1915 Grundloven

Af Ida Munk,cand.mag, direktør

Bogen indeholder 94 siders analyse og en gengivelse på s.95-121 af grundloven fra 1915 med 1920 tilføjelserne i kursiv. Fremstillingen har med forfatterens forord til formål ”..at give dens læser et billede af, på hvilken forfatningshistorisk baggrund og gennem hvilke værdimæssige brydninger 1915-grundloven blev skabt, og hvordan den blev skabt, og hvordan disse forskellige værdier kom til udtryk i den endelige grundlov. Således kommer korridorforhandlingerne til i denne fremstilling at spille en beskeden rolle i forhold til argumenterne i kampen, der vil være centrale, og som skildres med det parlamentariske forløb omkring ændringen som ramme.”

Som læser er man nødt til at læse denne formålsparagraf nogle gange for at være helt sikker på, hvad forfatteren vil os. Dette synes at være et formidlingsmæssigt problem, der ses flere steder bogen igennem.

Forfatteren, der er ph.d. og adjunkt på Grønlands Universitet i moderne historie og har beskæftiget sig særligt med forfatningshistoriske problemstillinger, peger på, at denne grundlov ganske vist er mere kendt for at give kvinderne valgret til Rigsdagen ( måske set i lyset af den større fejring af 100 årsdagen herfor i 2015), men at den også indeholdt en række andre væsentlige ændringer såsom indførelsen af forholdstalsvalg, afskaffelsen af den privilegerede valgret til Landstinget samt valgret til tyende mm.

Han stiller spørgsmål ved, om der egentlig var så stor enighed om demokratiets udformning, som der står på bagsiden af bogens omslag.

Forfatteren anskuer forarbejdet til loven med blik for, at nogle af de gængse opfattelser vedr. grundlovens tilblivelse i såvel 1849 som 1866 og 1915 trænger til korrektion. Således peger han på, at den opfattelse, at den europæiske  junirevolution af 1848 i Danmark overlevede i 1849- grundloven, ikke er korrekt, idet loven i sin fulde udstrækning kun var gældende til 1852: ”På krav fra de europæiske stormagter blev militære, udenrigspolitiske og finansielle anliggender unddraget Rigsdagens kontrol… Disse institutioner skulle være af anderledes konservativt tilsnit. Dermed fik de fortrinsvis konservative stormagter, navnlig det absolutistiske og multietniske kejserrige Rusland , foreløbig sat en stopper for den liberale bevægelses truende bestræbelser: Den liberale forfatning og nationalstaten.” (s.14)  Et par ord mere om denne indgriben i den danske grundlovs indhold fra stormagternes side ville have været værdifuldt.

Forfatteren stiller spørgsmålet, hvorfor kritikken fra venstregrupperingernes side i 1849 af grundloven efter indførelsen af 1866-grundloven kunne blive til et moralsk krav for de radikale og moderate venstregrupper om genindførelsen af denne lov. ( s.13) Til dette kunne man måske pege på, at 1849–grundloven dog var bedre for disse grupper end den efterfølgende 1866-lov? Desuden påpeger forfatteren selv på s.15-16, at der i den danske debat relativt let kunne skabes enighed om, at Junigrundloven var blevet et nationalt symbol, der ”..skulle danne ramme om den nødvendige grundlovsændring, når bare de nødvendige ændringer var blevet foretaget, nemlig Landstingets sammensætning.” (s.16)

Tre problemstillinger udpeges som de væsentligste i forbindelse med forløbet frem til 1915 grundlovens indførelse: 1.Landstingets sammensætning, 2.valgmåden til folketingsvalg og 3. det følte behov for en udvidelse af vælgerkorpset.

Herefter behandles de tre problemstillinger først gennem en beskrivelse af hver af de eksisterende tre problemfelter og derefter en gennemgang af ændringerne på hvert af de tre områder. Denne disposition er en udfordring for forfatteren til på den ene side til at undgå gentagelser og på den anden side at sikre sammenhæng i fremstillingen. Det kan ikke altid lykkes for læseren at blive helt klar på dette.

I fremstillingen af, hvorfor udbrydergrupperne fra Højre lægger stemmer til bl.a. kommunalvalgreformen af 1908, der ophævede den privilegerede valgret og gav kvinderne kommunal valgret, indgår iagttagelsen af, at godsejerne offentlig blev latterliggjort, mens der voksede en solid klassebevidsthed frem hos småkårsfolk og dermed et solidt folkeligt pres på eliten og krav om medbestemmelse.

