Fortællinger fra Selleberg
Af Birthe Korsbæk
”Fortællinger fra Selleberg” er en meget smuk, indbundet bog med masser af flotte fotografier og en yndig, blomstrende kirsebærgren på forsiden. En fryd for øjet, der skal relatere til, at vi er på en stor plantage med kirsebærproduktion.
Værket består af en række erindringsfortællinger, fortalt af tidligere ansatte, ejere, familiemedlemmer, der har, eller har haft tilknytning til stedet.
Fortællingerne giver et godt billede af livet på en stor bedrift i forrige århundrede, - en kulturhistorie, som er værd at bevare og dvæle ved. Værket har muligvis en begrænset interesse, man kunne forestille sig, at det mest er for folk med tilknytning til stedet og egnen.
Der var mange ansatte på det store gods, det var en tid, hvor der skulle bruges flere mennesker, og hvor ikke alting kunne udføres med maskiners hjælp. Der fortælles om en tid uden indlagt el, rindende vand, moderne toiletter m m.
Der var brug for masser af knofedt både ude og inde. Der skulle f. eks. skrubbes gulve, vaskes på vaskebræt m. m. Arbejdet i kirsebærplantagen foregik også ved menneskekraft. Det var nødvendigt med et stort antal ansatte, og der var aldrig kedeligt.
Bogen indeholder rigtig mange fine fotos af tidligere ansatte og af ejendommen. Det er en fryd for øjet at bladre i bogen.
Ældre læsere bliver mindet om mange skikke fra dengang. F. eks. at man afleverede kontrabøger til dagligvareforretning én dag og fik varerne leveret næste dag.
Alle erindringsfortællingerne står i nostalgiens solbeskinnede lys. En sjov episode som eksempel: Godsejeren købte en Audi, - på hjemvejen gik han ind på politistationen og bad om et kørekort. ”Kan han da køre bil”? blev der spurgt.
”Ja, ja, han har lige kørt fra Silkeborg og hertil”.
Så blev kørekortet udleveret!
Kørsel med landauer, duften af lavendler, brænde, der knitrede i kakkelovnen, det store valnøddetræ i gården, kakkelovnsvarme og varm mælk om vinteren, aftenhygge med oplæsning i petroleumslampens skær. Aftenlege efter fyraften: Hvilken lykke, hvis man kunne lokke de voksne med til boldspil eller to mand frem for en enke. Barndomserindringer om skarnsstreger. Årstidernes skiften med forskelligt arbejde og glemselens forsonende lys over det hårde slid præger beretningerne.
Et stort sted med mange ansatte gav jo anledning til mange oplevelser. Som f. eks. dans til radioens dansemusik. Efterhånden som maskinparken voksede, blev der jo færre ansatte. Men rigtig mange betragter Selleberg som deres barndomshjem.
Alt sammen velfortalt af folk, der husker, hvordan det var,
Fortællingerne giver et godt billede af livet på en stor bedrift i forrige århundrede, - en kulturhistorie, som er værd at bevare og dvæle ved.
Historie-online.dk, den 22. august 2017
