Menu
Forrige artikel

H.P. Willmott: Første Verdenskrig

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 8485

Af Vigand Rasmussen, lektor, cand.mag.

Den britiske militærhistoriker H. P. Willmotts bog om den første verdenskrig er en orkanspærreild af oplysninger og information om denne forfærdelige krig. Efter en kort, men fyndig optakt til krigen sendes læseren direkte til frontens helvede på side 36, hvor man holdes fast til side 289 i et ragnarok af spærreild, mudder, giftgas og store offensiver med minimalt resultat.

Willmott har naturligvis lagt hovedvægten på begivenhederne langs Vestfronten, men også begivenhederne på fronterne mod øst og syd samt i Afrika og Fjernøsten gennemgås grundigt, så ingen er tvivl om, at dette er en verdenskrig.

En så intens beskrivelse af de militære operationer kan af og til medføre, at læseren mister overblikket, men det har Willmotts værk taget højde for i form af nogle meget informative grafiske oversigter f.eks. om slaget om grænserne i august 1914. Dertil kommer en række fremragende faktabokse, hvor de deltagende landes militære udrustning præsenteres helt ned til forskelle i pigtråd samt diverse skyttegravskøller. Det omfattende kortmateriale bevirker også, at ingen farer vild på slagmarken.

Det er almindelig kendt, at en offensiv på Vestfronten som oftest blev indledt med en massiv beskydning fra artilleriet, men det er måske mindre kendt, at de forsvarende styrker i skyttegravene også kunne risikere at blive sprængt i stumper og stykker af miner, som specialtropper (sapører) havde anbragt i minegange, der var gravet ind under fjendens stillinger. Et sådant angreb på de tyske stillinger på Messines-højderyggen ved Ypres den 7. juni 1917 pulveriserede sammen med kanonild fra 2250 kanoner totalt det tyske forsvar.

Gennemgangen af slagene krydres med velvalgte citater fra øjenvidner samt korte præsentationer af nogle af hovedaktørerne, hvilket er en glimrende ide. Til gengæld har bogens helt fantastiske billedmateriale fortjent en bedre skæbne end at blive udsat for den gang grafiske rod, som toner fotografier ind bag teksten og/eller klasker flere billeder oven i hinanden. Det er synd for både billeder og tekst og giver den ellers dybt seriøse bog et strejf af noget popsmart, den ikke fortjener.

Tilmed bevirker denne opsætning, at mange sider mangler sidetal, hvilket er umådeligt irriterende, hvis værket skal anvendes som opslagsbog. I stedet for alle disse grafiske krumspring kunne man måske have brugt kræfterne på at sikre sig, at alle de engelske billed- og korttekster blev oversat til dansk, hvilket f.eks. ikke er tilfældet på s. 250 og 295.

Disse indvendinger skal dog ikke overskygge den kendsgerning, at Willmott har skrevet en fremragende fremstilling af krigens gang på en måde så både lægmænd og militærhistoriske nittetællere vil kunne læse den med stort udbytte.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
De syv dødssynder
Aldrig mere krig
Vidnet