Jarlen af Bothwell
Af Mikkel Leth Jespersen, cand. mag.
I bogen fortælles den dramatiske historie om James Hepburn, 4. jarl af Bothwell, der var en af de centrale figurer i magtspillet omkring den skotske dronning Mary Stuart i hendes korte regeringstid. Da dronningen blev afsat, faldt også jarlen af Bothwell, som ved tilfældighedernes spil endte i fængsel på Dragsholm slot, hvor han døde i 1578. Jarlens lig blev placeret i en sarkofag i Fårevejle kirke, hvilket siden midten af 1800-tallet har været omdrejningspunkt for en massiv interesse, som nu altså har ført til udarbejdelsen af denne danske biografi. Bogen er struktureret i to dele, første del omhandler ”Det skotske forløb”, altså jarlens baggrund og tiden frem til det danske fangenskab, som behandles i bogens anden del, ”Det danske forløb”.
James Hepburn, 4. jarl af Bothwell stammede fra en slægt, hvis historie var lige så dramatisk som jarlens eget liv. De skotske aristokraters kamp om magten betød, at slægtens position hele tiden skiftede i det kaotiske politiske spil omkring den skotske kongemagt. Hvornår jarlen nøjagtig er født, vides ikke (ca.1535/36), men i 1556 arvede han titlen ”jarl af Bothwell” efter sin far. I 1558 fik han embedet som ”Lieutenant of the Borders” af dronning Mary af Guise. Deri lå den opgave, at han skulle forsvare Skotlands grænse mod England.
I 1560 rejste jarlen i sin egenskab af skotsk lord-storadmiral til København for at få støtte af den dansk-norske flåde i skotternes evindelige krig mod deres sydlige engelske naboer. I København mødte jarlen Anna Trundsen, med hvem han indledte et forhold, og da han atter forlod Danmark tog han hende med hjem til Skotland. Nærmest samtidig døde dronning Mary af Guise, og datteren Mary Stuart overtog regeringsmagten. Da jarlen efter hjemkomsten lagde sig ud med nogle af de indflydelsesrige skotske aristokrater, blev han sat i fængsel på slottet i Edinburgh, hvorfra det dog lykkedes ham at flygte og drage i eksil. I 1565 ændrede de politiske magtforhold sig igen, og jarlen kunne vende tilbage til Skotland. Derefter fulgte de voldsomme begivenheder, der førte til drabet på dronningens ægtemand Lord Darnley, som Bothwell senere blev beskyldt for at have begået. Ikke mindst fordi han kort tid efter giftede sig med dronningen. Der gik dog ikke længe, før nogle af de skotske aristokrater afsatte dronningen, og jarlen måtte trække sig tilbage til sit nyerhvervede hertugdømme, som bestod af Orkney- og Shetlandsøerne. Under kampe med den nye skotske regerings flåde blev jarlens skibe slået ud af kurs og arresteret af et dansk-norsk krigsskib.
Her begynder det danske forløb. Jarlen blev ført til Bergen, hvor han tilfældigvis stødte på Anna Trundsen, som havde slået sig ned i byen efter at være blevet droppet af jarlen i Skotland. Nu måtte han igennem en ydmygende retssag, inden han blev ført til København, fængslet på slottet og senere flyttet til Malmøhus. I denne periode, hvor det endnu var usikkert om den nye skotske regering ville overleve, var jarlen lidt af en politisk varm kartoffel for Frederik II. Da det viste sig, at Mary Stuart ikke ville komme til magten igen, mistede jarlen sin betydning og blev overført til Dragsholm slot, muligvis fordi han var blevet sindssyg. Der døde han så i april 1578.
I midten af 1800-tallet opstod der så interesse for liget af jarlen, der lå i krypten i Fårevejle kirke. Senere fulgte en større forholdsvis usaglig diskussion om, hvorvidt det faktisk var jarlen af Bothwell, der lå i sarkofagen, og endelig fulgte en diskussion om hvorvidt jarlens lig skulle flyttes til Skotland.
Bogen er bestemt læseværdig, og forfatteren har foretaget en fin disponering af stoffet, således at hele historien bliver fortalt godt og grundigt, af og til dog lidt for grundigt. Lange udredninger om interessante bipersoner og perifert baggrundsstof fylder for meget. Et andet problem ved bogen er, at forfatteren ind i mellem mangler at få argumentationen med fra de historiske værker, han bygger fremstillingen på (måske findes argumentationen heller ikke der, men så er det jo lige så problematisk). Et eksempel på en passage, hvor dette er et problem, er følgende:
”…han [Bothwell] begik på denne tid også klare fejl. Han holdt fast ved traditionen om, at prins James skulle vokse op i varetægt hos jarlen af Mar, der var, men ikke forblev politisk neutral. Det ville ellers i situationen være også politisk logisk at sende drengen til Frankrig. Det blev det heller ikke til, og det er så nok årsagen til, at den kommende skotske – og senere også engelske – konge blev mere plump, end det var nødvendigt” (s. 162).
Denne passage indeholder mindst tre postulater, der ikke er underbygget med en ordentlig argumentation, og afsluttes med et udsagn, som vist dårligt kan kaldes andet end en plathed. Problemet er grundlæggende, at forfatteren har svært ved at løsrive sig fra de fremstillinger, han bygger på. Et andet eksempel er beskrivelsen af Mary Stuart og forholdet mellem kønnene:
”…datiden havde en langt mere tvetydig holdning til ære med hensyn til forholdet mellem mand og kvinde: Maria Stuart var dronning, altså overordnet enhver. Men hun var også kvinde, altså underordnet enhver mand. Den dobbelthed kendte dronningen godt, og derfor udtrykker hun den også selv i sine efterladte erindringer” (s. 167).
Skal dette forstås derhen, at dronningen var underordnet sine staldkarle og tjenestedrenge? Hvad er det egentlig dronning giver udtryk for i sine erindringer, tør man spørge.
Alt i alt skal det dog ikke undervurderes, at der ligger et stort arbejde bag bogen, og at den læser, der vil kende mere til historien om jarlen af Bothwell, bestemt vil finde den her. Det er en fortælling, der har alle de ingredienser, der gør en god historie.
