Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København

Af Elisabeth Windmüller, cand.mag.

Københavns udvikling gennem mere end 600 år, som den helt konkret har manifesteret sig gennem gadeforløb og bygninger inden for voldene, er et meget omfattende emne. Ikke desto mindre giver denne bog et kvalificeret bud på, hvordan byen så ud, inden de store brande i 1728 og 1795 ødelagde dele af det ældste København, og  vejnettet, i forbindelse med genopbygningen, blev reguleret. Bogen beskæftiger sig også, som titlen lader ane, med byens indbyggere i denne periode; hvor og hvordan de boede, hvad de beskæftigede sig med, og hvor de kom fra. De mangeartede oplysninger, som er samlet i bogen, stammer fra de ældste kort over byen og skriftlige kilder, såsom jordebøger og stadsretter, samt resultaterne af mange års arkæologiske undersøgelser.

Forlaget præsenterer bogen som en brugsbog, inddelt i ”gadekapitler”, der hver især fortæller om en lille del af datidens København, og som kan danne grundlag for læserens egene byvandringer i ”det forsvundne København”. På forfatterens egen hjemmeside, www.tyra.dk,  står der, at bogen ”henvender sig til alle med interesse for historie både fagfolk og ikke-fagfolk, ligesom den på grund af sin pædagogiske opbygning og indhold også vil kunne bruges i de ældste klasser i skolen”.  Om Hanne Fabricius oplyses, at hun er forsker, underviser, foredragsholder, arkæolog og forfatter og har mere end 20 års erfaring med at arbejde med Københavns historie.

Mine forventninger var høje efter at have skimmet bogen, der har et righoldigt udvalg af illustrationer, og som indledes med et udmærket kapitel om København i middelalderen og renæssancen. Desværre lever Hanne Fabricius’ bog  ikke helt op til de høje forventninger. I starten læste jeg fornøjet hvert ord og syntes, at det var spændende, men efterhånden kneb det med at holde opmærksomheden fanget, hovedsageligt på grund af en del gentagelser i teksten samt de mange ”faktabokse”, som sammen med ”citatbokse” og illustrationer bryder teksten unødigt op. Samtidig fylder enkelte illustrationer bare og har ikke en helt oplagt relation til indholdet, noget jeg personligt finder forstyrrende. Men, når det er sagt,  så skal gengivelsen af de gamle kort og de mange gode billeder fra københavnske gademiljøer fremhæves. Og brugen af fotografier af  mennesker i dagligdagssituationer fra Middelaldercentret i Nykøbing F er tiltalende, de understreger at det faktisk var rigtige, levende mennesker, der boede i det gamle København. Desværre er det hovedsageligt fotografierne, der får menneskene til at fremstå nærværende. Hovedstadens indbyggere omtales stort set kun i form af opremsninger af personnavne og gennemgange af hvilke erhvervsdrivende, som har boet i denne og hin gade. I længden er det ikke særlig medrivende at få at vide, at der ”boede  skibsbyggere, tømrere, skrivere, en destillerer, en skrædder, en skolemester, et par kaptajner, en bomslutter, smede, kokke og mange flere” i f.eks. Admiralsgade (nu Holmens Kanal). Ind imellem brydes opremsningerne dog af små anekdoter om enkelte personer, men menneskene fremstår ikke rigtig vedkommende. Måske er det, fordi oplysningerne ikke bruges til noget mere, og i sig selv er det jo hverken særlig interessant eller overraskende, at der boede mennesker i København, og at mange forskellige erhverv gennem tiden var repræsenteret i kvarterene indenfor voldene.

