Nationalmuseet frigiver tusindvis af historiske fotos
En af Danmarks største kulturhistoriske billedsamlinger er på vej ud på nettet. Langt de fleste billeder kan bruges gratis - også til kommercielle formål.
En historisk billede-tsunami rammer Danmark og resten af verden, når Nationalmuseet i løbet af de kommende år tilgængeliggør sin unikke samling af billeder og fotografier under navnet Samlinger Online. Fremover kan enhver kvit og frit hente og bruge en meget stor del af de 500.000 billeder, som med tiden bliver tilgængelige i Det Digitale Nationalmuseum.
- Vi er tæt på at have offentliggjort 50.000 billeder, men vores mål er en halv million billeder, som for langt de flestes vedkommende kan bruges helt, som folk selv vil, siger Jacob Riddersholm Wang, projektleder og digitaliseringsansvarlig på Nationalmuseet.
Nationalmuseet har valgt Creative Commons-licensen BY-SA til de fotos, som museet har ophavsretten til. Det betyder, at man kan dele dem på Facebook, bruge dem i powerpoint-shows eller anvende dem til kommercielle projekter, når blot man skriver fotografens navn, og at billederne stammer fra Nationalmuseet. Desuden er der også en del af billederne, der er så gamle, at ophavsretten er bortfaldet, og de kan selvfølgelig bruges frit.
Det er Nationalmuseets mål at publicere samtlige billeder og fotos på denne måde. De mange billeder omfatter fotografier af museets genstande, såsom dragter, oldsager, møbler, kirkeinventar og musikinstrumenter, samt billeder fra Nationalmuseets mange etnografiske ekspeditioner og arkæologiske udgravninger.
Samlingen rummer også mange billeder af personer, byer og bygninger, som landets mange slægts- og lokalhistorisk interesserede sikkert vil kunne få glæde af. Billederne lægges op den højeste opløsning, Nationalmuseet har, og de vil ofte være i trykkvalitet. Det Digitale Nationalmuseum hænger naturligt sammen med Nationalmuseets mission, som skal sikre, at alle kan få indsigt i kulturhistorien.
- Nationalmuseet ejer jo ikke kulturarven. Vi forvalter den, og det skal vi gøre på en måde, så flest muligt kan bruge den på deres egne præmisser, siger Jacob Riddersholm Wang
Det er ikke nyt, at et museum lægger billeder på nettet. Men antallet af fotos, og dét, at der er tale om ”usorterede” billeder, er usædvanligt. Jacob Riddersholm Wang ser det som en demokratisering af den billedbårne kulturarv.
- Det er et tilgængeliggørelsesprojekt, ikke et klassisk formidlingsprojekt. Derfor sorterer vi heller ikke i, hvilke billeder vi gør tilgængelige. Vi foretager ingen udvælgelse, tematisering eller lignende. Vi giver alene folk adgang, slår Jacob Riddersholm Wang fast.
Nationalmuseet har heller ingen særlig målgruppe i tankerne, men mere en bestemt adfærd: At folk søger og bruger billeder på nettet i forskellige sammenhænge. Det kan være forskere, amatørarkæologer, hobbyhistorikere, designere, lærere, elever, reklamefolk og skribenter. Der er lige så mange målgrupper, som der er motiver til at søge billeder på nettet.
- Fordi vi har taget udgangspunkt i den adfærd, at man søger billeder på nettet, forestiller vi os egentlig ikke, at brugerne på forhånd behøver at kende vores website og gå derhen for at søge. Vi ved jo godt, at langt de fleste søger i Google, så derfor er det her, indgangen til Nationalmuseets billedsamling findes, siger Jacob Riddersholm Wang.
Samlinger Onlines billeddatabase er åben for Google og andre søgemaskiner, som kan kigge ned i den, og derfor vil billederne dukke op, når brugerne søger. Hvert billede har sin egen stamside med oplysninger om, hvad det forestiller, og hvad reglerne er for brug. Herfra kan man hurtigt dele eller downloade det foto, man har fundet og gerne vil bruge.
(2014)
