"Signal". Svar på anmeldelse
Kommentar til Kresten Søes anmeldelse af min bog ”Signal. Et nazistisk propagandablad i Danmark 1940-1945”.
Af Mona Jensen
Det må være et kriterium for en anmeldelse, at anmelderen har læst og forstået bogen og de præmisser, bogens analyse bygger på. Anmelderens opgave må være at formidle et billede af bogen som helhed, der skal være til gavn for evt. læsere af bogen. At en anmelder kan overse detaljer, er selvfølgelig acceptabelt.
Ovenstående anmeldelse giver imidlertid et fordrejet billede af bogen baseret på fejllæsninger og direkte vildledende oplysninger.
Derfor et par korrektioner:
Anmelderen fortæller, at bogens analysedel er inddelt i temakapitler. Bl.a. skulle bogen indeholde et afsnit om ”Kunst, kultur, rejser, eksotiske folkeslag mm.”
Det er forkert. Det kan man forvisse sig om ved at læse bogens indholdsfortegnelse. De nævnte emner har jeg valgt fra, eftersom der af hensyn til bogens omfang skulle foretages fravalg.
Anmelderen mener indledningsvist, at Signal er velkendt, men at det ikke er så velkendt, at bladet blev oversat fra tysk og udkom i ”en række besatte lande.” Det blev ”en succes primært i Tyskland.” Det er forkert. Signal var målrettet udlandet og udkom ikke i Tyskland. Det udkom i alle besatte lande og i neutrale og tyskallierede lande, ikke kun i Europa, men også i afrikanske, sydamerikanske, mellemøstlige lande, og en overgang i USA.
Der var altså tale om målrettet udlandspropaganda. Det var baggrunden for propagandaens form, som fra udgivernes side skulle fremstå som ”unaufdringlich”. Det var væsentligt ikke at skræmme udenlandske læsere med alt for bastant nazistisk propaganda. Bladet skulle vise nazismens ”pæne” side.
Derfor er det væsentligt at gå bag om bladets informering for at afdække det propagandistiske indhold. Det er det erklærede mål for min analyse. Her mener anmelderen imidlertid, at jeg ikke analyserer bladets indhold på ”samtidspræmisser”, men i stedet ”efterrationaliserer”:
”Således anføreres [sic!] gentaget i forfatterens vurderinger, at artiklerne burde have inddraget viden og oplysninger, som faktuelt umuligt kunne være tilgængelig for samtidsskribenterne.”
Det er ikke bare forkert, men udtryk for en naiv forestilling om, at jeg åbenbart er ude på at kritisere bladets skribenter for ikke at berette om fx tyske krigsforbrydelser. Jeg bebrejder ikke skribenterne noget som helst. Bogen handler ikke om, hvad Signal burde have skrevet. Den handler heller ikke om, hvad skribenterne vidste, men hvad de skrev. Anmelderen hævder ikke desto mindre, at jeg stiller ”overdrevne og urealistiske krav om kritisk journalistik”. Skribenternes opgave var at skrive propaganda!
Jeg sammenholder Signals informering med historiske facts. Det sker for at understrege og påvise, hvordan propagandaen, som jo ikke er identisk med usandhed, manipulerer ved kun at fortælle noget af sandheden. Det hører til propagandaens væsen. Hvordan informerede Signal danske læsere, og hvordan forholdt bladets informering sig til virkeligheden? Det er, hvad bogen handler om.
Og anmelderen svarer:
Af Kresten Søe
Hvad angår ankerne på de faktuelle fejl og bogens reelle kærnestof mht. analysekriterierne og manglen på klare baggrundsrammer for samme, så står det skrevne fast.
Bogen indeholder på disse essentielle felter ikke den præcision og klarhed, som for mig bør forefindes i et værk af denne type. Mine eksempler er illustrative, og jeg kan ikke se, at forfatterens efterfølgende aktuelle kommentarer bringer opklaring eller ændrer noget her. Det drejer sig her ikke om, hvad JEG tror, føler og forestiller mig. Men om hvad der rent faktisk direkte lader sig læse af fremstillingen.
Mht. at Signal ikke udkom i Tyskland, og at kunst og kulturstof ikke optræder som selvstændigt afsnit, så er det er beskrivelser, som ikke indgår i valueringen. Men det er også fejl, der ikke burde være forekommet, og som jeg undskylder og meget gerne korrigerer.
Lad mig så til afslutning - inden dette element drukner - gentage min anbefaling af bogen som et spændende, indbydende ikke hidtil beskrevet stykke besættelseshistorie med en fin visualisering af sine kilder. Et stykke historie, som for undertegnede fik yderligere dimension i, at jeg selv for ret nylig havde lejlighed til at låne og gennemlæse to tunge papkasser med samtlige danske numre af Signal.
Historie-Online.dk, den 11. oktober 2017