Forfatteren peger desuden på, at når Landstinget således var blevet mere medgørligt, skyldtes det bl.a., at man kunne se, at de aldersstegne livstidsvalgte medlemmer udpeget af højreregeringerne alligevel ville blive erstattet af radikale eller moderate venstrefolk inden for en overskuelig tid. Er dette mon eksempler på behandlingen af de værdimæssige brydninger, der loves i indledningen?

Til omtalen af, hvorledes Højre kunne have et markant lavere antal mandater end andel af stemmetal, hører vel, at mange arbejdere som udgjorde den voksende befolkning i byerne faktisk stemte på partiet Højre, indtil de skiftede til Socialdemokratiet.

I behandlingen af politikken vedr. udviklingen af vælgergruppen peger forfatteren  på, at det er væsentligt, at rigsdagsmændene faktisk repræsenterede hele samfundet forstået således, at de blev valgt i kredse, der bestod af 16.000 indbyggere uanset stemmeret. Her skal man vel ikke overse, at denne ganske lille gruppe naturligvis forvaltede denne repræsentation ud fra de interesser, der forekom denne gruppe rigtigst - uden at man behøvede at spørge andre derom? Det var vel netop en del af denne ideologiske bagage, der blev antastet af flertallet.

Forfatteren fremhæver, at indførelsen af den nationale valgret til kvinder allerede med valgretten til sogneråd i 1903 og kommunalbestyrelserne i 1908 var på vej og at det blot var et spørgsmål om tid - lige som også valgretten til tyendet ikke længere havde en massiv modstand: Det var valgretsalderen, der var konfliktstof.

Her beskrives interessant nok, hvorledes ånden i grundloven fra 1849 var udgangspunktet hos såvel socialdemokraterne, som de konservative og Det Radikale Venstre, men førte til at de tre politiske parter stillede vidt forskellige krav til antallet af kamre og til valgretsalderen til de to kamre.

Bogen er kort, men omhandler et omfattende emne. Der må derfor nødvendigvis foretages en række valg og fravalg i stoffet. Dette kommer f.eks. til udtryk i udsagn, som nok kunne trænge til en længere udredning eller dokumentation: ”Var der en ting, både bønder og godsejere havde kunnet enes om i skabelsen af 1866-grundloven, så var det, at de københavnske akademikere, der fik skylden for katastrofen i 1864, ikke skulle have for let adgang til magten…. så hverken Venstre eller De Radikale (så) tilsyneladende nogen grund til at ændre dette princip, og det blev altså overført til 1915-grundloven.” ( s.66)

Et andet, mindre fagligt præget udtryk  synes at ligge i følgende: ”Disse sidste pointer er væsentlige, fordi de understreger, at den danske boltren sig i den internationale demokratiseringsbølge, der skyllede over Europa i og omkring 1910’erne, ikke kom til udtryk gennem en ændring af forholdet mellem de to kamre til førstekammerets, altså Landstingets, ulempe.” ( s.69)

Forfatteren bruger interessant nok ikke udtrykket parlamentarisme, men alene ’systemskifte’ ( s 25) om kongens udpegning af ny konseilspræsident på baggrund af folketingets flertal i 1901, mens det om grundlovsændringen i 1953 noteres, at den negative parlamentarisme her indskrives. ( s.4)

Forfatteren anvender udover Rigsdagstidende nogle lidt overraskende kilder, nemlig en gennemgang af tre vejlensiske aviser i ” de relevante år”( s.126 og s. 131)  til nogle stærkt generaliserende udsagn/iagttagelser vedr. kvindernes valgret som f.eks. at kvinderne fik fuld kommunal valgret, fordi kvinderne også betalte skat og …”at de pga. deres naturlige omsorgsfuldhed blev set som oplagte til at have med fattig- og skolevæsenet , som var de primære kommunale opgaver, at gøre.” ( s. 34) eller s. 74 : ”Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt kvindernes valgret faktisk bliver nævnt i den offentlige debat – navnlig når man tænker på, at denne ændring forårsagede en fordobling af vælgergruppen.” Spørgsmålet er, hvorvidt denne generalisering holder, hvis man udbreder studiet til også at omfatte  landsdækkende aviser som f.eks. Politiken og Berlingske Tidende.

Bogen er et nyttigt opslagsværk til præcisering af, hvilke politiske konstellationer, der stod bag den endelige udformning af 1915 – grundloven samt til faktuel viden om 1915- og 1920- grundlovens konkrete indhold.

Historie-online.dk, den 12. december 2017