühl og fortsætter:

- Der er en række karakteristiske træk, der går igen i næsten alle udskrifterne: talerne bruger ofte engelsk ordstilling; de bruger mange engelske ord, fx at leve og at gå, på måder, som man ikke gør i standarddansk; og de fletter engelske småord som well, so, see, sure ind som erstatning for danske småord ind i sætningerne.

Cirka 13.000 danskere rejste i begyndelsen af 1900-tallet til Argentina. Og i modsætning til danskerne, som udvandrede til USA, bosatte de sig i et meget afgrænset område omkring Buenos Aires – i den såkaldte danskertrekant. Her bor der nu ca. 50.000 danskere og efterkommere af danskere, og nogle taler stadig dansk med hinanden til daglig.

- At dansk-argentinere stadig taler dansk sammen, er meget spændende, og en del af projektet kommer til at gå med at lave optagelser med udvandrere og deres efterkommere i Argentina, så vi kan undersøge, hvordan deres dansk har udviklet sig. Det er aldrig er blevet gjort før, slutter Karoline Kühl.

Foto: Klaus Nahr, flickr.com, CC BY-SA 2.0