1. Verdenskrig

Af Vigand Rasmussen

Gennem mine mange år i den danske gymnasieskole har det undret mig, at der ikke fandtes et kvalificeret kildehæfte om 1. verdenskrig. Det undrede mig også, at så få kolleger fandt emnet tilstrækkeligt relevant til at ofre et helt forløb på det. Vi få, der tog den store krig op, måtte så selv stykke materialet sammen fra mange kilder, og her var Paul Holts kildesamling så ganske uundværlig, bl.a. fordi den havde det østrig-ungarske ultimatum til Serbien og Serbiens svar.

Denne undren understøttes af, at det var en ganske central periode, som kunne dækkes med et forløb om 1. verdenskrig. Der var de voldsomme strukturelle forandringer i den vestlige verden. Der var Otto von Bismarcks storpolitiske balancespil efter 1870, som kunne sammenlignes med efterfølgernes mangel på det bismarckske overblik. Der var begivenhederne i sommeren 1914, hvor tilfældigheder og inkompetence førte udviklingen hen mod krigen. Der var den tåbelige køretur i Sarajevo med det fatale udfald. Der var selve krigen, som i vanvid overgik alt, hvad man hidtil havde set, og endelig var der krigens følger, især i Europa med de ekstreme ideologiers fremmarch.

Nu er der ingen undskyldning længere for ikke at beskæftige sig indgående med den 1. verdenskrig og de omkringliggende problemstillinger. Det har lektor Birgitte Thomassen sørget for med sin fremragende bog om 1. verdenskrig.

Der lægges roligt fra land med en god præsentation af de forskellige samfundsgruppers levevilkår og ændrede forhold i tiden frem mod 1914. Vi følger høj og lav, ja selv undergrunden kommer læseren ned i med de arbejdere, der skabte rum til de kommende undergrundsbaner. Tilmed præsenteres man for datidens iltmåler i form af en kanariefugl. Allerede her afslører Birgitte Thomassen en sans for finurlige detaljer, som dukker op med jævne mellemrum bogen igennem.

Så går forfatteren i krig med stormagtspolitikken, hvor der naturligt tages udgangspunkt i 1815 og lægges vægt på nationalismens fremkomst omkring århundredets midte. Inde i dette afsnit ser man for første gang en anden af bogens fortræffeligheder: en tekstboks med en meget velvalgt tekst fra i dette tilfælde Erling Bjøls spidse pen. Hermed skabes der grundlag for en diskussion om begrebet nationalisme. Det er noget af en præstation at kunne komprimere en så kompleks storpolitisk udvikling på 10 sider.

Herefter stiger sværhedsgraden, idet bogen bevæger sig ind i perioden efter 1870 med Bismarcks indviklede system, der bestemt ikke var for nybegyndere i storpolitik. Men også disse 20 år føres læseren igennem med sikker hånd fra forfatteren. Tiden fra Bismarcks afgang i 1890 til krigsåret 1914 er også skildret krystalklart og kompetent, så både gymnasieeleven og den almindelige læser er godt rustet til at gå i krig.

Derefter følger de skæbnesvangre sommermåneder, der indledes med mordet i Sarajevo, og dette kapitel indledes med et meget velvalgt citat af den engelske forfatter Vera Brittain, der sammen med et lige så centralt citat af historikeren A.J.P.Taylor på s.68 virkelig giver anledning til at fundere over udviklingen frem mod krigen. Desuden indeholder kapitlet et godt materiale til at diskutere, hvorfor menigmand gik i krig.

På de følgende 102 sider gennemgås krigen, og her kunne det nemt være gået galt, idet den historie vrimler med lokaliteter, datoer, tal på soldater og faldne m.m., så læseren nærmest kunne få et granatchok, men ikke her. Med en feltherres lysende overblik fører Birgitte Thomassen os gennem slagmarkerne med en yderst tilpas blanding af fakta (hvem der angreb hvor og med hvor mange mand osv.) og skildring af krigens rædsler på skyttegravsniveau. De militære lederes afstumpethed og inkompetence afsløres nådesløst, tekniske forhold som f.eks. udviklingen i brug af giftgas forklares omhyggeligt, brevduernes betydning understreges, og det afsløres, hvad en skyttegravsfod var.

Endelig når man frem til efteråret 1918, hvor diverse fredsforslag hvirvler rundt i det storpolitiske system for at ende med våbenhvilen den 11. november 1918. Dette forløb beskrives kort og kontant og rundes af med et dystert citat fra marskal Foch: ’Dette er ikke fred, det er en våbenhvile for tyve år.’ Han fik desværre ret.

Bogens sidste afsnit handler om en nok lidt overset, men meget relevant sag: hvordan mindes man de døde og hvad skal mindesmærkerne udtrykke. Det er et spændende emne, især da en tur gennem Nordfrankrig viser den ene krigskirkegård efter den anden tilsat adskillige store monumenter. Men også krigens levn f.eks. i form af skyttegrave og granathuller behandles, hvortil kommer andre meget ubehagelige levn fra dengang: de mange ueksploderede granater. Birgitte Thomassen kan fortælle, at i 1991 blev 36 franske landmænd dræbt, da de under dyrkning af de gamle slagmarker ramlede ind i gamle granater, der eksploderede.

Efter et naturligt kort afsnit om Danmark og 1. verdenskrig ender bogen med en fin smagsprøve på de mange forklaringer på, hvorfor krigen kom.

Da bogen især er skrevet med henblik på historieundervisningen i gymnasiet, er der på en tilhørende hjemmeside et fint udvalg af meget relevante kilder, ligesom der er en fortegnelse over mange af de personer, der spillede en rolle i perioden. Endelig er der nogle meget kompetente bud på, hvordan bogen kan bruges i undervisningen, også i tværfaglig henseende. Man mærker den erfarne underviser.

Bogens illustrationer er holdt i sort/hvid, hvilket er i orden, men en farvegengivelse af f.eks. malerierne på s. 30 og 40 ville have pyntet. Og hvis der havde været gengivelser af de krigsmalerier, der omtales på s. 217, kunne billedkunst også være en partner i et tværfagligt samarbejde, idet man måske kunne have perspektiveret til nutidens krigsbilleder f.eks. fra Afghanistan-krigen.

Det er dog i den absolutte småtingsafdeling, og det skal på ingen måde skygge for, at Birgitte Thomassen har skrevet en fremragende bog om et meget vanskeligt emne. Det er naturligvis en bog, som ethvert gymnasium bør have i flere klassesæt, men det er også en bog, som den almindelige læser kan studere med stort udbytte, idet man bliver klædt virkelig godt på til at gå ind i 100-året for 1. Verdenskrigs udbrud.