Sønderjyderne og den store krig 1914-1918

Af Gerd Conradsen

Under denne titel har Museum for Sønderjylland og Historisk Samfund for Sønderjylland under redaktion af museumsinspektør Inge Adriansen og arkivar og forskningsleder  ved Landsarkivet for Sønderjylland Hans Schulz Hansen samlet en række artikler og foredrag, der behandler ovennævnte fireårsperiodes konsekvenser for den sønderjyske befolkning fra krigsudbruddet i 1914 til den sidste krigsveterans død i 2004

Det meste af stoffet er kendt og har været tilgængeligt i andre publikationer, bøger, blade, foredrag etc., men der er aldrig tidligere udgivet en samlet fremstilling af alle facetter omkring denne dramatiske og tragiske periode i landsdelen Nordslesvig/Sønderjyllands historie. Denne lakune er med det foreliggende nu udfyldt. Bogen omfatter 373 sider og indeholder en del kortskitser, statistiske tabeller og mange fotografier og kopier af plakative officielle bekendtgørelser, den tids meget almindelige meddelesesmiddel fra myndigheder ud til den brede befolkning.

De ialt 15 artikler er velskrevne og uddybende, og skulle en eller anden ikke have fundet, hvad man søgte i et bestemt emneområde, kan det omfattende register over  kilder og supplerende littteratur hjælpe videre.

De i hvert afsnit indsatte “faktabokse” med korte, klare tilføjelser til artiklen, er et udmærket supplement.

De fleste af artiklerne er nærmest refererende, og kan vel heller ikke være stort anderledes, da de bygger på historiske kendsgerninger, men de tre sidste afsnit, der behandler mindekulturen, skiller sig ud herfra. Her er der nok lidt nyt at hente. Det drejer sig om mindesmærker og det ceremoniel, der knytter sig til dem, og om DSK, Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere 1914 - 18.

Her besvares spørgsmålet bl. a., hvorfor dette gigantiske og smukke monument er rejst i en forstad til Århus, hvorfor der ikke står 5270 navne, men kun 4140, hvoraf  de 200 stod på den anden side af fronten. Men det stiller også spørgsmål, som ikke besvares.

Kæmpede de for samme sag? Var de bevidste om, hvad resultatet af deres indsats skulle/kunne ende med?

I Århus skulle der kun stå navne på dansksindede faldne, hvilket langtfra var en nem opgave. Nogen blev skuffet over, at deres pårørende ikke kom med, andre ville til gengæld ikke have deres slægtninges navne med. Det er aldrig for mennesker et ligetil spørgsmål: “Dem og os!”, og nord for Kongeåen har begrebet ”Zweiströmigkeit” nok været et ukendt begreb.

I landsognene i Nordslesvig var man derimod ikke i tvivl. Navnene på alle sognets faldne er medtaget. De havde jo gået i skole sammen, de havde været unge sammen og de havde alle lidt den samme barbariske og meningsløse død.

Også DSK var i sin inderste substans klar over denne problemstilling. Det afspejler sig i den kendsgerning, at man ikke ville optage danske soldater som medlemmer og heller ikke forhenværende modstandsfolk. DSK skulle slutte, når veteranerne ikke var mere. En epoke i landsdelens historie skulle på denne måde slutte.

DSK var ingen militaristisk forening. De optrådte altid særdeles civilt.

Efter DSK`s nedlæggelse i 1988 har militæret i garnisonsbyerne Haderslev og Sønderborg overtaget ceremoniellet den 11.11. hvert år, i Århus er det SOK.

I Åbenrå, der ikke har nogen militær repræsentation, er det det civile samfund, der står for arrangementet.

Bogen bringer ikke noget fundamentalt nyt, men alligevel har den sin berettigelse. Den beskriver et afsnit i den sønderjyske historie, som i dag let bliver skubbet lidt ud i marginalen på grund af de begivenheder, der kom til at præge anden halvdel af det tyvende århundrede, men glemt er det ikke.

Bogen vil med sin sammenfatning af forløbet og den omfangsrige litteraturliste blive et uundværligt redskab for dem, der vil fordybe sig i emnet.