Marie Grubbe og hendes tid
Af Stud.mag Caspar Christiansen
Sidste gang vi hørte fra Dan Andersen, var med hans storsælgende og anmelderroste ”Mandsmod og Kongegunst”. Med ”Marie Grubbe og hendes tid” er efterfølgeren her. Ganske vist er der væsentlige forskelle i bøgernes emner, men stilen er den samme: En biografi om en væsentlig historisk-mytisk personlighed, formidlet med kildekritik, røverhistorier og malende tidsbilleder.
Vi følger Marie Grubbe fra hendes fødsel i 1645 (måske 1643) ind i adelsfamilien Grubbe og dertil hørende opvækst og opdragelse. Som ung pige blev hun gift med Ulrik Frederik Gyldenløve, en uægte kongesøn, hvorved hun kom tæt på hoffet. Han blev i 1664 udnævnt til statholder af Norge, og Marie Grubbe fulgte med. Her følger vi hendes første ægteskabs forlis, på grund af utroskab. Efter en rundrejse i Europa blev Marie Grubbe i 1674 gift med Palle Dyre, ligeledes medlem af en gammel adelsslægt. Heller ikke det ægteskab holdt imidlertid, da hun fandt sammen med en af de ansatte på herregården. Efterfølgende flyttede hun til Møn med sin elsker, Søren Sørensen Møller, hvor de slog sig ned. I 1712 blev Søren dømt for et mord, og den tidligere adelsfrue Marie Grubbe levede indtil sin død af fattighjælpen, langt fra tidligere tiders sociale status og store godser.
Igennem hendes liv får vi et indblik i datidens samfund og mennesker. Som med ”Mandsmod eller Kongegunst” formår Dan Andersen at gøre Marie Grubbes samtid levende, og derved give hendes biografi flere nuancer. Undervejs bliver hændelserne i Marie Grubbes liv grundigt perspektiveret til samtiden, og det gør det lettere at forholde sig til begivenhederne. Det gælder også for datidens moralske normer, hvor især hendes åbenlyse forhold til Søren Sørensen Møller stødte mange. 1600-tallet bliver heller ikke fremstillet lige så entydigt som det ellers ofte er tilfældet. Det var beskidt og hårdt, men til tider også overdådigt og elegant, i hvert fald hvis man var adelig.
Med hensyn til måden Dan Andersen har grebet opgaven an, er det måske nogen, der savner den mere nøgterne og tørre biografi. Faren er naturligvis, at når man forsøger at gøre det mere levende, mister man noget på det videnskabelige plan. Fra tid til anden forekommer der da også punkter, hvor Dan Andersen ikke er på sikker grund. Men han er god til at påpege eventuelle tvivlsspørgsmål og usikkerheder, så læseren ikke bliver foranlediget til at tage alle påstande lige seriøst. Der bliver heller ikke konkluderet noget, der ikke findes belæg for, men gerne antydet de tolkningsmuligheder der kunne være, også de mere utraditionelle og søgte.
Hvor vi i ”Mandsmod og Kongegunst” så hvordan en ung mand arbejde sig op igennem samfundet, følger vi her en der allerede var på toppen, og hvordan hun mistede alt. Det er svært at afgøre, hvad der drev hende, dertil får vi ikke et indblik i hvad der foregik i hendes hoved, desværre. Drivkraften i bogen er hendes sidespring og de efterfølgende skilsmisser. Igennem retssagerne får vi et billede af, hvordan hendes sidespring udfoldede sig. Det er også de dele af hendes historie, der har været med til at skabe mystikken omkring hende. Hvorfor ofrede hun sin status og rigdom for de mænd, hun mødte? Bogen kommer ikke med et endeligt svar på, hvad der motiverede hende, men den udlægger på fornemste vis kilderne og grundlaget, så man kan danne sin egen mening.
Samlet set er det en fascinerende og underholdende bog Dan Andersen har skrevet. Det er en historie med alle samfundslag, masser af intriger og markante personligheder. Den er på samme tid letlæselig og underholdene, men også godt historisk håndværk.