Runepind fundet i Odense

For første gang i 50 år er der fundet en runepind i en dansk byudgravning

Selvom udgravningen under I. Vilhelm Werners Plads i Odenses centrum er afsluttet dukker der stadig nye fund op, der bringer os tættere på middelaldermennesket end vi turde håbe på. I efterbearbejdningen dukkede ikke bare ét men tre små stykker træ op, der skulle vise sig at være det første fund af en runepind fra en dansk byudgravning i mere end 50 år.

Ved første øjekast er den lille 8,5 cm lange pind ganske undseelige - men en vagtsom arkæolog så, at der var små tegn på begge sider af den, som umiskendeligt lignede runer. De tre stykker træ viste sig at høre til den samme runepind, og Nationalmuseets rune-ekspert, Seniorforsker Lisbeth Imer, blev hidkaldt og kunne bekræfte, at der var tale om en - fragmenteret - runeindskrift på latin.

Indskriften har vist sig at være vanskelig at tyde: "Selve pinden har før konservering ca. samme konsistens som koldt smør, og en djævelsk, lille rod har boret sig ind i træet på langs ad indskriften på den ene side, hvilket forstyrrer lidt", udtaler Lisbeth Imer. Alligevel er det lykkedes at udlede enkelte ord, blandt andet ordet salu- som kan betyde "godt helbred" og famulum suum t=umi, der kan betyde "Tomme hans tjener". Tomme er formentlig navnet på ejermanden og vendingen "hans tjener" henviser til Tomme selv som "Guds tjener"- en meget almindelig vending i middelalderlig sammenhæng.

"Indtil videre ved vi ikke, hvad meningen har været med teksten på runepinden fra Odense. Mest sandsynligt er det nok, at den har været brugt som en amulet for at beskytte ejeren, Tomme, mod sygdom, onde ånder og død, eller for at sikre ham godt helbred. Det er også muligt, at den med sine mere eller mindre løsrevne tekstdele repræsenterer en del af et større hele, dvs. flere pinde, som ikke er bevaret, eller at risteren, Tomme, har øvet sig i latinske fraser", siger Lisbeth Imer.

(april 2015)