Herregårdshistorie 12

Af Anders Ellegaard. cand. jur.

Årbogen 2017 fra Herregårdsmuseet Gammel Estrup er ude. ”Så ved jeg julen kommer.” (Tak Johan Krohn). Traditionen tro er årbogen en samling af artikler og en gennemgang af stort og småt i museets liv det forrige år.

Artiklerne er resultatet af arbejde og forskning på museet og på Dansk Center for Herregårdsforskning. Man kommer vidt omkring, og det er jo med antologier sådan, at der er emner, som man umiddelbart er mere interesseret i end andre. Men det overraskende er, at der er emner, man ikke vidste, at man var interesseret i, og emner, som man læser med den glæde, det er at læse og lære noget nyt og helt andet, end man havde forventet: ”Nå! Ser man det! Der kan man bare se! Det var ligegodt...”

Museumsdirektør Britta Andersen skriver i forordet, at museet lægger vægt på både forskning og formidling, og at flere begreber er tæt forbundne: kulturarv, identitet, historiebevidsthed og dannelse. Begreber, som man som dansker skal lære om og være bevidst om. Det gælder børn, unge og nye danskere.

Bogens artikler nævnes her ganske kort:

Ph.d. Mikael Frausing: ”Preussiske kongeslotte.” I Berlin-Potsdam området blev bygget flere slotte i forskellige stilarter. Blandt andet Cecilienhof som blev bygget til den smukke kronprinsesse Cecilie af Mecklenburg-Schwerin. (Der er et billede af hende). Det var i øvrigt dér Churchill, Truman og Stalin i 1945 afholdt Potsdamkonferencen efter Anden Verdenskrig.

Stud. mag. Kasper Lynge Tipsmark: ”Adelsvældens gangere – fælleseuropæisk adelskultur og herregårdens heste.” Ridning og hesteavl var et must for adelens mænd. Adelsvælden dateres til 1536-1660. Unge adelsmænd blev sendt på dannelses- og uddannelsesrejser rundt i Europa. Hesten var et magt- og  krigersymbol.

Professor Gerdy A. Verschuure-Stuip: ”Hofwijck – a landscape of country houses in Holland in the seventeenth century.” Efter ”opdagelsen” af Afrika, Asien og Amerika blev mange købmænd meget rige. Nogle af dem flyttede på landet i ny- eller ombyggede slotte/huse. Dette lille slot og dets park gennemgås.

Stud. mag. Søren Broberg Knudsen: ”Hotte drikke fra varme lande – te, kaffe og chokolade som eksklusive luksusvarer på danske herregårde.” Med udenrigshandelen i 1600-tallet kom de hotte drikke til Danmark. Først til de kongelige, så til adelen og siden til bønderne, som senere tog dem med til byerne i 1800-tallet. Inspireret (kopieret) fra Kina og Tyskland/Meissen etableredes Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1775/79.

Ph.d.-stipendiat Kristine Dyrmann: ”På kurophold i Bad Pyrmont – Charlotte Schimmmelmanns møde med den europæiske elite.” En adelsdames og hendes mors og søsters ophold på et af de fineste kursteder i Europa. Kongelige, adelige og diplomater mødtes: luksus, mode, indkøb og sladder. Og politisk følen hinanden på tænderne.

Ph.d. Jakob Ørnbjerg: ”Fruen på Klarupgård.” Tre generationer af hollandske indvandrere, som var købmænd og blev ikke-adelige godsejere. Deres liv, ægteskaber og børn.

Dr. Johnathan Finch: ”Harewood House and the destruction of Gawthorpe Hall.” Et engelsk eksempel på omfordelingen af rigdom. Købmænd som blev meget rige ved verdenshandel og købte gamle slotte og borge og byggede om eller byggede nyt. Parker anlagdes i engelsk parkstil, og avlsbygninger flyttedes væk fra beboelsesbygningerne.

Cand. mag. Helle Ingerslev Kristensen: ”Herregårdens ishuse – et overset element i herregårdens kulturmiljø.” I anden halvdel af 1800-tallet blomstrede herregårdene op – deres ”Indian Summer”. I hvert fald økonomisk. Der blev holdt store fester og jagter med mange mennesker. Det krævede meget mad og opbevaring af madvarer. Opbevaring af is til madlavning og mejeridrift er kendt siden 1500-tallet. Is i jordkuler var efterhånden ikke længere nok og ikke effektivt nok. Ishuse i bygninger over jorden blev udviklet i 1800-tallet med stadig større teknisk snilde. De blev for eksempel hulmursisolerede med en alen (62 cm.) avner eller savspåner mellem yder- og indervæg. Ishuset fra Skaføgaard er efter nogle år på Hjerl Hede i 2017 blevet genopført ved Gammel Estrup.

