Luftfotoarkæologi i Danmark
Af Benny Staal, arkæolog cand.mag.
”Luftfotoarkæologi i Danmark” af Lis Helles Olesen, Holstebro Museum, og Esben Schlosser Mouritsen, Ringkøbing-Skjern Museum, er en stor bog i alle henseender. Både hvad angår format, tykkelse og indhold gør bogen et stort indtryk på anmelder og oplevelsen bliver automatisk også stor idet den er beskrivende på så mange planer. Det er en bog, der beskriver et forholdsvis nyt område inden for dansk arkæologi, nemlig de muligheder, der ligger i erkendelse og udstrækning arealmæssigt af gamle og nye lokaliteter set fra et fugleperspektiv.
Bogen er på 416 sider med Forord fulgt af 13 faglige afsnit samt 56 sider med tillæg, engelsk resumé, fyldig figurliste, noter, litteraturliste og billedliste. Således kan det med det samme konstateres, at her er tale om et virkelig fint og gennembearbejdet værk, der vil være aktuel og danne skole i mange år fremover på dette felt. Den er desuden skrevet i et let og for alle forståeligt sprog, og det skal lige nævnes, at anmelder ikke er faldet over slå- eller stavefejl.
I bogens første kapitler bliver læseren indført i luftfotoarkæologien samt baggrundene for det foreliggende arbejde. Selv om det ikke er helt nyt, det der med at kigge på og lokalisere fortidsminder fra luften, er her faktisk tale om et pionerarbejde, der beskriver alle indgangsvinkler til emnet. Men historisk set har luftfotos været anvendt kortvarigt tilbage i 1950- og -60-erne, hvor vi ser de første spæde tiltag til denne undersøgelsesmetode til erkendelse af fortidsminder – dog uden publicering. Men der skulle gå mange år, inden tiden var moden til en dybdegående og seriøs erkendelse af, at metoden med at kigge ned fra et fly var perfekt til at erkende danske fortidsminder i større stil. I udlandet, især i vore nabolande England og Tyskland, benyttede man sig tidligere af metoden med at rekognoscere fra luften med succes, hvilket er fint beskrevet i litteraturen. Pudsigt at der skulle gå så mange år, inden nogen tog det til sig her i landet. Men hellere sent end aldrig.
”Luftfotoarkæologi i Danmark” er resultatet af efterhånden en del års arbejde fra luften, hvor Lis Helles Olesen og Palle Eriksen publicerede den første danske udgivelse i 2002: ”Fortiden set fra luften – luftfotoarkæologi i Vestjylland” og videre via større europæiske projekter. Fra 2007 blev det mere intens via et fireårigt forskningsprojekt, der blev støttet af såvel ministerier som af fonde. Resultaterne heraf er således publiceret nu.
Læseren får meget grundigt præsenteret alle de elementer, der skal gå op i en højere enhed, for at få gode resultater med lokalisering af skjulte fortidsminder, samt fotografering af synlige fortidsminder. Blandt disse fortidsminder findes især voldsteder, der viser sig ved såkaldte reliefspor. Reliefspor ses også ved skyttegrave fra anden verdenskrig, som tillige er nævnt i bogen, foruden i form af højryggede agre under visse omstændigheder, og naturligvis gravhøjene, der er de mest gængse. I afsnittene om metoder gennemgås hvilke faldgruber der er ved tolkning, for det er ikke nok blot at tage op i et fly og kigge ned. Lysforhold/-indfald, tidspunkt, fugt og afgrødetype spiller en væsentlig rolle for at opnå de bedste resultater. Man skal være godt forberedt inden rekognoscering, og jordbundskort, almindelige kort (ikke mindst historiske) samt LIDAR-kort er nødvendige i forberedelsen til en tur i højden. Pudsigt nok er LIDAR metoden ikke beskrevet i forlængelse af metoder i bogen, men har fået helt sit eget afsnit, ”Laserscanning” på side 313. Dette er vel også det eneste kritikpunkt som anmelder kan fremkomme med vedrørende bogens inddeling. LIDAR betyder Light Detection and Ranging, og er kort fortalt afstandsmåling fra en given højde til jordoverfladen med laser, hvilket gør målingen og dermed resultatet usandsynlig nøjagtig, og det er muligt at erkende selv små højdeforskelle for eksempel i skovområder.
