Fra Reformation til Enevælde
Af Mikkel Leth Jespersen
I seneste nummer af Fortid og Nutid har Lars Bisgaard bidraget med en slags evaluering af (”lystvandring i”) Renæssanceåret 2006. En af hans konklusioner er, at Renæssanceåret ikke nåede så geografisk bredt ud som Middelalderåret 1999. ”Nordsjælland og København har været klart i front. Store dele af Jylland og Fyn har lige så klart ikke været med” (s. 192). Konklusionen er formentlig rigtig. Men op til den netop overståede juletid, skete der noget. Nordjylland kom med på vognen. Knap et år efter at resten af landet havde lukket og slukket for renæssancen udkom Fra Reformation til Enevælde. Renæssancen i Nordjylland 1536-1660, (Nordjyske Renæssancestudier), de Nordjyske Museers Østkystnetværks bidrag til renæssanceåret.
Bogens fremstilling af renæssancen er da også noget anderledes, end den renæssance man kunne opleve og læse om i Nordsjælland og København. Christian IV., Tycho Brahe og elitekultur i det hele taget fylder ikke meget i Renæssancen i Nordjylland 1536-1660. Det nærmeste man kommer på Christian IV. er indsigt i de ubehagelige konsekvenser, som kongens indblanding i 30årskrigen fik for hans jyske undersåtter. Langt hovedparten af antologiens 17 artikler befinder sig inden for den klassiske social- og kulturhistorie.
Efter en kort indledende artikel af Helge Gramrath om renæssancebegrebet, følger to kunsthistoriske artikler af Viggo Petersen. Den første undersøger renæssancestiltræk ved de nordjyske renæssanceherregårde…, den anden handler om Ålborgs indflydelse på nordjysk kirkeinventar i renæssancen. To artikler placerer sig inden for hekseforskningen, nemlig Lis Andersen om ”Troldkvinder ved Mariager Fjord” og Wisja Andersen om ”Troldomsprocesser i Vendsyssel”. For de retshistorisk interesserede kan de læses i sammenhæng med Jakob Ørnbjergs artikel om ”Hals Birketing”, der leverer nogle gode kildeblik fra 1600-tallets tingbøger. Adelen er også repræsenteret i antologien ved Lis Andersens biografiske artikel om rigsråden ”Jakob Seefeldt – fra landadel til højadel” og Henrik Gjøde Nielsens ”Klarupgård og Klarup Kirke i renæssancetiden”. Historien om Jakob Seefeldt er usædvanlig og godt fortalt. Blandt de resterende bidrag findes blandt andre de økonomisk anlagte artikler om ”Skoven i renæssancen” af Trine Nielsen, ”Befolkningen i Vendsyssel, Han herrederne og Thy ved årsskiftet 1628-1629” af Flemming Nielsen og Bjarne Stoklunds artikel om ”Fra salt til tømmer”, om den økonomiske omstilling på renæssancens Læsø.
Bogen er således lidt af en renæssancerodekasse, hvor man kan finde lidt af hvert, alt efter interesse. Bidragenes kvalitet er svingende, men overvejende god. Mange af artiklerne er meget kildenære, nogle holder sig snævert til referater af deres materiale, mens Flemming Nielsens artikel ligefrem indeholder en kildeudgivelse i tabellarisk form over ”såvel befolkningen som alt, hvad der var af dyr og korn på gårdene i landsdelen” i forbindelse med tyskernes beskatning af lokalbefolkningen under kejserkrigen. Det originale kildemateriale befinder sig på familien von Hatzfeldts slot i nærheden af Bonn, da det blev udarbejdet under kommando af Melchior von Hatzfeldt 1628-29. Selvom materialets eksistens har været kendt, er det nu for første gang tilgængeligt for offentligheden i Flemming Nielsens artikel.
Renæssancen i Nordjylland 1536-1660 er et godt initiativ fra de Nordjyske museers side. Det er vigtigt, at det ikke kun er hovedstadsområdet, der tegner renæssancen, og at det således ikke kommer til at fremstå, som om renæssancen kun handlede om kongernes magt og hoffets pragt. Denne bog er et bidrag til den anden side af historien. Om hvordan livet formede sig for den brede befolkning, hvordan de løste deres konflikter på tinge, blev ofre når kongens udenrigspolitik slog fejl osv.. Det var således godt, at Nordjylland også kom med deres bidrag til Renæssanceåret. Bedre sent end aldrig!