Mag. art. Kirsten Rykind-Eriksen: ”Møbler og dannelse - nye boligidealer til herregårdene 1860-1900.” Det er igen herregårdenes ”Indian Summer,” der er baggrund for tidens tendenser. Nøgleord: den kunstindustrielle bevægelse, oplysningstidens idealer, historicisme. Adelen og det højere borgerskab var blevet mere velhavende, hvilket gav mulighed for at investere i interieurerne i boligerne. To store møbelfirmaer i København specialiserede sig i indretning af næsten enhver art. Kunderne kunne endda selv designe deres personlige møbler ud fra de standardmuligheder, som firmaerne kunne fremvise.

Arkitekt Niels Bjerre Jørgensen: ”Rethink arkitekturen – med alkymi og astronomi på Gammel Estrup.” Med passer og vinkelmåler har forfatteren gennemgået Gammel Estrup og fundet ud af nogle principper for slottet. Fruerstuen er målt i det gyldne snits forhold. Porten i porttårnet er ikke anbragt i midten, for det er bygget i samme forhold. Kapellet er i A-4 format. Rosenkreutzernes fem-elementslære ligger til grund for Sydtårnet med alkymistkammeret. De fem tårne er placeret i samme forhold som stjernerne i stjernebilledet Cassiopeia. Kildevældet ved voldgraven er placeret i forhold til tårnene som Tycho Brahes nye stjerne til stjernebilledet. Dan Brown: Go home!

Cand. theol. Anders Sinding: ”De forsvundne våbenskjolde.” Våbenskjoldene i kalkmalerierne i Fausing Kirke gennemgås. Overkalkningen skyldtes i Danmark ikke Reformationen, men ændring i smag i 1700-tallet. Nogle våbenskjolde kan ses, andre er overkalkede, men kendes fra tegninger og billeder. Våbenskjolde kan henvise til kirkebyggere, lokale adelige, gavegivere eller biskopper. De kan være udtryk for politiske uenigheder og magtkampe.

Cand. mag. Janni Skovvang og cand. mag. Helle Ingerslev Kristensen: ”Når gymnasiet indtager museet – og museet svarer igen.” Der var i 2016 etableret et samarbejde mellem Paderup Gymnasium og Gammel Estrup og mellem Vejen Gymnasium og Museet Sønderskov. Der etableredes på Gammel Estrup en gensidig udveksling af undervisning og forskning med emnerne Magtens Bolig og Herskabelig Død.

Museumsdirektør Britta Andersen får – som sædvanlig - det sidste ord. Her kun i spredt orden og i enkelte nedslag. En ny satsning i 2016 var rettet mod kulturmiljø og udearealerne. - Partnerskabet med gymnasierne. - Mindre børn og historiebevidstheden. Børn med særlige behov. - Store arrangementer: Herregårdsmarked, Allehelgensaften, Jul på Herregården, Mors Dag, Jagtdag, koncerter og foredrag. - Udstillinger: Fine Fornøjelser (fritid, sport, jagt), Familiens og Privatlivets Herregård (1850-1900), Jul for Herskab og tjenestefolk. - Udgivelser, forskning, undersøgelser, samarbejder, europæisk netværk: ENCOUNTER, og formidling. - Indsamling, registrering, bevaring og konservering. - Fokusering på ting og sager og andet fra perioden 1850-1900. -  Personale, bestyrelse, netværk og ikke mindst de 150 frivillige får en særskilt omtale. - Endelig omtales relativt kort de økonomiske udfordringer, som et stort og alsidigt museum har. Ikke mindst når Stat og Kommune ser på sparemuligheder. Vedligeholdelsesudgifter er driftsudgifter, som fonde ikke støtter, men som skal dækkes af entréindtægter og de nævnte tilskud. Heldigvis er tilskuddene reddet indtil videre.

Atter en spændende årbog, hvor alle kan finde én eller flere interessante artikler. Men alle artikler er værd at læse, og man risikerer kun at blive klogere, godt underholdt og nysgerrig efter mere.

Historie-online.dk, den 19. december 2017