Følg med tiden, ikke med strømmen
Af Thomas Petersen, universitetslektor emer.
Nærværende bogs forfatter, demografen Poul Christian Mathiessen (født 1933), fik i 1980erne og 1990erne henvendelser fra politikere, der var foruroliget over de konsekvenser, som for eksempel de meget liberale familie-sammenføringsregler fra begyndelsen af 1980erne havde for befolkningsudviklingen. En af de første, der henvendte sig, var Per Madsen, borgmester i forstadskommunen Ishøj. Næsten alle tyrker i hans kommune hentede sig landsmænd herop som ægtefæller, og nu ønskede borgmesteren en analyse af indvandringsproblemet.
Da analysen var lavet, rejste der sig ”en sand overfaldsstorm fra medierne. Det var selvfølgelig helt umoralsk og uforsvarligt at give en solid kvantitativ belysning af den slags”, er forfatterens ironiske kommentar (side 190). Sorte-Mathiessen og det, der var værre, blev han kaldt i pressen. Anmelderen husker selv en bekymret borgmester i Aarhus ved navn Thorkild Simonsen, i slutningen af 1980erne mundtligt udtrykke de samme bekymringer som nævnte Madsen.
Også hos mange embedsmænd i centraladministrationen oplevede demografen træghed og uvillighed med at udlevere centrale oplysninger til analysen. Siden har piben jo fået en ganske anden lyd, men den gang var arbejdet med at fremskaffe relevante data op ad bakke.
Nærværende bog, der er forfatterens erindringer fra et langt liv i forskningens og offentlighedens tjeneste, skal indledningsvist roses for sin kortfattethed – et særsyn på nutidens bogmarked. Ja, enkelte – især politikere som f.eks. en tidligere Venstre-udenrigsminister – udgiver endog deres erindringer i flere udgaver, der hver især let løber op til 400-500 sider. At Mathiessen så til gengæld bruger mange af sine få sider på at gengive ret ligegyldige og trivielle formalia og regler, kommer ham imidlertid ikke altid til gode.
Men undervejs tager han også læserne med på en fascinerende rejse gennem et liv og en tid med store og svære udfordringer. Forfatteren beretter om barndomsoplevelser i blandt andet besættelsestidens Odense. Han beretter om skolegang med tilhørende karakteristikker af såvel afholdte som mindre afholdte lærere. Om studieårene på Københavns Universitet på smalhals og uden SU, men til gengæld med private lån. Vi følger ham gennem en lang universitetskarriere som Danmarks første professor i demografi, inden han afrunder sin karriere som magtfuld formand for såvel Carlsbergfondet som produktionsvirksomheden Carlsberg A/S.
Mathiessen beskriver med bid, humor og sarkasme, samt i høj grad genkendeligt fra andre universiteter, forholdene på Københavns Universitet under studenteroprøret og kampen mod professorvældet. Nærværende tidligere universitetslærer har altid spøgefuldt ment, at universitetsloven fra 1970 manglede en paragraf om oprettelse af et specielt institut for professorer, der ikke kunne leve med de nye tilstande på læreanstalterne. Med tiden og ikke med strømmen, hedder bogen meget sigende. Men en hvilken som helst lærer, uanset niveau, må nødvendigvis søge eleverne eller de studerende der, hvor de tilfældigvis befinder sig – forstået i overført betydning.
Forfatteren fortæller endvidere skarpt om, hvordan han gennem sine bøger og artikler satte ild til debatten om den mere eller mindre tilfældige indvandring. Især, da han præsenterede demografiske fremskrivninger, som viste, at den danske befolknings sammensætning var ved at ændre sig drastisk. Det indbragte ham i lange perioder prædikatet racist og fremmedfjendsk, selv om han af fagfolk højlydt blev rost for sin saglighed.
Det var indvandringen til Danmark fra ikke-vestlige lande, han blev kendt og berygtet for. I dag vil et flertal af danskere nok sige berømt for. Sorte-Matthiassen blev han kaldt, da han begyndte at gøre opmærksom på problemet. Og det var ikke venligt ment. I løbet af 1980erne og 1990erne tog efter Matthiassen en udvikling fart, der forvandlede Danmark fra at være et udvandrings- og til at være et indvandringsland. Men tidligt havde han gjort opmærksom på og advaret mod problemet. Et problem, der var befordret af en liberal indvandringslov samt videnskabeligt begrundet i en simpel fremskrivning af indvandrings-tallene. De problemer, som indvandringen førte med sig, ”måtte i særlig grad ramme et velfærdssamfund som det danske. Dette samfund er karakteriseret af rundhåndede sociale ydelser, som kun kan opretholdes i kraft af betydelige skattebetalinger fra de beskæftigede borgere”, skriver han (side 187).
