Brudte Segl
Af Caspar Christiansen
Bogen er en udgivelse af SCPs Ph.D afhandling, skrevet ved Post & Tele Museum. Som titlen indikerer, er udgangspunktet Danmark-Norge 1660-1849. Baggrunden til afhandlingen ligger i forfatterens egen oplevelse af, at mange folk i dag ikke ser noget problematisk i forskellige former for overvågning. På baggrund af accepten af overvågning har SCP valgt at behandle de tilsvarende forhold omkring postovervågning under enevælden. Postovervågning betød, at man undersøgte brevene, der blev sendt både af befolkningen og af andre landes diplomati. Spionage gik i den forbindelse på hemmeligt at undersøge diplomatpost, mens censur ved åbenlyst at åbne folks breve søgte at stoppe udbredelse af uønsket information. Det er således ikke en bog om spioner eller mediecensur. De ekstra 36 år inden enevældets indførelse er inddraget for at få postvæsenets historie og udvikling siden dets oprettelse i 1624 med, så forhistorien er på plads.
Beklageligvis eksisterer der kun et meget sparsomt kildemateriale til belysning af spionage og censur i Danmark-Norge under enevælden. Det er og bliver bogens største hæmsko. Kun i forbindelse med Christian Erlund og tiden omkring Store Nordiske Krig, samt årene 1784-1814 med brevåbning og brevcensur under Napoleonskrigene, giver kildematerialet SCP mulighed for at gå rigtig i dybden.
Indledningsvis giver bogen en gennemgang af det danske postvæsens historie, samt udviklingen af datidens beskyttelse af information i breve i form af chifre og koder. Indføringen i posthistorien strækker sig over 3 kapitler, hvorefter SCP behandler konkrete eksempler på spionage og censur. Jeg springer en decideret gennemgang af alle bogens kapitler over, da det lynhurtigt ville føre til at jeg ville blive fanget i konspirationerne og detaljerne, med fare for en gennemgang af bogen i størrelsesforholdet 1 til 1.
Som nævnt begrænser kildematerialet, hvor godt hele perioden kan dækkes. SCP har i stedet brugt pladsen på at gå i dybden med materialet i løbet af ca. 250 sider. I den forstand er det næsten rart, der ikke var mere materiale til SCP. Bogen er i forvejen på i alt 461 sider med registre. Med flere kilder kunne bogen let være blevet mere overfladisk, modsat den virkelig detaljerede gennemgang af det forhåndenværende materiale,vi har fået i stedet. Afslutningsvis perspektiverer bogen til dansk postovervågning i et internationalt perspektiv. Her optræder det internationale perspektiv dog i et, desværre, begrænset omfang.
På baggrund af den ovennævnte opdeling mellem censur og spionage bliver magthavernes intentioner analyseret – groft sagt om man ønskede at holde folkeopinionen nede eller jagte spioner. En sådan analyse kan ligeledes bruges til at anskueliggøre, om magthaverne følte sig mest truet af fremmede magter eller af befolkningen. Det spørgsmål undersøger SCP i passende omfang, således at statens motiver og trusselsbillede fremstår i direkte relation til den førte postpolitik. Dog føres analysen næsten udelukkende fra postpolitik til trusselsbillede. På den baggrund kunne den enkle opdeling imellem censur og spionage lede til et lettere simpelt syn på trusselsbilledet som værende enten internt eller eksternt. SCP forfalder dog ikke til at konkludere entydigt, men holder sig grundlæggende til at tilvejebringe ny information til fortsatte studier.
Den kronologiske struktur til trods kommer Brudte Segl til at virke en anelse fragmenteret. Det skyldes til dels kildegrundlaget, der som nævnt efterlader mange huller. Dertil kommer det faktum, at det er en afhandling, til at sætte sit præg på bogen. Alle sidespor og bemærkninger bliver afsluttet og konkluderet på. I et vist omfang bidrager det desværre til, at man mister lidt af rytmen og fortællingen. Samtidig er det dog også et udtryk for den grundighed, der gennemsyrer hele bogen.
Grundlæggende er det her en utrolig grundig og perspektivrig gennemgang af et spændende og lettere overset led i enevældens magtudøvelse. Fremtidig forskning i Danmark-Norge under enevælden kan med stor fordel inddrage SCP’s Brudte Segl.
