Artillerist på Vestfronten

Af Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig

Danmark slap billigt fra Første Verdenskrig, men Sønderjylland betalte en høj pris. Vi glemmer ofte, at før 1920 var Sønderjylland tysk, og dermed var sønderjyder værnepligtige i den tyske hær.  Omkring 26.000 dansktalende sønderjyder – eller nordslesvigere – kæmpede på den tyske side under Første Verdenskrig

”Artillerist på Vestfronten” er erindringer skrevet af et medlem af det danske mindretal.  De er skrevet ca. 10 år efter begivenhederne, men er baseret på dagbogsoptegnelser.  Vi får med andre ord et billede af livet som soldat ved fronten fra første hånd. Bogen er skrevet ganske nøgternt og netop denne ligefremme måde at beskrive nye indtryk – også rædslerne helt fremme ved fronten – gør bogen til spændende læsning uden at være makaber.

Bogen indeholder mange stemningsbilleder og interessante detaljer.  ”Nordfronten” bliver nævnt i forbindelse med de dansktalende nordslesvigere, der tog over grænsen til Danmark for at undgå at tjene i den tyske hær.  Og der er nogle ganske underholdende episoder fra tiden i Frankrig før Thomas Sølbeck nåede selve fronten.  

Stemningen skifter, jo mere vores forfatter nærmer sig fronten.  Man er ikke i tvivl om krigens gru og rædsler, også for franskmændene, der har mistet deres hjem, og for fjenden og andre tyske soldater, der har måttet flygte fra stillinger i al hast.  Ganske nøgternt bliver granatregn beskrevet, og man fornemmer, hvor tæt døden er på de stakkels soldater, ikke mindst når gasgranaterne bliver brugt.

For dem, der er interesseret i krigshistorie, er der interessante beskrivelser af de nymodens krigsmaskiner: kampvogne og fly.  Thomas Sølbeck beskriver bl.a. en luftkamp, han overvågede, hvor ca. 60 fly deltog.  Uden erfaringerne fra Første Verdenskrig, hvordan ville 2. Verdenskrig være blevet kæmpet?  

Bogen fortsætter helt, til Thomas Sølbeck er hjemme i Sønderjylland igen.  En af bogens mange styrker er, at den også beretter om tiden fra krigens slutning til soldatertiden er slut.  Tilbagetoget gennem Frankrig, Belgien, Luxemborg og Tyskland, parade i Berlin og den sidste tid i Garnisonsbyen, hvor der slet ingen disciplin er tilbage.

Claus Bundgård Christensen har skrevet et meget oplysende forord, der sætter erindringerne i perspektiv, men først og fremmest er dette en erindrings bog skrevet af en tapper soldat, som man kun kan fatte stor sympati for.