Sjælden møntskat fundet ved Kastellet i København
Møntskatte er meget sjældne i København. Men her er en vaskeægte én af slagsen: 9 kobbermønter og 23 sølvmønter
Københavns Museum var tidligere i 2014 med på sidelinjen da Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste gik i gang med at istandsætte en del af Kastellets gamle forsvarsværker. Det smalle plateau - kaldet bermen - som løber langs indersiden af voldgraven hele vejen rundt om Kastellet var ved at være nedbrudt og trængte til at blive rettet op. Jord, der var skredet ned fra voldene, skulle graves væk, så bermen kunne blive rettet op til dens oprindelige niveau og sikret med erosionsmåtter og nyt græs.
Arkæologerne fulgte arbejdet, da der her var en sjælden mulighed for at undersøge et militært område, hvor der ikke har været adgang for offentlig færdsel. Bermen blev afsøgt med metaldetektor, og der blev fundet 620 metalgenstande. Der er mest tale om musketkugler og anden afskudt og tabt ammunition, men der fandtes også forskellige knapper, bæltespænder, beslag, mærker, nøgler, mønter, blyplomber, smykker, mønter, fiskeudstyr og meget andet. Nogle af tingene er ikke tabt på stedet, men er kommet til Kastellet i midten af 1600-tallet med den jord, som voldene er bygget op af.
Mest spændende blandt fundene fra bermen er en møntskat, som dukkede op lige under græstørven inden for et meget lille område neden for en af bastionerne. Møntskatte findes ekstremt sjældent i Københavns undergrund, og arkæologen måtte da også blinke et par gange, da metaldetektoren blev ved med at give “gode” signaler. Skatten består af 9 kobber- og 23 sølvmønter dateret mellem 1649 og 1787 med hele seks danske regenter repræsenteret. Mønters omløbstid er meget varierende og alt efter den økonomiske og møntpolitiske situation kan den gå fra et par måneder til flere århundreder. Netop småmønter fra midten af 1600-tallet hører til blandt de mønter, der kunne forblive i omløb længe.
De fleste skillinger er slået i København. Andre er fremstillet ved Kongsberg sølvminerne i Norge eller i Altona i Tyskland - begge områder hørte på den tid under den danske krone. Hvordan møntskatten er havnet ved voldgraven på ydersiden af befæstningsvolden, kan man kun gisne om. Skatten er formentlig tabt eller gravet ned i slutningen af 1700-tallet, men skillingsmønterne har på dette tidspunkt ikke repræsenteret en stor værdi, da det er småmønter med et lavt sølvindhold. I 1740’erne kostede et pund rugbrød således 2 skilling, et pund svinekød 6-7 skilling mens en murersvend i København fik en dagløn på cirka 40 skilling. Er der måske tale om en tabt soldaterpung? Mønterne kommer nu på Nationalmuseets Kgl. Mønt- og Medaillesamling, hvor de vil blive konserveret og studeret nærmere.
Et skattefund er to eller flere mønter, som er tabt eller nedlagt sammen .Et skattefund kan altså både bestå af nogle få skillemønter, som en fattig bonde har tabt ud af sin lomme og storkøbmandens nedgravede formue på mange tusind mønter. Definitionen udelukker enkeltfundne mønter - også selvom de skulle være af guld.