Efter den grundige indføring i luftfotoarkæologien, følger afsnittet ”Lokaliteterne”. Det har været nødvendigt at inddele forskellige anlæg i 16 overordnede kategorier, hvilket ellers ville have resulteret i en noget rodet gennemgang. Det kan virke rodet i forvejen, da en lokalitet sagtens kan indeholde flere forskellige anlægsspor, men det er der faktisk taget god hånd om bogen igennem. På mange af de viste lokaliteter har der været foretaget arkæologiske udgravninger, og hvor det har været muligt, er fund og andet præsenteret på fornem vis. Der er næsten tale om små udgravningsberetninger med arkæologisk dokumentation i form af udgravningsplaner i flere tilfælde, og disse kan direkte sammenlignes med fotooptagelserne, og det kan også ofte ses hvor stor udstrækning et fortidsminde har arealmæssigt. Fascinerende! Det faktum, at forfatterne fremviser andet end ”kun” luftfotos, gør bogen endnu mere indtagende, end man skulle forvente. Hvor det har været muligt er der sågar afbildninger af oldsager fundet på de berørte lokaliteter.
Billedmaterialet er simpelt hen fantastisk. Anmelder måtte tage sig selv i, gang på gang, at sidde og dvæle ved enkelte billeder for at få øje på flere end de i teksten omtalte detaljer. Og det lykkedes fint ind imellem. På en del billeder, hvor det ikke er indlysende hvad der skal vises, er der hensigtsmæssigt sat små pile ind. Ikke ofte tænker man på hvor rig vores fortid i virkeligheden er på fortidsminder, da langt de fleste ligger skjult under mulden. Men tracé-undersøgelser og forundersøgelser har dog i de seneste årtier givet et stærkt fingerpeg om intensiteten, ikke mindst i bogen ”Danmarks længste udgravning” om gasledningsundersøgelserne, der blev publiceret i 1987, men også i ”Med graveske gennem Sønderjylland” fra 2012, som er anmeldt her i historie-online.dk Man bliver simpelt hen overrasket over hvor tæt oldtidens- og middelalderens aktivitetsspor ligger i landskabet. Via luftfotos får vi nu et betydeligt bredere ”tracé” at operere i. Fotografierne fra luften giver et godt overblik over hvordan bebyggelserne ligger i landskabet, men der skal altså arkæologiske udgravninger til også, for at datere præcist. Luftbillederne kan hjælpe til med at udvælge de bedste steder for det vigtige fysiske arbejde. Når det er sket, vil vi kunne genskabe landskabets brug til omtrent enhver tid. Ved at benytte luftfotos kan man udpege hvor og hvor meget af et anlæg, en boplads, en landsby, man ønsker at undersøge fysisk, og i længden derved opnå et langt bedre overblik hurtigere, end ved de traditionelle metoder (landrekognosceringer med efterfølgende forundersøgelser og egentlige arkæologiske undersøgelser). Det vil også være muligt at sætte ind overfor de mest truede lokaliteter (og dem er der virkelig mange af!) langt hurtigere. Men luftfotos betyder ikke, at de ”gamle” metoder helt kan glemmes. I bogen nævnes også, at man ikke får alt med. Det viser sig at der ofte dukker overraskelser op. Nogle af disse overraskelser læser vi om i aviserne (de større detektorfund og nye anlæg i form af rester efter landsbyer og borganlæg, for eksempel), mens langt de fleste blot bliver registreres på landets museer. Der bliver virkelig brug for arkæologer i fremtiden, hvis vi skal nå blot en brøkdel af, hvad der gemmer sig derude. Netop dette vil gå op for læseren, efter at have læst og sat sig ind i det store potentiale, som luftfotoarkæologi i Danmark vil yde til videnskaben om vores fælles fortid.