Der er dog ikke tvivl om, at et stort researcharbejde ligger bag, og bogens styrke er helt klart beskrivelserne af gaderne og bygningshistorien, som overvejende er spændende læsning, der omhandler både byporte, boder, borgerhuse, offentlige toiletter og meget mere. Inddelingen i gadekapitler fungerer dog ikke helt, skønt idéen er god nok; der forekommer overlapninger, når en bygning f.eks. ligger på en hjørnegrund og derved berører to gader fra hvert sit kapitel. Dette er selvfølgelig fint nok, hvis man vil bruge bogen som guide til små ture i de gamle københavneres fodspor og udvælger sig et kapitel. Men, bogen er nu ikke særlig handy til det formål, og hvis den virkelig skal være en brugervenlig vejviser, mangler der uddybende kortmateriale. Man kunne sagtens forestille sig at Hanne Fabricius brugte den store mængde indsamlet viden til at lave en slags ”Turen går til…” hvor oplysningerne om bygninger og gadeforløb ikke drukner i en masse andet. For det gør de i ”Gader og mennesker i middelalderens & renæssancens København”, der som nævnt også henvender sig  til læsere uden den store forhåndsviden. En sådan læser er til gengæld godt hjulpet, både af tidstavlen og ordlisten bagerst i bogen, og af de nævnte faktabokse, der fortæller lidt om f.eks. dendrokronologi, gilder, blider m.m.  En del af disse forklaringer kunne  dog med rette have været henvist til ordlisten, det er i hvert fald ikke helt klart, hvad der kvalificerer nogle ord til egne bokse og andre til en plads bagerst i bogen. Enkelte begreber forklares til overflod flere gange i teksten, hvilket bidrager til indtrykket af at støde på gentagelse efter gentagelse. I det hele taget kunne teksten godt have trængt til en opstramning, og en ekstra korrekturlæsning ville være på sin plads; flere steder er ord faldet ud. Enkelte steder er teksten direkte meningsforstyrrende, f.eks. når der på side 137 optræder en boks, som angiveligt skulle fortælle om fund af teglovne i nærheden af Gråbrødretorv, i hvert fald står der: ”Da man i 1903 rev den gamle ejendom ned […] fandt man bundene af to teglovne. Kommunelærer og amatørarkæolog Rosenkjær beskriver fundet således:” Herefter følger så et relativt langt citat af benævnte Rosenkjær, som fortæller, i øvrigt ganske interessant, om fund af begravelser, men ikke ét ord om ovnene.

På en måde er bogen meget brugervenlig og så alligevel ikke. For lige så meget hjælp, der gives i form af faktabokse og ordliste, lige så lidt gives der ved kildegengivelser og kildehenvisninger. Man kunne ønske sig at uddrag af breve og andet konsekvent var ”oversat” til læsevenligt dansk., når nu det angives at bogen også henvender sig til ”ikke-fagfolk”. Det kan da godt lade sig gøre at læse de gengivne tekster, men ikke i alle tilfælde står anstrengelserne lig med målet. I denne sammenhæng er det vel indholdet, som fortæller om forskellige tiltag i renæssancens København, der er er det vigtigste. Det er i hvert fald inkonsekvent, når andre, også ældre, kilder gengives på mere mundret dansk, det bærer præg af, at forfatteren har brugt den forhåndenværende udgave af en given kilde, uden mange overvejelser om, hvordan den skulle gengives. Hvis det alene er for at give et indtryk af tidens sprog, kunne man bringe en ”nydansk” udgave af teksten ved siden af originalen. Dette være sagt fordi det ikke hænger sammen med, at der lægges op til en brugervenlig bog for alle. Endvidere halter kildehenvisningerne, hvilket giver indtryk af uorden, f.eks. nævnes en ”kilde fra 1296 om borgerne, der beskød borgen med blider”. Hvilken kilde er det? Hvis man tyer til litteraturhenvisningen, bliver man ikke meget klogere, men kan dog få oplyst at ”Københavns stadsretter o.a. skriftlige kilder findes på www.eremit.dk”. Jo, tak men, når forfatteren har forskerbaggrund, burde man kunne forvente lidt mere grundighed. Og så vil jeg vove at påstå, at der er forskel på kilder og litteratur, hvorfor der godt kunne have været lagt mere arbejde i henvisninger til henholdsvis det ene og det andet, især når det fremhæves, at bogen bygger på indgående brug af de originale kilder.

Det er ikke desto mindre lykkedes at samle en masse forskelligartede oplysninger om det forsvundne København i en bog, som kan bruges af alle med interesse i byens historie. Bogen egner sig dog ikke umiddelbart til at blive læst ud i et stræk på grund af de jævnlige gentagelser, som i længden bliver trættende. På den anden side går man glip af mange detaljer om livet i byen, hvis man kun læser et udvalgt kapitel. Der er, alt taget i betragtning, tale om en udmærket bog om et spændende emne, som dog bærer præg af hastværk, hvilket er synd, da bogen ellers præsenterer sig flot.