Men endnu længere tilbage - allerede så tidligt som i 1970 havde Matthiasen gjort opmærksom på de forandringer i Danmarks befolkning, som tallene den gang kunne føre til. Men den gang var hans tal og argumenter formummet i doktordisputatens akademiske sprog og under den udenlandske titel ”Some Aspects of the Demographic Transition in Denmark”. Ingen kunne eller ville den gang forudse, at den fremtidige udvikling kun ville bekræfte den tendens, disputatsen havde antydet.
Under alle omstændigheder førte disputatsen med sig, at Mathiessen i 1971 blev Danmarks første professor i demografi – læren om befolkningsudvikling. Forud var gået studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense. Hvor han bl.a. havde haft pioneren inden for udforskningen af besættelsestidens historie, Jørgen Hæstrup, som inspirerende lærer i historie. En kendsgerning, der medførte en livslang interesse i dette fag. I 1967 blev han kandidat i statsvidenskab med særlig interesse i teoretisk statistik. Et fag, han efterfølgende blev ansat i som lektor på Københavns Universitet. I årene 1971 til 1995 var han landets første professor i demografi. Dernæst fulgte en hel anden og langt mere indflydelsesrig karriere.
I 1989 var han blevet medlem af Carlsbergfondets direktion, to år senere magtfuld formand for fondet med kontrol over uddelingen af millioner af kroner til dansk videnskab. Samtidig blev han indtil pensioneringen 2003 direktør for øl-koncernen Carlsberg A/S. Carlsberg-tiden behandler forfatteren meget formelt og beskrivende med vægt på regler, statutter og andre formalia. Næsten som en leksikon-artikel. Der slipper i hvert fald ikke mange interessante detaljer og godbidder ud. Fondsverdenen er et meget lukket gebet med skattebegunstigede vilkår. Lukketheden gælder også medlemsskabet af det kongeligt privilegerede Videnskabernes Selskab, som forfatteren også blev medlem af. Til gengæld får læseren i bogen en klar fornemmelse af, hvor snæver og indbyrdes forbunden en personkreds, der i virkelighedens verden forvalter og uddeler mange millioner af kroner.
Sideløbende med den mere formelle karriere kastede Mathiessen sig som antydet ovenfor i de sidste årtier af 1900-tallet samt i nullerne ind i den offentlige debat om den voksende indvandring. Blandt andet med bestseller-bogen ”Mislykket integration” - sammen med forskerkollegaen Gunnar Viby Mogensen. Gennem interviews, kronikker, artikler og bøger satte han nagelfaste tal og ord på indvandringen. En indvandring, der var muliggjort og befordret af stærkt forbedrede kommunikations- og transportmuligheder i verden samt udført af en velorienteret og ekstremt kynisk migrationsindustri. Emner, der i den offentlige og politiske debat enten var blevet fortiet, dysset ned eller blot afvist som diskrimination. Forfatteren kobler i sine publikationer imidlertid disse emner – sagligt og klinisk sammen med fremtidens forsørgelsesproblemer i et samfund med faldende fødselstal og med en voksende del af brutto-befolkningen på offentlig forsørgelse. Alt det redegør forfatteren for i bogen – sagligt, videnskabeligt og en kende akademisk tørt og knirkende. Og blandt andet ledsaget af disse ord:
”Jeg var fra de mange internationale kongresser vant til, at indvandringen, dens baggrund og konsekvenser blev behandlet på linje med andre demografiske komponenter som fx fertilitet og dødelighed. Men hele den danske situation medførte, at jeg fik et stigende antal henvendelser udefra om at give nogle korrekte facts om indvandringen til Danmark, enten i form af foredrag eller skriftlige bidrag”, (side 189). Og så er vi tilbage ved denne anmeldelses indledning.
Forfatteren har leveret en kortfattet, saglig, ganske velskrevet, lidt tør samt oplysende beskrivelse af et levnedsløb, der har været både indholdsrigt, kontroversielt og til tider yderst udadrettet. Bogen er hurtigt læst, men læseren er undervejs blevet både klogere og oplyst.
Historie-online.dk, den 1. november 2017