I afsnittet om resultater fra flyvningerne fremlægges et større statistisk materiale, der underbygger luftfoto-metodens anvendelighed og muligheder – hvilket siger noget om hvad der kan forventes i resten af landet udenfor de arealer, der er beskrevet i bogen. Det må være opfordringen til nogen om at tage fat på den opgave, hvis ikke det erfarende team som forfatterne af bogen her udgør, påtager sig den opgave. Det kan man kun håbe på at de vil.
Som nævnte er her tale om et både omfattende og dybdegående bogværk. Og naturligvis er der også præsenteret et fyldigt komparativt materiale – eller områder er nok mere korrekt at sige. Som et komparativt område har man valgt den tyske Vadehavs ø Föhr, der er veldokumenteret i denne sammenhæng. Et par andre områder, som man har lagt specielt vægt på, er afsnittet ”Vikingetid og middelalder ved den sydlige del af Nissum Fjord” og ”Yngre jernalder og vikingetid langs Varde Å”. I alle afsnit får læseren et solidt indtryk af, hvor vigtigt og interessant detailundersøgelser er. Her kommer man i dybden med udvalgte lokaliteter, og igen påpeges det, at samspillet mellem de forskellige undersøgelsesmetoder er af afgørende betydning. En lille ekstra detalje, er kortet på side 286, der viser flyveruterne i årene fra 2008 til 2011 (den sidste var en kursusflyvning). Når man læser om resultaterne fra disse overflyvninger, bliver man forbavset. I to sogne er 97 % af alle fund erkendt fra luften.
Der er andre aspekter i bogen som ikke er medtaget i nævneværdig grad her i anmeldelsen. Blandt andet brugen af lodfotos og omtale af mere specifikke kategorier. Her er de statistiske udredninger over lokaliteter omtalt og der er skrevet en god kildekritisk gennemgang, ligesom enkelte anlægstyper er behandlet her. Det er i bogen også påvist, at ved hjælp af og i samarbejde med detektorfolk, kan man få dateret nogle af de lokaliteter, der erkendtes fra luften. Men det giver sig selv, at det kun gælder de metalrige lokaliteter, der er fra jern- og middelalder. Da vi ved, at mennesker gerne opholdt sig på nogenlunde de samme steder i lang tid – nogle gange i årtusinder – vil egentlige arkæologiske sonderinger og/eller udgravninger derfor ofte være nødvendige. Men det skal og bliver også påpeget, at detektorundersøgelser sammen med luftfotos er non-destruktive metoder, der sammen med andre lignende metoder som magnetometerundersøgelser, kan være medvirkende til at danne overblik over lokaliteter og samtidig "gemme" dem til fremtiden.
Hvis noget kan kritiseres ved bogen, må det være titlen. For der er ikke tale om luftfotos af hele Danmark, men af seks udvalgte områder; de fire beliggende i Vestjylland og et i Midtjylland/Himmerland, samt et på Nordfyn. Det er dog påfaldende når man ser på oversigtskortet side 409, at langt de fleste lokaliteter er netop i Vestjylland (af de 127 omtalte lokaliteter, af i alt 745, er blot 13 beliggende udenfor Vestjylland). På et kort på side 234 er alle lokaliteter markeret. Måske er det fordi forfatternes museer og bopæle ligger i det vestjyske og det har været betydeligt nemmere at operere her? Måske er det fordi de bedste (mest illustrative) lokaliteter ligger her? Eller måske noget helt andet? De 127 lokaliteter i bogens kapitel 4 er vel beskrevet og dokumenteret, og indledningsvis fortælles hvorfor netop disse blev udvalgte ud fra faglige kriterier. Men de andre 618 erkendte lokaliteter gemmer også på fortidige anlægsspor. På side 305 oplyses det, at der er registreret hele 2746 lokaliteter, men at langt de fleste af disse er rundhøje efterfulgt af hulveje og bopladser. Det er et typisk og naturligt træk at trække det bedste frem, men i denne forbindelse ville det have været godt, hvis læseren kunne få indtryk af nogle af de fravalgte lokaliteters beskaffenhed også. Men selve valget af de 127 lokaliteter er der absolut ikke noget i vejen med. Det er virkelig interessant læsning og studeren, som vi bliver præsenteret for. Her i anmeldelsen er det umuligt at fremhæve alle de lokaliteter, der er nævnt i bogen. Men antallet alene viser, hvor vigtigt et redskab luftfotografering er, og det vil vinde frem fremover, ikke mindst i kraft af den nye, nemme og billige metode - at anvende droner.
