To kæmpe oldtidshuse lå i Støvring

To store oldtidshuse i Støvring er formentlig bygget til at huse flere generationer af samme familie.

Talrige udstykninger har de senere år medført, at store områder omkring Støvring er arkæologisk undersøgt af arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum.

Kortlægningsmæssigt har man derfor et omfattende udgravningsmateriale, der fortæller om menneskers færden i området gennem store dele af oldtiden. Det er især fund fra bronzealderen og jernalderen, der dukker op i form af både gravpladser og bebyggelser.
Imidlertid er der efterhånden også udgravet huse, der er noget ældre, end hvad arkæologerne typisk finder under mulden. Sjældne huse, der giver anledning til ivrige, faglige diskussioner på den arkæologiske afdeling om datering, konstruktion og betydning. Det er netop sket under den igangværende udgravning nord for Grævlingen. Her fremkom helt uventet to store huse fra overgangen mellem bondestenalderen og bronzealderen, ca. 1700 f.Kr. +/- nogle århundreder. Hustypen er så sjælden, at der ikke findes nogen direkte paralleller fra museets ansvarsområde, der tæller de fire storkommuner Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord.

Husene måler intet mindre end henholdsvis 7 x 19 og 8 x 24 meter. Væggene og gavlene var solidt byggede og sammen med en stolperække, der stod ned gennem husets centerlinje, bar de det vældige tag. Konstruktionen betød, at tagets vægt gav et stort pres på væggene, der måtte støttes med indre, og på det ene hus også ydre, støttestolper for ikke at blive presset udad. Dermed ses de første ansatser til den senere så udbredte oldtidsbyggeskik med en treskibet huskonstruktion.

De to huse afløste formentligt hinanden, og var beboet af flere generationer af den samme familie. Placeringen af husene netop her må skyldes det varierede terræn med adgang til både agerjord, engområder til græsning for husdyrene, og åen i den nuværende Støvring Ådal, der fungerede som datidens hovedvej samtidig med, at den gav mulighed for fiskeri.

(august 2015)