Alexander den Store - en biografi
Af Karsten Gabrielsen, arkivar, bevarings- og Kassationsafdelingen, Rigsarkivet
I hælene på Oliver Stone’s film dukker nu en ny biografi om Alexander den Store op på dansk – og oversat fra svensk. Det er jo ikke fordi Alexanders liv og gerninger ikke er blevet beskrevet før – litteraturlisten viser bare en brøkdel af, hvad der har været opsigtsvækkende i de seneste 25 år – men siden forskningsprojektet hellenismeinitiativet i 1990’erne er der ikke udkommet noget nyt værk om manden på dansk.
Bengt Liljegren holder sig smukt tilbageholdende til en sober fremstilling af de data, som primært kan uddrages af de forfattere, som han i Alexander-sammenhæng betegner som ”de fem store” (Diodoros, Quintus Curtius Rufus, Plutarch, Arrian og Justinus) og henviser hele tiden til deres skrifter i sine noter. Fremstillingen bevæger sig stort set kronologisk igennem kongens liv og gerninger med blot en kort indledning og et kapitel om faderen i starten, og til afslutning tre kapitler om eftermæle, forfatterens egne eftertanker og kilderne. Det er en nøgtern og enkel beskrivelse af en mand, der har heldet med sig i stort set alt, hvad han foretager sig, men hvis medgang fører til en tiltagende megalomani og tilflugt i enorme mængder af vin. De stærkt overdrevne beskrivelser af hans bedrifter bliver skåret ned til realistisk niveau, hvor det er muligt – mængderne af vin, der fortæres under drikkelagene er det dog ikke muligt at kalde urealistiske i forhold til antallet af dødsfald som resultat af drikkekonkurrencerne og kongens egen død.
Bengt Liljegren holder sig stramt til handlingerne og ser kun overfladisk på de strukturer – geografiske, politiske, demografiske – som Alexander bevæger sig igennem på sine erobringstogter. Det er manden og hans gerninger, der er i centrum.
Bogen er oversat kompetent af Finn Abrahamowitz; kun et par enkelte smuttere er kommet ind i den danske tekst i processen. Det svenske medborgare har dybere konnotationer til det danske ”almindelige mennesker” end til det tilsvarende ”medborgere”; den svenske grækisering proskynes af proskynesis bliver uforståeligt dansk, når den overtages ufordøjet – og jeg nægter at tro, at Alexander i Ægypten ofrede til guden Abis [!], hvorimod det fremgår af kilderne, at han ofrede til tyreguden Apis.
Bogen rummer et forord af Peter Ørsted, der kort sætter de historiografiske rammer for oldtidens beskæftigelse med Alexander-figuren op. Og Peter Ørsteds afsluttende anbefaling kan også være min: I denne bog får man et kompentent, nuanceret og velskrevet svar på, hvilken person Alexander den Store kunne være.