Hvis der kan tales om nogen fare ved at benytte metoden at lokalisere fra luften, må denne bestå i det faktum, at man fra politisk side, eller de bevilligende myndigheders side siger, at det er rigeligt at vide hvor de skjulte fortidsminder ligger - og så i øvrigt ikke foretage sig yderligere. Det kunne forfatterne godt have gjort lidt mere ud af i bogen, uden at det vil komme til at virke uaktuelt om nogle år. Naturligvis kan der undgås arkæologiske udgravninger ved anlægsarbejder (ved at flytte disse), hvilket i og for sig er både godt og meningen (in situ bevaring), men vi skal huske på, at luftfotoarkæologien trods alt ikke giver et helhedsbillede. Det vil stadigvæk være nødvendigt med gode forundersøgelser efterfulgt af egentlige arkæologiske udgravninger, da overraskelser i sagens natur aldrig lader sig afsløre på forhånd. Og det er ofte overraskelserne i arkæologiske sammenhænge, der yder de største og mest forbavsende nyheder til forskningen og derefter formidlingen af vores kulturarv.
I bogen vises nogle enkelte lokaliteter med anlægsspor, som man ikke umiddelbart kan typebestemme og ej heller datere (samlet omtalt på side 244). Der forekommer 5-6 stykker i alt i denne kategori – og her vil egentlige arkæologiske undersøgelser sandsynligvis være eneste metode til en afklaring: I de situationer er der kun et at gøre - nemlig at få skovlen i jorden. Der kan være tale om hidtil ukendte forhistoriske anlæg, eller anlæg som mest ligner noget, man har i udlandet, men der kan også være tale om nyere spor efter dyrefolde og lignende. Jeg vil mene, at luftobservationer her er af stor betydning og at en hurtig reaktion fagligt (arkæologisk) set vil være på sin plads, for at få bestemt disse lokaliteters potentiale. Lad ikke luftfotoarkæologien blive en sovepude til undskyldningen ”in situ bevaring” i stedet for forskning, men lad luftfotoarkæologien blive det redskab, som kan være katalysator til erkendelse af nye opdagelser. Så kan man jo altid bestemme sig til helt eller delvis fredning af en lokalitet senere, hvis det viser sig formålstjenligt. Denne problematik synes anmelder, at forfatterne hverken stiller sig positivt eller kritisk til, hvilket kunne være ønskeligt, da de er i besiddelse af den største erfaring på området her i landet. Bogen er mere neutralt beskrivende, end krævende kritisk, set fra et fagligt synspunkt. Men det må være op til den enkelte at gøre sine tanker om det fremtidige arkæologiske aktivitetsniveau, måske bliver resultatet, at vi bare skal erkende, at vi ikke kan undersøge og/eller bevare alt.
”Luftfotoarkæologi i Danmark” er en bog, som alle med interesse for vores oldtid og middelalder i bred forstand, vil kunne få glæde af. Det fascinerende ved at gå på opdagelse på udvalgte steder i vort land, også hjemmefra i dagligstuen, hvilket der nu er mulighed via de detaljerede fotos. Både ung som gammel vil sikkert nyde bogen til fulde, hvis man investerer de 350,- kr. (Holstebro Museums webshop). Nok en dyr pris, men man får til gengæld rigtig meget for pengene. Derfor også en opfordring til at bruge bogen som ren oplysning, ligesom den vil være ganske god og anvendelig i forskellige undervisningssituationer på mange klassetrin i forskellige fag. Anmeldelsen afsluttes her, men meget andet positivt kunne være sagt... derfor prøv ved selvsyn at tage del i oplevelserne. Du vil ikke blive skuffet. Anmelders samlede bedømmelse kan således ikke blive til andet end "seks flyvemaskine" ud af seks mulige.
