Den klassiske købstad
Af Cand. mag. Mikkel Leth Jespersen
I 2004 udkom Middelalderbyen som den første udgivelse i serien Danske Bystudier under redaktion af Søren Bitsch Christensen. Nu foreligger andet bind i serien under titlen Den klassiske købstad. Bogen tager over, hvor Middelalderbyen slap, og dækker perioden ca. 1450-1850. Begrebet “den klassiske købstad” dækker, ifølge redaktøren, købstædernes historie i den periode “hvor købstædernes funktion i samfundet blev justeret inden for allerede givne rammer. Selv om disse justeringer kunne være nok så omfattende, og økonomiske bølgebevægelser kunne favorisere den ene by og gøre udsigterne dunkle for den anden, var “købstadssystemet” på plads” (s. 9).
Søren Bitsch Christensen, der selv har skrevet de to første bidrag (ca. en tredjedel af den samlede bog) i Den klassiske købstad, åbner med at tegne den generelle udvikling og de grundlæggende strukturer i periodens byhistorie. Det første indlæg fungerer som indledning og sætter scenen for de efterfølgende artikler, som den også præsenterer. Det andet indlæg, “Det naturlige midtpunkt? Købstædernes økonomiske centralitet ca. 1450-1800”, handler om, hvorledes byerne fra senmiddelalderens slutning i høj grad fik monopoliseret oplands- og eksporthandlen blandt andet ved hjælp af privilegier. Derved fik de øget deres “økonomiske centralitet”.
Efter redaktørens egne bidrag følger Mette Kjær Bækgaards artikel om “De nørrejyske købstadsmarkeder”. Et interessant bidrag som blandt andet gør op med den hidtidige opfattelse, fremsat af Thomas Bloch Ravn, om at de fag, der var organiseret i lav i de enkelte købstæder, kun var ringe repræsenteret blandt tilrejsende håndværkere.
De to følgende artikler beskæftiger sig begge med infrastruktur før, op til og i den tidlige fase af industrialiseringen. Her er det dog ikke jernbaner og dampskibe, der præsenteres, men udviklingen inden for vej- og havnevæsen. Steffen Elmer Jørgensen fremlægger i artiklen “Byerne og hovedlandevejsnettet 1761-1910” udviklingen af det danske hovedlandevejsnet til fuldførelsen i 1861, hvor det allerede var forældet. Steffen Elmer Jørgensen trækker udviklingen helt op til 1900-tallets første årtier, hvor automobilet begynder at spille en rolle for planlægningen af infrastrukturen. En pointe, som måske forekommer lige lovlig banal, er den gentagne fremhævning af, at vejforordningen af 1793 havde købstadsstrukturen som forudsætning – kunne den andet, tør man spørge? Derefter følger Michael Bruus’ artikel om “Købstadshavnene og byvæksten 1798-1868”. Artiklens pointe er, at periodens havnemoderniseringer var vækststimulerende for købstæderne og dermed 1800-tallets økonomiske udvikling.
Fra de strukturhistoriske artikler i bogens to første tredjedele bevæger den sig over til casestudier af to konkrete byers udvikling i 1800-tallet: Berit Guldmann Hornstrup behandler “En købstad i stagnation – Ærøskøbing i 1800-tallet” og Brian Wiborg “Købstadens økonomiske rum – Hobros udvikling 1800-1860”. De to behandlede byer udmærker sig ved henholdsvis at være den købstad, som forholdsmæssigt udviklede sig mindst, og den købstad der forholdsmæssigt udviklede sig mest i den behandlede periode. Herefter følger Svend Korup artikel om “Håndværkere i en brydningstid – mestrene i Viborg 1860-70”, hvori han sammenligner håndværkermestrenes stilling i Viborg med samme gruppes stilling i Roskilde.
De sidste tre artikler er en blandet omgang, der til sammen og hver for sig adskiller sig markant fra resten af antologien. Det gælder Palle Lykkes “Den barokke købstad – strejftog i dansk historisk-topografisk digtning ca. 1650-1725”, Karsten Skjold Petersens “Garnisonsbyen under enevælden” og Elsebeth Aasted Schanz’ “Byens scene – købstadsteatret i 1700- og 1800-tallet”. Bogens sidste artikel minder læseren om, at antologien med fordel kunne have inddraget mere kulturhistorie og politisk historie, ligesom Karsten Skjold Petersens artikel står forholdsvis alene med socialhistorien. Den økonomiske historie – handel, erhverv, infrastruktur og befolkning – er helt i centrum for antologien. Et andet kritikpunkt er, at artiklerne overvejende omhandler 1700-tallets anden halvdel og frem. 1500- og 1600-tallet er underrepræsenteret. Det er for så vidt ikke et problem, da artiklerne spiller fint sammen om at beskrive den tidligmoderne periode. De forholdsvis mange artikler skrevet på grundlag af specialer er godt gjort af såvel specialeskrivere som redaktør. Det er prisværdigt, at de interessante forskningsresultater i specialerne nu når ud til et bredere publikum. I enkelte tilfælde ville en strammere redigering af disse artikler dog have været en fordel – især med henblik på læsevenligheden.
Alt i alt har Søren Bitsch Christensen og Dansk Center for Byhistorie endnu engang – i samarbejde med forfatterne – præsteret et interessant og velskrevet bidrag til de danske byers historie. Den klassiske købstad lover godt for bind 3 i serien Danske Bystudier: Den moderne by.
