Jens Mortensen Sveigaards ostindiske rejsebeskrivelse 1665-1685

Af Lars Kjær, mag.art., arkivar ved Køge Byhistoriske Arkiv

Om en kildeudgivelse vedrørende Jens Mortensen Sveigaards Ostindiske rejser i årene 1665-1684, transskriberet og forsynet med realkommentarer, udgivet ved Erik Gøbel i Staden København anno 2005:

Erik Gøbel, seniorforsker ved Rigsarkivet, har udgivet en for dansk historie sjældenhed, nemlig en over 300 år gammel rejseberetning. Den har den lidet mundrette oprindelige titel:

Jens Mortensen Sveigaards Ostindiske Reises Beskrivelse fra Anno 1665 Den 25. Aprilis, Da Hand bortreÿste fra sine Forældre udi Sveigaard, indtil Den 27. December Anno 1684, Da Hand til samme sted igien er hiemkommen. Af Hannem self forfattet og skrevet med Hans egen Haand. (Fra håndskriftets titelblad)

Den findes nu i Det kongelige Biblioteks håndskriftssamling som manuskript. Det har aldrig været udgivet og kommer derfor først nu, mere end 300 år senere, til almindelig glæde og kendskab.

I Nederlandsk sammenhæng er denne slags beretninger forholdsvis almindelige. I Danmark er der noget længere mellem dem. Så det er egentlig lidt af et mysterium, at ingen tidligere har fundet på at udgive dette kildeskrift.

Arbejdet med udgivelsen har i høj grad drejet sig om at gøre det tilgængeligt for en bred kreds. Dels ved selve udgivelsen, dels ved de omfattende realkommentarer og den sproglige bearbejdning. Det er der kommet en rigtig vellykket kildeudgivelse ud af.

Om personen Sveigaard og hans rejse:
Om Jens Mortensen Sveigaard skal kort nævnes, at han blev født i 1649. Han kom til Amsterdam og blev i 1670 soldat i det nederlandske ostindiske kompagni. Herfra kom han med et skib til Ceylon. Sveigaard blev siden hen bogholder og kom derfor til at sejle med handelsskibene langs Ceylons og Indiens kyster samt til Java og Persien. Femten år efter kom han igen til Danmark, hvor han skrev den forhåndenværende rejseberetning.

Rejseberetningen er fra dengang, der virkelig var utrolige ting at berette om. Ting, der var fuldstændig ukendte for de fleste i Sveigaards hjemland i samtiden. Han beskrev meget detaljeret om stort og småt fra sine rejser og sin hverdag. Om de mange fremmede steder, folk og begivenheder han kom ud for. Store dele af rejseberetningen handler om hverdagen, om forhold ombord på skibene, handelen, menneskene og de anderledes skikke i det hele taget.

Bogen er desuden rigt illustreret med samtidige tegninger og stik, der er samlet af udgiveren. Man kan se en fin samling af billeder fra bogen på http://www.maritimkontakt.dk/Downloads/BillederMK27.htm

Det er faktisk rigtig sjovt at se dem samlet, så følg gerne dette link – når du har læst til ende.

Om udgivelsen:
Som kildeudgivelse er det et godt stykke arbejde. Der er en fin indledning til bogen, som redegør for det nederlandske ostindiske kompagni, for andre danskeres tjeneste i kompagniet, for personen Jens Mortensen Sveigaard, for håndskriftet der ligger til grund, for principperne i redaktionen og illustrationerne.

Bogen er ikke transskriberet efter strengt bogstavelige principper, men er delvist moderniseret. Det fungerer ganske udmærket, og når man vænner sig til stilen, er der ingen problemer med læsningen.

Sproget blevet mere tilgængeligt, dog uden at det mister sit personlige særpræg og tidstypiske sprogbrug. Udgivelsen er forsynet med et fyldigt noteapparat, der i den grad letter læsningen af teksten. Heri forklares udtryk mv. fra teksten. Den gode Jens Mortensen Sveigaard havde det for eksempel med at benytte nederlandske udtryk mellem danske, og der er næppe mange moderne læsere, der har forudsætninger for at afkode det. For en del af læserne vil de maritime udtryk givetvis være gammelkendte, mens de for andre ligeledes vil være ganske nye. En Bojert (et lille buttet dæksfartøj med to master og sværd på siden) forklares både med kommentarer og en samtidig illustration. (side 27). Så er man altså hjulpet ret godt på vej. Det er et udmærket eksempel på den grundighed, der ligger til grund for arbejdet.

Om læserne:
Det er en spændende bog, og jeg tror, den vil være relevant for en bred gruppe. De maritime historikere vil givetvis kaste sig over den med åbne arme. Men også folk med interesse for fortidens hverdagsliv, kulturmøder, mikrohistorie, mødet mellem europæere og verden uden for og historiske antropologer, vil her finde materiale at arbejde videre med. Abonnerer man ikke på Maritim Kontakt, skal man ikke lade sig afskrække af, at den udkommer som et særnummer af tidsskriftet.

Sammenfatning:
Vi har af uransagelige årsager ventet over 300 år på denne bog, og der er ikke tvivl om, at forfatteren har bidraget væsentligt til værkets brugsværdi. Det er alt i alt et værk, der med sin grundige bearbejdning af emnet fremstår forbilledligt, og den får uden tøven mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Om forfatteren:
Se Erik Gøbels forskerside:
http://www.sa.dk/ra/forskning/Forskere/eg.htm