En anden reformation

På historie-onlines nye samarbejdspartner, Forlaget Orbis/Tidsskriftet Sfinx, er netop udkommet en spændende og lidt anderledes reformationsbog, hvor vi flytter fokus til pavestaten i Rom

"En anden reformation. Rom som religiøst epicenter" tegner omridset af en katolsk kirke, der efter Luthers kritik indledte en intern reformation og et vidtrækkende selvopgør. Bogens forfattere, der hver er eksperter på deres områder, viser, hvordan kirken organiserede sig efter kirkemødet i Trento og skabte nye former for disciplin, ledsaget af en kampberedt forkyndelse. Præsterne blev nu uddannet på seminarier, og biskopperne var synligt til stede i deres stifter. Inden for alle kunstarter, arkitektur, billedkunst og musik, blev formsprog og æstetik forvandlet som led i en ny opfattelse af kunstens funktion i det daglige liv. Rom var et religiøst epicenter, men bevægelsen kom også ”nedefra”. Det religiøse liv blomstrede op hos lægfolk, sygeplejevæsenet opstod, og der var fortsat plads til mystikere. Missionsvirksomheden tog til i styrke og forsvarede oprindelige folk i Sydamerika.

Den lutherske reformation tog sin begyndelse i Wittenberg for 500 år si­den. Forskere og formidlere har fejret jubilæet med en stribe publikationer, hvor de har undersøgt reformationen og Luthers betydning for Danmark og Nordeuropa. Men hvad skete der på samme tid i Rom? Hvordan mød­te Romerkirken de voldsomme udfordringer fra nord? Hvordan har den såkaldte modreformation præget Kirken og de katolske områder i de ef­terfølgende århundreder? Det kan man nu læse om i denne bog, der bely­ser udviklingen i Rom og Sydeuropa efter Luthers opgør. Reformation og modreformation hører sammen som to sider af samme mønt, og selv i dag har europæisk kultur dybe rødder i de dramatiske begivenheder i 1500- og 1600-tallet.

I Piemonte og Lombardiets egne i Italien findes et projekt, der er forbundet med reformatio­nen. Men det er bare en anden reformation, end den vi kender til, og som vi fejrer 500 året for i år.

Det er de såkaldte sacri monti, de hellige bjer­ge, der er geografisk tæt på de protestantiske om­råder i både Schweiz, Østrig og Tyskland. De hel­lige bjerge er relateret til en reformation, som fandt sted i den katolske kirke i forbindelse med koncilet i Trento. Koncilet tog sin begyndelse i 1545 og indeholdt bl.a. bestræbelser på at højne og sikre lægmandens kristelige oplæring og from­hed. Når det var temaet for kirkemødet i den ita­lienske by Trento, så var det fordi man, udover at være uenige i den lutherske lære, samtidig foretog et teologisk eftersyn i egne rækker.

Men hvordan kom man ud til det enkelte men­neske med kristendommen og til en stor befolk­ningsgruppe som ikke kunne læse? Her valgte man at tage nye metoder i brug til formidling. Man genfortalte bibelhistorie ved at opføre ni an­læg rundt om i det bjergrige område af Italien. Her byggede man en lang række små pavilloner med gittervinduer for eller kukhuller, så besku­eren kunne se ind på et tableau. I Crea, der er et helligt bjerganlæg 450 meter over havets overflade i Monteferrato i Alessandria, finder man blandt kapellerne Jesu fødsel i stalden i Betlehem. Opfø­relsen startede i 1589 på initiativ af prior Costan­tino Massino, og de legemsstore statuer er lavet af polykrom terrakotta indsat i freskoer.

Anlæggene har været tænkt som lokalitet for pilgrimsfærd på et geografisk afgrænset område. Fra middelalderen kendte man nogle opstillinger, en slags levende malerier: tableaux vivants, de har været forløberen for etableringen af sacri monti. I middelalderen levendegjorde man de evangeli­ske tekster, og især lidelseshistorien, med menne­skelige tableauer. Disse dramatiseringer af Bibe­len har haft stor betydning som undervisning og omfatter begivenhederne ved Jesu grav, men også krybbescenerne. Det er formentlig Frans af Assisi, der former den første krybbe i Greccio i 1223, men skikken kendes mere udbredt fra 1600.

Kapellerne i de hellige bjerge minder også om en anden formidlingspraksis som også kendes fra Danmark. Omkring 14.–15. århundrede lavede man billedbibler: Biblia Pauperum. De var trykt i bloktryk og blev brugt til at formidle bibelhistorie fra Det Gamle og Det Ny Testamente.

Hvis man vil vide mere om den interessante peri­ode omkring reformationen, så læs vider i En anden reformation. Rom som religiøst epicenter, redigeret af Pernille Carstens, Mogens Nykjær og Hanne Roer, Forlaget Orbis 2017.

Se mere på forlagets hjemmeside

Historie-online.dk, den 12. december 2017