Det ulykkelige slag

Af Tommy P. Christensen, MVO, Cand.mag. i historie og kunsthistorie

Det dansk-svenske forhold var gennem flere hundrede år præget af stridigheder mellem den danske og svenske kongemagt, hvilket også er baggrunden for den foreliggende bog skrevet af museumsinspektør Karsten Skjold Petersen (f. 1967) ved Tøjhusmuseet, der i disse tider er blevet en filial af Nationalmuseet.

Den svenske stormagtstid (1611-1718) klingede ud med Store Nordiske Krig, og først i 1720 sluttede Sverige og Danmark endelig fred. Krigen (og ikke mindst Karl 12.’s død) blev enden på det svenske Østersøimperium, og dobbeltrigerne Sverige-Finland havde da mistet omkring 200.000 mand under Store Nordiske Krig.

Der er flere slag, som af forskellige årsager er blevet fremhævet for deres store betydning. Mest kendt er vel Slaget ved Poltava, en lille by i det nuværende Ukraine (8. juli 1709), hvor den ellers uovervindelige svenske hær led et knusende nederlag. For få år siden fremhævede den svenske doktorand i historia ved Stockholms universitet og underviser ved Arméemuseet i Stockholm Oskar Sjöström Slaget ved Fraustadt i 1706, da han i 2009 fik udgivet en bog om dette slag (Fraustadt 1706. Ett fält färgat rött).

Karsten Skjold Petersen har kastet sig over Slaget ved Helsingborg i marts 1710, og det har resulteret i en ganske glimrende bog, der sætter scenen for mandagen den 10. marts 1710, hvor den danske hær led et knusende nederlag uden for Helsingborg og den efterfølgende evakuering over Øresund.

Det blev sidste gang danske soldater havde fod på skånsk jord. Et faktum, der gør ”det ulykkelig slag” så betydningsfuldt men i den medrivende fortælling bliver overskygget af det blodige og bestialske hesteslagteri, der afslutter den danske krigsmagts tilstedeværelse i Skåne. Hele historien fortælles veloplagt og dramatisk fra ”Optakten” over træfninger og taktisk tilbagetog til Helsingborg med danske angreb og svenskernes belejring, inden den uundgåelige evakuering.

Arkiver og biblioteker er blevet godt og grundigt støvsuget af K. Skjold Petersen, og han stikker ikke under stolen, at hovedværket om slaget har været Generalstabens store værk om Store Nordiske Krig. Det er dog forfattet af militærhistorikeren, oberstløjtnant A. P. Tuxen i 1903, så der kan ikke være tvivl om, at der længe har været grundlag for at se på dette betydningsfulde slag med nye øjne.

Pudsigt nok er forfatteren fortsat optaget af, hvordan det kunne gå så galt, når de danske nu var de bedst udrustede og ved slagets begyndelse stod i en god defensiv stilling? At kongen var mere optaget af karnevals-arrangementer i Kongens København, ikke fik de norske styrker sat i bevægelse som planlagt og heller ikke magtede at få sendt det nødvendige belejringsartilleri og -udstyr til hærchefen i Skåne, Christian Ditlev Reventlow, nævnes, men får ikke den mest fremtrædende plads i bogen.

Er man til god gammeldags krigshistorie er bogen en pryd med sit smukke udstyr, gode illustrationer, slagscener og med kort, hvor man kan følge troppebevægelser og træfninger. Kort sagt en militærhistorisk godbid - lige til at sætte op ved siden af bøger som Peter Englunds om Poltava, Oskar Sjöströms om Fraustadt eller Claes Wahlöö & Göran Larssons om Slaget vid Lund i 1676.

Historie-online.dk, den 4. juni 2017