Danmark og Napoleon
Af Henning Lyngsbo.
Ikke mindre end 15 forfattere har bidraget til denne antologi, der bl.a. søger at belyse Danmarks ydmygende nederlag i perioden 1801-1814. Om ikke ud fra en decideret frankofil synsvinkel – så dog med eksklusiv fokus på de dansk-franske relationer. Usædvanligt i et ellers så anglofilt land som Danmark. Bogudgivelsen blev da også markedsført på en reception med fremmøde af den franske ambassadør samt tidl. udenrigsminister Mogens Lykketoft og nuværende (pr.10/11 07) Per Stig Møller. Sidstnævnte har skrevet forordet til antologien.
Et af bogens referencepunkter er naturligvis revolutionen i 1789. Men også tiden derefter – set og oplevet med danske øjne. Napoleons fremkomst, liv og færden ligeså. Gennem omfattende brug af kildematerialer har forfatterne skabt tidsbilleder, der viser folks holdning til revolutionen og siden hen Napoleon og hans gøremål. Selv i monarkiet Danmark fandtes sympati og forståelse for den franske revolution. Danmark havde dog ikke brug for revolutionen. Det danske folk mente, at de allerede havde fået de nødvendige rettigheder.
Tidsmæssigt rækker bogen fra 1740 og til 1818. Den er inddelt i fire hovedkapitler.
1. De dansk-franske relationer i perspektiv.
2. Fransk indflydelse på danske forhold.
3. De dansk-franske militære relationer.
4. Napoleonsyn.
Alle bidrag er veludstyrede med noteapparat, kildeoplysninger og litteraturhenvisninger. Endvidere har redaktørerne i indledningsafsnittet opsummeret indholdet af de enkelte forfatteres bidrag. Det giver en ualmindelig god og overskuelig oversigt over bogens emner. Endelig er bogen udstyret med billeddokumentation i farver og god kvalitet. Et enkelt billede - det sidste – forstyrrer dog helhedsindtrykket af et sobert billedvalg. Men da det indgår som en integreret del af bogens sidste bidrag - Efterskrift – har redaktionen vel måtte affinde sig hermed. Der findes ellers mange og fremragende billeder/reklamer, som gør brug af Napoleon-ikonet i salgs- eller rekrutteringsøjemed, og som ville passe anderledes fint ind i bogens stil. Men smag og behag er jo så variable.
Selvfølgeligt er det besynderligt, at vi danskere ser så positivt på Napoleon, at vi gør ham til et ikon, når man betænker, hvad han har kostet Danmark.
Bogens hovedkapitler I og III gennemgår de politiske og militære relationer. En gennemgang, der for alle de berørte forfattere må siges at være ret så interessant, idet synsvinklen for læseren er ændret i forhold til det vante. Den historiske gennemgang åbner op for nye faktuelle forhold, men facetterer også de kendte forhold godt og grundigt.
Bogen bygger især på følgende begivenheder i deres opspil, forløb og efterspil.
Revolutionen 1789.
Slaget på Reden 1801, hvor admiralerne Parker og Nelson med en engelsk orlogsflåde angreb den danske sødefension havde til formål at svække det i år 1800 indgåede væbnede neutralitetsforbund mellem Danmark, Sverige, Rusland og Preussen. Eller bedre endnu, at få forbundet sprængt. Napoleon havde nemlig fordel af forbundets eksistens under stridighederne med England. Under våbenhvilen mellem Danmark og England bliver den russiske Zar Paul I myrdet og den nye Zar Alexander I viser sig at være engelskvenlig. Dette medførte et reelt ophør af Det væbnede neutralitetsforbund, og Danmark tilsluttede sig en engelsk-russisk konvention. Napoleon havde forståelse for Danmarks handling, men udviste ellers ingen særlig interesse for Danmark.
Københavns bombardement 1807.
På den europæiske slagmark gik Napoleon sejrende ud af kampene mod Preussen og Rusland. Sidstnævnte indgik herefter en alliance med Frankrig. Det afstedkom et ultimatum fra England overfor Danmark: Hvis ikke Danmark indgik i en alliance med England og udleverede sin flåde som pant, ville englænderne hente flåden med magt. Men Danmark sagde nej. Man ville forblive neutral. Den franske Armé stod syd for den dansk-tyske grænse, og Danmark havde 20.000 mand stående nord for grænsen for at forhindre en fransk invasion. Det turde være et klart signal om oprigtigheden i Danmarks ønske om neutralitet.
Men nej. England belejrede og bombarderede København i 1807, indtil byen kapitulerede. Herefter kunne englænderne drage bort med den danske orlogsflåde samt en del handelsskibe.
Herefter var det slut med Danmarks neutralitet. England havde kastet landet i armene på Napoleon.
Danmark blev derved også taber, da Napoleons hære led nederlag på slagmarken. Ved freden i Kiel i 1814 måtte Danmark afstå Norge.
Paradoksalt nok deltog Danmark i en mellem stormagterne aftalt besættelse af Frankrig. Danmark stillede et korps på 5.000 mand i tiden 1816-1818. Bogen har et spændende kapitel herom.
Bogens hovedkapitel III omhandler fransk indflydelse på danske forhold, herunder byggeri og møbelkunst. Danskeres indtryk af de franske forhold på godt og ondt er også med, f.eks. i form af en analyse af Grundtvigs skrift fra april 1815.
Bogens hovedkapitel IV omhandler danskeres opfattelse af Napoleon og hans betydning. Danskere, der som forfattere, videnskabsmænd og kunstnere opholdt sig i Paris under revolutionen og/eller Napoleon. Af navne kan nævnes Adam Oehlenschläger, C.W. Eckersberg, Jens Baggesen, P.A. Heiberg, P.O. Brøndsted og Malthe Conrad Bruun.
Bogen er anbefalelsesværdig læsning. For mange vil antologien være et must med 15 kompetente forfattere og deres righoldige forsyninger af noter, kilder og litteraturhenvisning.
